Enhver, der har rejst, har formentligt erfaret, at nogle rejsedestinationer er bedre for bestemte aldersgrupper end andre. Europa byder på mange spændende destinationer, og vi har samlet de bedste for dig, som ønsker en rejse fyldt med historie, kultur og kulinariske oplevelser. Ønsker du at rejse længere væk, har vi også fundet to skatte uden for Europa – i Mellemøsten og Sydøstasien. Læs vores guide til de 7 bedste seniorrejser og bliv inspireret til din næste ferie.

 

1. Spanien – Populær destination for seniorrejser

Med naturskønhed og masser af oplevelser er Spanien et oplagt valg til dig, som vil nyde dit otium. Det varme klima er din garanti for en behagelig tur, så du kan tage alle indtryk ind. Det er både nemt at begå sig i Spanien, når det kommer til engelsk, og der er nemme transportmuligheder ind og ud af landet såvel som indenrigs.

Transport er også nødvendigt, afhængigt af hvor du vil hen. Spanien er nemlig ét af de største lande i Europa, og det er derfor også vigtigt at beslutte sig for et feriemål på forhånd. Især områderne Valencia og Andalusien er et besøg værd, hvis du ønsker at trække stikket og nyde rejsen i fulde drag. Planlæg din dag så den passer ind i Sydspaniens rutiner. Tag på udflugt om morgenen og slap af til siesta om eftermiddagen. Med udtryk som “Mañana, mañana” der er et passende udtryk for spaniernes tilgang til livet, er du ikke presset af tid.

 

Spanien

Plaza de España i Sevilla, Andalusien.

 

2. Portugal – Seniorrejser med varmegaranti

Portugal er endnu et attraktivt feriemål, når det gælder seniorrejser, idet der eksisterer en sindsro og afslappet stemning. Kom ned i gear og slap af på de unikke strande, som i øvrigt er relativt ubefærdede. Besøger du Portugal, må du også tage tid til et slag golf på én af de mange golfbaner. Endnu en gang er klimaet en attraktiv del af tiltrækningskræften, og du skal derfor ikke bekymre dig om vind og vejr.

Portugal bestemt anbefalelsesværdigt, når det gælder seniorrejser. Med billige priser og et højt niveau af engelsk kan du tage på opdagelse til både attraktioner og i det kulinariske køkken. Er du interesseret i en længere ferie, kan du nå at opleve flere regioner i Portugal. Landet er oplagt til en køreferie eller kombineret by og strand ferie, da der er under 300 km fra hovedstaden Lissabon til badebyen Faro i syd.

 

 

3. Italien – Seniorrejser spækket med kultur

Det er nok ikke overraskende, at Italien ligger højt på listen over de bedste destinationer for seniorrejser. Associeret med det antikke, og ikke mindst smukke, er det et land med utallige kulturelle, kulinariske og naturskønne oplevelser. Hvad enten du planlægger et besøg til Venedig, Pompei, Toscana eller Rom, er du garanteret en historisk rejse.

Det eneste, man skal have for øje, er de populære turistattraktioner, som tiltrækker store menneskemængder. Men vil du undgå disse og nyde en ferie i ro og mag, er Italien alligevel en sikkert valg til seniorrejser. Udforsk eksempelvis øerne og du vil opleve, at Italien byder på det flotteste smaragdgrønne vand. Vidste du, at Sardinien er kendt for de flotteste strande i Italien – og nogen vil endda sige, i verden?

 

Italien for seniorrejser

Volterra i Toscana, Italien.

 

4. Tyskland – Tingene fungerer bare

Året rundt byder Tyskland på gode oplevelser ikke langt fra hjem. Måske skal du besøge et julemarked af en anden verden, end vi kender til i Danmark, eller måske skal historien følges i fodsporene? Kendt for god service og belejlige transportmuligheder er dette én af de bedste destinationer for seniorrejser.

Tingene fungerer bare i Tyskland, og du kan derfor forvente en behagelig tur. Ønsker du en kør-selv-ferie er Tyskland også en oplagt destination. Søger du nye oplevelser i nabolandet, anbefaler vi en tur til historiske Heidelberg, hvor ét af Europas ældste universiteter ligger, eller paladset Neuschwanstein Slot, der ligger på bakketoppen af en landsby.

 

5. Storbritannien – Middelalderlige byer og royale slotte

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som det officielt hedder, udgør et oplevelsesmekka, når det kommer til historie, middelalderlige byer, royale slotte og ikke mindst naturoplevelser. Som en smeltedigel af internationale borgere byder madscenen både på traditionelle egnsretter og nye krydrede nationalretter.

Prøv en rigtig omgang Fish ‘n Chips, en rigtig morgenmadsscone eller den beskyttede råvare walisisk lam. Dette er endnu én af de bedste destinationer for seniorrejser, og du må ikke gå glip af de idylliske landsbyer i England. Gå i vikingernes fodspor i Irland og udforsk det skotske højland.

 

Storbritannien for seniorrejser

Shaftesbury i England

 

6. Jordan – Fantastisk ørkenlandskab

Er du på udkig efter en anderledes destinationer, så er Jordan et spændende bud, når det kommer til seniorrejser. Du vil få en oplevelsesrig rejse med udflugter til oldtidsbyen Petra eller det fantastiske ørkenlandskab Månedalen, også kaldet Waadi rum.

Mod vest finder du også Dødehavet, som er kendt for dets høje indhold af mineraler og hudhelbredende egenskaber. Igen er klimaet en bonus og din garanti for en behagelig rejse. Herudover taler de fleste engelsk, og det er derfor også nemt at begå sig i Jordan. Nyd nye kulinariske oplevelser når du udforsker det arabiske køkken, der både er billigt og dejligt krydret.  

 

7. Thailand – Seniorrejser i Sydøstasien

Er du til mere eksotisk klima, kan Thailand varmt anbefales som destination for seniorrejser. I en liga for sig byder dette smilets land, som det passende kaldes, på udsøgte kulinariske oplevelser, gamle templer, fantastisk og endnu næsten uberørt natur. Ej at forglemme frodige øer og de smukkeste strande.

Besøg én af de mindre turistede øer og oplev det bedste af Thailand. Her er øen og naturen ofte beskyttet mod overturisme og overbebyggelse, hvilket er din garanti for en fantastisk oplevelse. Tag på snorkletur i det krystalblå vand eller nyd en afslappende prisvenlig massage med havets bølger som sød baggrundsmusik.