Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Seværdigheder i Barcelona: Top 7 ting du skal opleve i byen

Her er en rejseguide til Barcelona, med 7 bud på seværdigheder du ikke må gå glip af i den smukke by. Fra de snoede gader i det gotiske kvarter til det pulserende farvespil på La Rambla, tilbyder byen en unik blanding af historie og modernitet, der gør den til en af Europas mest elskede destinationer.

Læs også: Rejseguide: 8 seværdigheder i Porto, du skal opleve!

1. Sagrada Familia – Den mest kendte seværdighed i Barcelona

Foto: Sagrada Familia

Kan du forestille dig en tur til Barcelona uden at tjekke Sagrada Familia ud? Næppe, vel? Derfor er denne seværdighed helt klart et must i en rejseguide til Barcelona.

Startet af Antoni Gaudi tilbage i 1882, er denne kæmpestore kirke stadig ikke færdig – snak om et langsigtet projekt! Selv ufuldstændig er den stadig byens stjerneattraktion. Sagrada Familia, der pryder UNESCOs Verdensarvsliste, kan nydes gratis udefra, men hvis du vil ind og se den oppefra og ned, så snup en billet online og hop køen over.

2. Arc de Triomf – Triumfbuen er et must i en rejseguide til Barcelona

rejseguide til Barcelona
Foto: Arc de Triomf

Lille føler man sig, når man vandrer under Barcelonas egne triumfbue, Arc de Triomf, der står stolt og 30 meter høj på Passeig de Lluís Companys. Bygget til verdensudstillingen i 1888 som hovedindgangen til festlighederne i Ciutadella Park lige ved siden af.

Triumfbyen er skabt af modernisten Josep Vilaseca, er et ikon for det moderne Barcelona med sine neomudéjar-skulpturer og friser, der fortæller om byens kunst og industri.

3. La Boqueria – Det berømte madmarked i Barcelona

Foto: La Boqueria

Midt på Ramblaen finder du indgangen til det berømte La Boqueria-marked, gemt bag en elegant jernfacade. Det er stedet, hvor både turister og lokale fylder deres kurve med alt godt. Markedet har stået her siden det 13. århundrede, men fik først tag over hovedet senere hen.

Med over 470 boder at udforske, kan du kickstarte turen med en frisk smoothie ved indgangen, snuppe nogle vakuumpakkede skinker og oste til at tage med hjem eller hamstre lokale mandler og nødder – de er både billigere og smager bedre end dem derhjemme.

4. Font Màgica – Det magiske springvand

rejseguide til Barcelona
Foto: Font Màgica

Det magiske springvand ved Montjuïc er noget, der skal opleves! Når solen går ned, kommer dette art deco-værk, skabt af Carles Buïgas til verdensudstillingen i 1929, virkelig til live. Med et spektakulært show af vand, lys og musik – fra klassisk til rock – er det et hit for både børn og voksne.

Shows kører hver weekend i højsæsonen mellem juni og september, og det er helt gratis. Men glem ikke at tjekke tiderne på hjemmesiden, før du tager afsted, så du ikke går glip af dette magiske syn.

5. Park Güell –Den mest besøgte seværdighed er et must i en rejseguide til Barcelona

Foto: Park Güell

Hvis du troede Sagrada Familia var toppen af Barcelona, så vent til du ser Park Güell.

Er du klar til en uforglemmelig udsigt over byen? Denne park er ikke bare en park – den er et mesterværk af Gaudí, der hver dag tiltrækker en hær af beundrere.

Hvis du har set postkortbilleder fra Barcelona, så er der stor chance for, at et af dem er skudt her. For en slik (kun 64 kr online) får du adgang til et farverigt univers af quirky bygninger og episke photo-ops.

Og mens du er her, kan du vandre videre ned mod Gracia-området, hvor der er super hyggeligt at være.

6. Plaça de Sant Felip Neri – Smuk plads med dyster historie

rejseguide til Barcelona
Foto: Plaça de Sant Felip Neri

hjertet af Barcelonas gotiske kvarter, skjult bag den imponerende katedral, ligger det fortryllende torv, Plaça de Sant Felip Neri. For at nå frem til denne pittoreske plads, skal besøgende navigere gennem et netværk af snævre, snoede gader, der tilføjer en følelse af opdagelse ved ankomsten.

Pladsen byder på et ottekantet springvand og er omkranset af ældgamle gotiske bygninger, der tilsammen skaber en idyllisk og næsten tidsfrosset atmosfære.

Den mest iøjnefaldende og sørgmodige detalje ved Sant Felip Neri kirken er dens facade, som er præget af skudhuller. Disse ar stammer fra et bombeangreb i 1938 under den spanske borgerkrig, hvor 42 personer, hovedsageligt børn fra den tilstødende skole, mistede livet, mens de søgte ly i kirken under et luftangreb.

Skolen er stadig i drift, og lyden af legende børn fylder pladsen, hvilket giver et levende billede af fortidens tragik, mens det samtidig er en påmindelse om livet.

I løbet af dagen er her mange turister, men hvis du kommer om aftenen, hvor pladsen tager sig smukkest ud, er der kun meget få mennesker.

7. Santa Maria del Mar – Et must i en rejseguide til Barcelona er Havets Katedral

rejseguide til Barcelona
Foto: Santa Maria del Mar

Velkommen til Havets Katedral, eller som de lokale siger, Ribera-katedralen. Santa Maria del Mar, stjernen i Ildefonso Falcones’ roman “Havets Katedral”, er et pragteksempel på katalansk gotisk arkitektur.

Den blev bygget tilbage i 1300-tallet men kirken overrasker stadig med sin luftige, stilfulde indre – takket være de sjældent brede afstande mellem søjlerne og de farverige glasvinduer. Kirken er altså et godt eksempel på katalansk gotisk.

Denne kirke er en fredelig oase i et turisttæt kvarter. Så når du har brug for en pause, kan du komme forbi og tænde et lys eller snuppe en tur op på tagterrassen, for nogle af de bedste udsigter i byen.

Rejsetilbud

Budapest
Stammershalle Badehotel
Jørgensens Hotel i Horsens

I samme kategori

Porto
Berlin (udvalgt billede)
backpackerdestinationer
Napoli

Mest læste

troldejagt i Danmark
london-3078109_640
Verdens bedste hoteller
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)