Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: 10 af Europas bedste julemarkeder

Noget af det bedste ved juletiden er de mange julemarkeder, der opstår rundt omkring i Europa. Det er duften af gløgg og grantræer, synet af julelys og lyden af julemusik, imens du går langs de hyggelige boder. Hvis du er ude at rejse, skal du selvfølgelig ikke snydes for julestemningen. Derfor har The Guardian udvalgt Europas bedste julemarkeder. Måske er du heldig at være i nærheden af et af dem – ellers er det her en god undskyldning for at pakke tasken og komme afsted!

Zagreb Advent – et magisk julemarked i Kroatien

Zrinjevac Park i Zagreb bliver et eventyrland i juletiden, med lanterner der oplyser parkens hyggelige alléer. Det smukke marked er fyldt med træhytter, hvorfra der sælges julegaver lavet af lokale kunstnere, samt festlig mad og drikke (prøv den bagte štrukli, som er kager med blød ost).

Julefestlighederne finder sted over hele byen, som en del af Zagreb Advent – byens lokale julefejring, som varer i seks uger. På Ban Josip Jelačić-pladsen er der bl.a. et stort juletræ, levende musik og skøjtebaner, foruden boder i parker og på pladser rundt i hele byen.

Zagreb Advent varer fra den 26. november til den 7. januar.

 

Valkenburg julemarked i Holland

Julemarked i Zagreb
Foto: J. Duval

 

Indgangen til julemarkedet ligger ved foden af ​​Cauberg bakke, med juleboder over jorden. Og det er med tryk på over jorden, for resten af julemarkedet finder sted i Valkenburgs uhyggelige huler.  På overfladen er julemarkedet helt traditionelt, med folk der sælger det sædvanlige julepynt og nips.

Men under overfladen finder du Europas største underjordiske julemarked, i mergeltunnelerne i Gemeentegrot-bruddet. Med oplyste julefigurer og en app, bliver du guidet rundt i de underjordiske tunneller, som er en labyrint af ​​jule(u)hygge. Billetter skal købes på forhånd. Julemarkedet varer fra den 18. november til den 8. januar.

 

 

Ravenna Gorge julemarked – underjordisk marked i Tyskland

Julemarked i Tyskland. Ravenna Gorge julemarked
Foto: The Guardian

 

Både Nürnberg og Dresden har store, traditionelle julemarkeder, men hvis du går op i kvalitet fremfor kvantitet, skal du prøve Ravenna Gorge julemarked i det sydvestlige Tyskland. Energikrisen udfordrer mange julemarkeder i år, men Ravenna Gorge julemarked er heldigvis et af de mest miljøvenlige.

I en kløft under en 40 meter høj jernbaneviadukt er der mere end 40 træhytter, hvorfra der sælges lokalt fremstillede produkter, såsom lammeuldsstrik og håndskårne træmasker. Besøgende skal købe billetter online, og en shuttlebus kører fra Hinterzarten eller Himmelreich togstation til det magiske julemarked. Julemarkedet har åbent fredag til søndag, fra den 25. november til den 18. december.

 

Paris Natmarked – utraditionelt julemarked er blandt Europas bedste

Europas bedste julemarkeder
Foto: Bruno Levy

 

Der er en overflod af usædvanlige julemarkeder i Paris, lige fra Station F julemarked, hvor der sælges produkter fra små og nye virksomheder, til et julemarked, hvor temaet er Latinamerika.  Paris natmarked lægger vægt på etisk forbrug og lokale iværksættere. Du finder det utraditionelle marked – der desuden er inspireret af de ikoniske natmarkeder i asien – i kvarteret Cité Fertile, bag La Grande Halle.

Markedet består af mere end 80 uafhængige leverandører, der sælger bæredygtige produkter, bl.a. Sable Verts smykker, som er lavet af glasaffald fra havene.  Der serveres økologisk juleknas og drikkevarer i boder som Calyce Cider Bar, og musikken leveres af lokale dj’s og musikere – Du skal ikke forvente at høre julesange. Julemarkedet varer fra den 17-18 december.

 

Münsterhof julemarked i Schweitz

Der er mange julemarkeder i Schweitz’ største by Zürich, men det julemarked som bare skal besøges i år, er Münsterhof julemarked.

Münsterhof julemarked er den nyeste tilføjelse til byens udvalg af hyggelige markeder i november og december måned, og med dets slogan ”Fra Zürich for Zürich”, kan du købe regionale produkter, såsom gløgg fra en lokal vingård, eller et par flotte nye sokker der er produceret af lokale designere.  Julemarkedet varer fra den 24. november til den 24. december.

 

Vilnius Uptown Julemarked i Litauen

Julemarked i Vilnius, hovedstaden i Litauen, med et stort, smukt juletræ
Foto: The Guardian

 

Det er faktisk relativt nyt med julemarkeder i hovedstaden Vilnius. Mange af dem er ikke mere end 10 år gamle, og så kan du flere steder købe friskristet agernkaffe – du læste rigtigt – i stedet for gløgg.

Mange af byens markeder er derfor også mere moderne i deres udtryk og det samme gælder de varer du kan købe rundt omkring i boderne. Vilnius uptown julemarked ligger i Loftas Art Center, og her kan du købe trendy jakker og smykker, eller tage et kig i dets galleri, der hylder byens unge kunstnere. Julemarkedet har åbent fra den 21-23. december.

 

Karruseller og julelys ved Liseberg julemarked i Sverige

Europas bedste julemarkeder
Foto: Goran Assner/Imagebank Sweden

 

Liseberg park i Göteborg er vært for en række kunstbegivenheder hele året rundt, men det sjoveste (især for børnene) er deres julemarkedet, som afholdes i forlystelsesparken Liseberg. Forlystelsesparken bliver et sandt vinterlandskab i december, med skøjtebane, Julemandens landsby, nisseværksteder, markedsboder og restauranter, hvor der serveres traditionelle svenske juleretter.

Göteborg er blevet rangeret som verdens mest bæredygtige by for sjette år i træk, så det er ikke overraskende, at de 5 millioner julelys, der oplyser parken, er drevet af parkens helt egen vindmølle. Liseberg julemarked varer fra den 19. november til den 30. december.

 

Fira de Santa Llúcia – det bedste julemarked i Spanien

Europas bedste julemarkeder
Foto: Fira de Santa Llúcia

 

I den catalanske hovedstad Barcelona kan du opleve julemarkedet Fira de Santa Llúcia, som dateres helt tilbage til år 1786. Det traditionelle catalanske julemarked ligger centralt i storbyen, foran det historiske Santa Llúcia-kapel.

Imellem 20 oplyste juletræer finder du en masse boder, hvorfra der sælges juleslik og dekorationer. Julemarkedet er kendt for sin hyggelige atmosfære, hvor familier samles for at lytte til traditionel musik og for at smage på de lokale julespecialiteter.  Julemarkedet varer fra den 25. november til den 23. december.

Rejsetilbud

Marokko - et eventyr i farver
Bornholm-Rundt_ruin-1024x768
lissabon

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Porto
Australien
Berlin (udvalgt billede)

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
De største lufthavne i verden
verdens farligste landingsbaner

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)