Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hvad skal man nå at se i Berlin? Her er de 10 vigtigste seværdigheder

Hvad er de vigtigste seværdigheder i Berlin?

Tysklands hovedstad er en af de fedeste byer i verden at besøge, hvis man vil have lidt af det hele. Byen er både rig på historie, kultur, natteliv, shopping, gastronomi og den fedeste stemning når du slentrer rundt i gaderne. Hvad venter du på?

Her får du en guide til de 10 vigtigste seværdigheder, du ikke må misse på dit næste besøg i Berlin

Læs også: Europas skjulte perler: De 24 mest undervurderede byer i Europa

1. Brandenburger Tor – En af de absolut vigtigste seværdigheder i Berlin

vigtigste seværdigheder i Berlin
Foto: Brandenburger Tor

Brandenburger Tor, Berlins ikoniske vartegn, er et must-see, når man besøger den tyske hovedstad. Den imponerende neoklassicistiske byport, opført under Friedrich Wilhelm II i 1791, erstattede en ældre struktur og symboliserer fred efter trediveårskrigen. Statuen af den romerske sejrsgudinde, Victoria, pryder portens top, og dens 12 søjler er inspireret af Akropolis i Athen.

Unter den Linden-boulevarden strækker sig fra den ene side af porten, og det er en fornøjelse at gå en tur langs denne historiske gade. Under Berlinmurens tid var passage gennem porten begrænset, men i dag samles mange turister omkring dette smukke monument.

2. Holocaust-mindesmærket – Et monument man kan mærke lang tid efter sit besøg

Foto: Holocaust-mindesmærket

Kun en kort gåtur fra Brandenburger Tor, står Holocaust-mindesmærket som et kraftfuldt vidnesbyrd om en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie. Designet af den amerikanske arkitekt Peter Eisenman, består dette gribende monument af 2711 betonblokke, der varierer i højde og er placeret på et ujævnt terræn, hvilket skaber en overvældende og foruroligende effekt for dem, der vandrer imellem dem.

Mindesmærket, som strækker sig over 19.000 kvadratmeter, blev indviet i 2005, som en påmindelse om de seks millioner jøder, der mistede livet under Holocaust. Den bevægende oplevelse af at gå mellem de ujævnt opstillede steler, giver rum til refleksion og minder besøgende om vigtigheden af at huske og ære de liv, der blev tabt.

3. Rigsdagen (Reichstag) – Dyk ned i Tysklands historie både før og efter 2. verdenskrig

vigtigste seværdigheder i Berlin
Foto: Rigsdagen (Reichstag)

Tæt på Brandenburger Tor ligger Rigsdagen, en imponerende parlamentsbygning, der kombinerer klassisk og moderne arkitektur. Den blev opført mellem 1884 og 1894, og var hjem for det tyske føderale parlament, Bundestag indtil 1933.

Efter genforeningen af Tyskland fik den britiske arkitekt Norman Foster opgaven med at genopbygge den. Rigsdagen genåbnede i 1999, og dens spektakulære glaskuppel tilbyder en fantastisk udsigt over Berlin.

4. TV-tårnet – Det ikoniske varemærke for Berlin

Foto: TV-tårnet

Dominerende over Berlins skyline, står TV-tårnet stolt som et blinkende vartegn i Tysklands hovedstad. Med sine imponerende 368 meter er tårnet ikke kun Tysklands højeste bygning, men også det fjerde højeste fritstående struktur i Europa. Det er placeret tæt ved Alexanderplatz, i hjertet af det tidligere Østberlin.

Tårnet byder på en panoramaetage 203 meter over jorden, hvorfra besøgende kan nyde en betagende udsigt over byen. For de eventyrlystne, er der 986 trin at bestige, men for de fleste tilbyder to hurtige elevatorer en behagelig tur op på blot 40 sekunder.

Lige over udsigtsplatformen ligger restaurant Telecafé, hvor man kan nyde et måltid mens man oplever en 360-graders udsigt over Berlin – restauranten roterer nemlig langsomt om sin egen akse. Sejt!

5. East Side Gallery – Et af de vigtigste seværdigheder i Berlin, hvor kunst og historie går hånd i hånd

vigtigste seværdigheder i Berlin
Foto: East Side Gallery

Efter Berlinmurens fald, forvandlede 118 kunstnere fra 21 forskellige lande den berygtede betonbarriere til et monument af håb, eufori, og kreativ udtryk. East Side Gallery, den længste bevarede sektion af muren, strækker sig over 1,3 km langs Mühlenstraße og fungerer i dag som både galleri og rekreativt område.

Denne historiske graffiti-kunstinstallation, rig på politiske undertoner og abstrakte udtryk, tiltrækker besøgende fra hele verden. Ikoniske værker som ‘Broderkysset’ og Birgit Kinders ‘Test the Rest’, som skildrer en østtysk Trabant, der bryder igennem muren, er blot nogle af de værker, der taler mest direkte til Berlins turbulente fortid og håbefulde fremtid.

Uanset om du er tiltrukket af Berlins moderne vidundere som TV-tårnet eller de mere rørende historiske steder som East Side Gallery, byder Berlin på en unik blanding af fortid og nutid, der venter på at blive udforsket.

6. STASI-fængslet Hohenschönhausen – Mærk vægten af frihedsberøvelse for de tyske fanger på egen krop

vigtigste seværdigheder i Berlin
Foto: STASI-fængslet Hohenschönhausen

Berlin skjuler en dyster perle af historie, STASI-fængslet Hohenschönhausen, tidligere et skræmmende symbol på DDR’s sikkerhedstjenestes magt. Nu omdannet til et museum, afslører dette sted de hemmeligheder og historier, som engang var skjult for offentlighedens øjne.

Under deres besøg i fængslet bliver besøgende tilbudt et sjælden indblik i livet som fange. Som bliver fortalt gennem autentiske fortællinger, fortalt af dem der selv oplevede fængslets gru.

Med rundvisninger ledet af tidligere fanger, giver museet en unik mulighed for at forstå de prøvelser, mennesker stod overfor i deres kamp mod et undertrykkende regime.

Hvis du har interesse i Tysklands delte historie skal du tage her forbi. Stasi-fængslet er nemlig ikke bare en turistattraktion, men en dyb, tankevækkende oplevelse. Her får du at mærke betydningen af frihed, på egen krop.

7. Alte Nationalgalerie – En rejse gennem tid og kunst

vigtigste seværdigheder i Berlin
Foto: Alte Nationalgalerie

Alte Nationalgalerie, præget af sin imponerende nyklassicistiske arkitektur, der minder om et græsk tempel, er en sand perle på Berlins berømte Museumsø. Museet huser en ekstraordinær samling af 19. århundredes kunst, herunder romantisk, impressionistisk, og modernistisk kunst, der tager besøgende med på en rejse gennem tiden.

Museet er kendt for mange til. Fra bådeden symmetriske trappe, der fører op til museet til de storslåede værker af kunstnere som Caspar David Friedrich, Franz Krüger, og Adolf Menzel.

Besøgende kan forvente at blive fortryllet af malerier som ‘Munk ved havet’ og de gotiske fantasier af Karl Friedrich Schinkel. Samt af det intime og spontane portræt af Heinrike Dannecker af Gottlieb Schick.

8. Checkpoint Charlie – En af de vigtigste seværdigheder i Berlin om murens adskillelse 

Foto: Checkpoint Charlie

I hjertet af Berlin, hvor øst møder vest, ligger to af byens mest ikoniske seværdigheder: Checkpoint Charlie og Mauer Museum. Her slår du to fluer med et smæk, og får en unik indgang til forståelsen af Berlinmurens dybe ar på byen.

Checkpoint Charlie har indskrevet sig i historien som den mest berømte grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin. Opkaldt af de vestlige allierede, blev denne passage et symbol på den kolde krigs politiske spændinger og Berlins dramatiske opdeling. Fra 1961, med opførelsen af Berlinmuren, stod Checkpoint Charlie som et levende bevis på den brutale adskillelse der gennemskar byen.

I dag står Checkpoint Charlie ikke kun som et historisk vidnesbyrd, men også som et nationalt klenodie. Det fortæller om en by delt af ideologier og en verden på randen af atomkrig. Besøgende kan opleve denne unikke tidslomme, et sted, hvor historiens vingesus stadig kan mærkes.

9. Mauer Museum – Oplev de sande fortællinger om flugt og frihed

vigtigste seværdigheder i Berlin
Foto: Mauer Museum

Ved siden af Checkpoint Charlie ligger Mauer Museum, et sted dedikeret til at bevare og formidle de dramatiske og ofte hjertevarmende historier om dem, der forsøgte at krydse fra øst til vest. Museet byder på en række tankevækkende udstillinger, der skildrer de mange kreative, risikofyldte flugtforsøg – fra hemmelige passager til ombyggede biler.

Museumsgæster inviteres ind i en verden af mod og opfindsomhed, hvor hver udstilling fortæller historien om individuelle forsøg på at opnå frihed mod alle odds. Det er en oplevelse, der ikke kun er informativ, men også dybt rørende.

10. Sejltur på Spree-floden – Se flere af de vigtigste seværdigheder i Berlin på én gang

Foto: Spree-floden

En sejltur på den smukke Spree-flod er en afslappende måde at opleve Berlin på, især når vejret er godt. Disse ture giver en fremragende introduktion til byens seværdigheder. De mest populære ture varer en time og tager dig forbi attraktioner som Haus der Kulturen der Welt, Kansler-kontoret, Regeringskvarteret, Rigsdagen, Museumsøen og det charmerende Nikolaiviertel.

Du kan stige på bådene ved Friedrichstraße, Nikolaiviertel eller Haus der Kulturen der Welt nær hovedbanegården. audioguides på flere sprog tilbydes for at forklare de forskellige seværdigheder langs floden.

Rejsetilbud

Blomsterkrydstogt til Holland
Rocky beach at sunset, Lagos, Portugal
Benniksgaard Hotel

I samme kategori

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
Zillertal (4)

Mest læste

troldejagt i Danmark
Zillertal adventure (4)
Forårsrejse
De smukkeste storbyer i Europa

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)