Shopping i Berlin på Kurfürstendamm


Du kan ikke komme uden om Kurfürstendamm, når du skal på shopping i Berlin. Det er her storbyens pulserende hjerte banker. Kurfürstendamm ligger i Vestberlin, og er klart et sted du kommer til bruge meget tid, hvis du skal på shoppingtur til Berlin.

Gaden er fyldt med alle de kendte mærkevarebutikker. På Kurfürstendamm finder du bl.a. H&M, Zara, C&A, samt Nike og Adidas i fler-etagers butikker.

Shopping i Berlin

Stormagasinet KaDeWe i Berlin


Tæt ved Kurfürstendamm finder du også Europas næststørste varehus KaDeWe. KaDeWe står for Kaufhaus des Westens. I det enorme stormagasin finder du en masse af Berlins luksus- og mærkevarebutikker. Der er bl.a. afdelinger med Hugo Boss, Prada, Dior og mange flere. I alt er faktisk mere end 1.800 forskellige tøjmærker at finde i varehuset.

I KaDeWe finder du på de syv etager, alt lige fra designermøbler til en kæmpe legetøjsbutik til de mindste. Det er også muligt at købe dyre ure eller ægter tæpper.

Men det bedste af det hele – for os som ikke har råd til at shoppe amok i de dyre mærkevarebutikker – er de øverste etager som bugner af lækker mad.

På den øverste etage finder du nok et af verdens flotteste cafeteriaer, hvor man kan sidde og spise sin frokost under en kæmpe glaskuppel. Her skal du klart tage et afbræk, inden du fortsætter din shoppingtur i Berlin


Adresse:

  • Tauentzienstraße 21–24, 10789 Berlin

Åbningstider:

  • Man. – ons.: 10.00 – 20.00
  • Tors. – fre.: 10.00 – 21.00
  • Lør.: 09.30 – 21.00
  • Søn.: 13.00 – 20.00

Shopping i Berlin - KaDeWe i Berlin

Shopping i Berlin ved Potsdamer Platz


Potsdamer Platz ligger centralt i Berlin, hvor Berlinmuren indtil 1989 delte pladsen. På Potsdamer Platz finder man bl.a. Sony Center, som udover en masse butikker også har en biograf. Du finder også Lego Discovery Center her på pladsen.

Hvis du skal i byen i Berlin, så finder du også en masse barer og natklubber nær Potsdamer Platz.

Shoppingcenter i Berlin: Mall of Berlin


Ved Potsdamer Platz finder du også Mall of Berlin. Dette er er stort nyt shoppingcenter fra 2014, som du kender det: Under tag og med alle de store kædebutikker. Der er omkring 300 butikker i Mall of Berlin, så det er det perfekte sted at tage hen på en regnvejrsdag i Berlin.


Adresse:

  • Leipziger Platz 12, 10117 Berlin

Åbningstider:

  • Man. – lør.: 10.00 – 21.00

Shoppingcenter i Berlin, Mall of Berlin

Shoppinggaden Friedrichstrasse


Få 100 meter fra Potsdamer Platz og Mall of Berlin ligger Friedrichsstrasse, som er en af Berlins mest kendte gader. Det er en 4 kilometer lang shoppinggade og ligger i Berlin Mitte. Her finder du alt fra genbrugsforretninger til mærkevarebutikker.

Ligesom Kurfürstendamm, er Friedrichstrasse en af de bedste og største shoppinggader i Berlin.

Friedrichsstrasse

Loppemarked i Berlin


Er du til markeder, så besøg Mauerpark loppemarkedet. Det er hver søndag, og du finder det på . Det er primært privatpersoner, der sælger alt fra tøj og smykker til møbler og cykler. Og hvis du er heldig, finder du måske en skat.

Adresse:

  • Bernauer Str. 63-64, 13355 Berlin

Shopping i Berlin - loppemarked


Læs også: