Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hvad skal du opleve i Innsbruck? Her er 5 anbefalinger!

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Østrigs Turistbureau

Innsbruck byder på en unik blanding af byliv og bjergnatur, hvor du hver dag kan vælge mellem afslapning og eventyr. Fra historiske gader til bjergtoppe er der altid noget nyt at opleve.

Uanset om du er til kulturelle oplevelser i byens hjerte eller vil udforske de omkringliggende alper, passer Innsbruck perfekt til dig, der vil have friheden til at skræddersy din ferie

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte din ferie i Innsbruck, har vi lavet en liste med 5 anbefalinger lige her.

Læs mere: 4 aktiviteter til bucketlisten i Hohe Salve

Til de kulturinteresserede i Innsbruck – Tag en tur til Det Gyldne Tag

Det gyldne tag Innsbruck
Foto: © Innsbruck Tourismus / Mario Webhofer

Det Gyldne Tag i Innsbruck, bygget af kejser Maximilian I omkring 1500, er ikke kun byens, men et af Østrigs mest ikoniske vartegn. Dets skinnende kobbertagsten fanger blikket og symboliserer byens historiske rigdom og status. De kunstfærdige relieffer, der skildrer overgangen fra sen gotik til tidlig renæssance, repræsenterer et højdepunkt inden for Tyrols kunst.

Selvom de originale sandstensrelieffer er erstattet af kopier for at beskytte dem, tilbyder Det Gyldne Tag og dets museum en unik nærhed til historien.

Dette vidunderlige monument tiltrækker fortsat tusindvis af besøgende, fascineret af dets skønhed og historiske betydning.

En oplevelse for hele familien – Zoologisk have i Alperne

Zoo
Foto: © Innsbruck Tourismus / Alpenzoo

I Alpe-zooen kan besøgende komme tæt på den imponerende brun bjørn, legesyge oddere, og den majestætiske lammegrib, som alle har fundet et sikkert hjem her.

Denne unikke zoo fokuserer på bevaringen af alpine arter, der er lige så truede som dem fra fjerne egne. Med arter som fugle, gemser, og murmeldyr tilbyder zooen en fascinerende oplevelse for hele familien.

Vandreruter i alle sværhedsgrader – Kom op i højderne

Innsbruck vandreruter
Foto: © Innsbruck Tourismus / Christian Vorhofer

Uanset om du tager familien med på den lette vandrerute med legepladser, eller længdes efter en udfordrende bjergvandring, har Innsbruck noget for dig! Her kan du både tage afsted på egen hånd, eller tage på guidede ture.

Her er tre vandreruter vi anbefaler:

  • Zirbenweg: Denne rute er til den lettere side, med en maks. længde på 7 kilometer, og en stigning på 200 meter. Til gengæld har du her udsigt over Innsbruck og Inn-dalen!
  • Goetheweg: Det her er til de sande bjerggeder, med en stigning på 344 meter! Her kommer du forbi Pfeishütte Mountain hut, der ligger 1.900 meter over havets overflade!
  • Tre-søer-runde-Kühtai: Som navnet antyder, har du her udsigt over de tre betagende bjergsøer. Ruten er også familievenlig!

Must-see i Innsbruck – Bjergkæden Nordkette

Vandreruter
Foto: © Innsbruck Tourismus / Christian Vorhofer

Nordkette udgør en dramatisk kulisse for byen og er en del af Karwendelbjergene, de største kalkstensbjerge i Østrig.

Bjergkæden tilbyder en lettilgængelig flugt fra bylivet, hvor besøgende kan tage Nordkettenbahnen direkte fra byens centrum til bjergenes betagende skønhed. Herfra åbner der sig panoramaudsigter over Innsbruck og det omkringliggende alpelandskab.

Nordkette er et paradis for vandrere, klatrere og naturelskere året rundt, med stier, der strækker sig fra lette gåture til udfordrende klatreruter.

Oplev Innsbrucks fortid – Den Kejserlige Hofkirche

den kejserlige hofkirke
Foto: © Innsbruck Tourismus / Christian Vorhofer

Den Kejserlige Hofkirche i Innsbruck, opført til ære for kejser Maximilian I i det 16. århundrede, er berømt for sine 28 bronzerelieffer, der vogter over kejserens sarkofag. Dette historiske monument, beliggende i byens gamle del, fremviser en rigdom af freskomalerier og reliefudsmykninger.

Kirken, der er et symbol på Innsbrucks kejserlige fortid, tiltrækker besøgende med sin blanding af gotisk og tidlig renæssancekunst, og er et uundværligt stop på enhver tur gennem byen!

Innsbrucks Welcome Card – Gratis offentlig transport og liftture!

For at fremme bæredygtig turisme, tilbydes besøgende med mindst to overnatninger Innsbrucks Welcome Card. Kortet åbner op for fordele som gratis offentlig transport, lifter til bjergtoppene og adgang til diverse aktiviteter.

Med Innsbrucks Welcome Card kan du nemt udforske Tyrols sommerglæder og nyde regionens fulde spektrum af fritidsmuligheder!

Rejsetilbud

Rejse til Verona
Oplev Amalfikysten
Langhoff & Juul

I samme kategori

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
Zillertal (4)

Mest læste

Zillertal adventure (4)
Blomsterrejse
Det østrigske køkken
backpackerdestinationer

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)