Der er et hav af seværdigheder i Berlin, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte, i dette verdenshistoriske brændpunkt. Vi giver her vores bud, nogle af de oplevelser i Berlin du bare ikke må misse.

1. Berlinmuren


Berlinmuren splittede, i perioden 1961 – 1989, Berlin og Tyskland i to. Med flere hundrede vagttårne, bunkere, lyskastere, pigtråd, vagthunde og ikke mindst automatvåben, til at forhindre potentielle flygtninge i at krydse grænsen, har Berlinmuren i den grad sat sit aftryk på verdenshistorien, og i særdeleshed tysk historie.

Tag en guidet tur langs muren, eller besøg et museum, og få et indblik i nogle af historierne. Berlinmuren blev en blodig affære, og kostede mange livet, men det lykkedes alligevel nogle at flygte. Hør mere både mislykkede og gennemførte flugtforsøg på bl.a. museet ved Checkpoint Charlie.

Seværdigheder i Berlin - Berlinmuren

2. Checkpoint Charlie


I det nordlige Kreuzberg, på Friedrichstraße, finder man den mest kendte grænseovergang, nemlig Checkpoint Charlie. Grunden til, at det hed Checkpoint Charlie, var ganske enkelt fordi, at det var kontrolpunkt C. Charlie er ordet for ”C” i det fonetiske alfabet.

Ved denne tidligere grænseovergang, finder du også Checkpoint Charlie-museet. Museet er kendt for sin samling af effekter fra folk der forsøgte sig med en flugt over muren. Lær bl.a. om Peter Fechter, som var én af de første ofre for Berlinmuren. Han blev skudt ned i et flugtforsøg, og blev efterladt på grænseovergangen, for at forbløde 50 min. senere.

Se også en kajak, en luftballon, armerede biler – som alt sammen er blevet brugt i flugtforsøg.


Adresse:

  • Friedrichstraße 43-45, 10117 Berlin, Tyskland

Seværdigheder i Berlin - Checkpoint Charlie

3. Brandenburger Tor


Brandenburger Tor er én af de mest kendte seværdigheder i Berlin. Det er den sidste velbevarede byport i Berlin. Det var én af 18 byporte på den gamle toldmur. Porten er 26 meter høj og 66 meter bred.
Bygningsværket befinder sig for enden af vejen Unter den Linden ved Pariser Platz. Den blev bygget af Carl Gotthard Langhans i 1789-91 efter græsk inspiration. Den er af sandsten og var oprindeligt hvidmalet.

Det var her at USAs daværende præsident, Ronald Reagan, holdt sin famøse Berlinmur-tale i 1987. Her henvendte han sig blandt andet til den daværende sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov, med det legendariske citat: ”Mr. Gorbatjov, tear down this wall!”


Adresse:

  • Pariser Platz, 10117 Berlin, Tyskland


4. Berlin Zoo


En tur i zoo er et skønt afbræk fra det hektiske byliv i Berlin. Det egner sig især godt til storbyferien med børn. Her kan man bruge flere timer. Pak en madpakke og slentr rundt i, hvad der er Tysklands største zoo, og på samme tid verdens artsrigeste med omkring 1.300 forskellige arter. Zooen strækker sig over 33 hektar, så tag hellere godt fodtøj på!


Adresse:

  • Hardenbergplatz 8, 10787 Berlin, Tyskland

Åbningstider:

  • Se sæsonbestemte åbningstider i Berlin Zoo her.

Priser:

  • Voksne: 16 euro
  • Børn (4 – 15 år): 8 euro


OBS.: Ønsker man at købe billet til både zoo og akvarium koster det hhv. 22 euro og 11 euro.

Læs mere om billetter til Berlin Zoo her.

Seværdigheder i Berlin - Berlin Zoo

5. Colorful ChocoWorld – den perfekte seværdighed i Berlin for børn


Har du ungerne med til Berlin, så vil de helt sikkert sætte pris på et besøg i Rittersport-butikken, én af de sødeste seværdigheder i Berlin. Det er et hus i 3 etager med en verden af chokolade.

Det fedeste er, at man kan sammensætte sin helt egen Rittersport. Man udvælger sine favoritingredienser, fx smarties, skumfiduser, forskellige slags nødder, kiks, osv., og efter ca. 20 minutter får man sin Rittersport med hjem.

Man kan også give den hele armen og melde poderne til ChokoWorkshoppen (alder 7-18 år), hvor de får hænderne helt ned i ”chokoladedejen”, og ud over at designe deres egen Rittersport også laver indpakningen selv.


Adresse:

  • Französische Strasse 24, 10117 Berlin.

Læs mere om Colorful ChocoWorld her.

Colorful ChocoWorld i Berlin

6. Fjernsynstårnet i Berlin


Berliner Fernsehturm blev taget i brug i 1969, og har siden da fungeret som sendemast. DDR stod for opførslen af tårnet, som dengang målte 365 meter. Sidenhen i 1990’erne er der kommet ny antenne på tårnet, og det måler nu 368 meter.

Dette kolossale tårn, står på Alexanderplatz, og er én af de mest besøgte seværdigheder i Berlin. På omkring 40 sekunder, kan du via elevator blive taget 200 meter op, til en absolut spektakulær udsigt over hele Berlin.

I toppen af fjernsynstårnet finder du desuden en restaurant, hvor du kan nyde udsigten til fulde. Gulvet drejer nemlig rundt, således at du i løbet af en halv time, vil have oplevet et 360 graders syn over byen.


Adresse:

  • Panoramastraße 1A, 10178 Berlin, Tyskland

Åbningstider:

  • Marts – oktober: 09.00 – 24.00
  • November – februar: 10.00 – 24.00

Seværdigheder i Berlin - Fjernsynstårnet

7. Tag på shopping på Kurfürstendamm


Hvis du skal på shopping i Berlin, så er Kurfürstendamm et godt bud. Det er Berlins mest populære shoppinggade, og den huser alle de kendte mærkebutikker. Du har ikke været i Berlin, før du har gået langs Ku’damm.

Fra Gedäctniskirche løber gaden 3,5 kilometer vestpå, og den er pakket med butikker, hoteller, fortovscaféer og restauranter.

Kurfürstendamm blev i 1500-tallet anlagt til ære for kyrfyrste prins Joachim II. Navnet kommer sig altså af det tyske ord ’kurfürsten’, som er tysk for de særligt udvalgte fyrster, som deltog i udvælgelsen af landets næste konge.

Du kan her læse mere om shopping i Berlin

Kurfürstendamm i Berlin

8. Besøg Charlottenburg slot


Charlottenburg-slottet er det største palads i Berlin, og fungerer i dag som et stort museum fyldt med franske malerier, stilfulde sale og smukke saloner. Er man ikke så interesseret i kunst og arkitektur, kan man blot slentre en tur gennem den vidunderlige park, som ligger i baghaven.

Slottet blev oprindeligt døbt Lietzenburg, og fungerede som sommerhus til Sophie Charlotte, som var gift med Kong Friedrich I af Preussen. Da Sophie Charlotte gik bort i 1705, ændrede Kong Friedrich slottets navn til Charlottenburg, til ære for hende.


Adresse:

  • Spandauer Damm 10-22, 14059 Berlin, Tyskland

Åbningstider:

  • Se de sæsonbestemte åbningstider her.

Charlottenburg i Berlin

9. Rigsdagen – Den lovgivende forsamling i Tyskland


Rigsdagen, eller der Reichstag, er navnet på den bygning, som huser den lovgivende forsamling i Tyskland (Forbundsdagen). Bygningen stod færdig i 1894, og blev først hjemsted for det tyske kejserriges øverste lovgivende forsamling. Herefter kom Weimarrepublikkens Rigsdag til, inden Nazi-Tyskland sad her, frem til slutningen af 2. Verdenskrig.

Bygningen er en af de mest besøgte seværdigheder i Berlin, både på grund af sin markante historiske betydning, men også grundet den imponerende udsigt der findes, fra den flotte glaskuppel på toppen af bygningen.


Adresse:

  • Platz der Republik 1, 11011 Berlin, Tyskland

Åbningstider:

  • Læs nærmere om åbningstider her.

Rigsdagen, Reichstag

10. Holocaust-mindesmærket


Holocaust-mindesmærket i Berlin, eller mindesmærket for Europas myrdede jøder, består af 2.711 stenstøtter, som er dedikeret til de op mod 6 millioner jødiske ofre for Holocaust.

Du finder Holocaust-Mahnmal tæt ved Brandeburger Tor. Aflæg besøgscenteret under pladsen et visit, og læs om de jøder, som på tragisk vis mistede livet under det nazistiske regime. I ”navnerummet” kan du finde fødsels- og dødsdatoer, samt livshistorier fra mange af ofrene.

Årsagen for dette mindesmærke er som Primo Levi, jødisk forfatter og Holocaust-overlevende, skrev: ”Det er sket, og derfor kan det ske igen”. Mindesmærket skal for evigt minde Tyskland og verden om denne historie.


Adresse:

  • Cora-Berliner-Straße 1, 10117 Berlin, Tyskland

Seværdigheder i Berlin - Holocaust Mahnmal

Læs også: