Las Vegas Strip er hovedgaden i Las Vegas, og det er hér det sker! The Strip er 6,4 kilometer og er spækket med seværdigheder i Las Vegas Boulevard South. Gaden er spækket med kasinoer og hoteller, og af verdens 30 største hoteller ligger hele 20 af dem på denne gade og har tilsammen 75.000 værelser! Hotellerne har mellem 2500 og 7117 værelser, og The Venetian/Palazzo er verdens største.

Hvert eneste hotel er mere spektakulært end det andet. Det er en stor oplevelse i sig selv at tage på hotel sightseeing på The Strip! Flere steder er der udendørs shows, og ét af dem er hotellet Bellagios store fontæneshow med dansende vandstråler og lysshow, som fremføres mellem 2-3 gange i timen.

Det er især rigtigt imponerende efter mørkets frembrud. Hotellet er det dyreste i byen, og det har en imponerende botanisk have. Oplev også ”vulkanen” ved hotellet Mirage. Her kombineres lysshow, ild og musik i en smuk koreografi, og det er én af de største attraktioner i byen. Der er også flere store shoppingcentre i området. The Strip er, som du kan læse, et absolut must-see!


Kasino i Las Vegas


Når du har været på opdagelse og sightseeing ned ad The Strip og imponeret den storslåethed, der er over gaden og hotellerne, så er det tid til at prøve det selv – at tage på kasino! Kasinoerne ligger i foyerne på hotellerne, og et par bud på de bedste kasinoer er:


Bellagio


Dette er hotellet med det imponerende fontæneshow med dansende vandstråler og lysshow samt en stor botanisk have. Pokerområdet har mere end 40 borde, og hotelværelserne er de dyreste i byen. Adressen er 3600 Las Vegas Boulevard South. Aria CityCenter:

Hoteldelen har over 4000 værelser, og der er desuden et teater, der viser forestillingen Viva Elvis, der er en hyldest til Elvis Prestley. Der er også hele 16 restauranter, så risikoen for at gå derfra med en tom mave er noget mindre end at gå derfra med en tom pengepung.

Bellagio


Se et show i Las Vegas


Der er så mange forskellige underholdningsshows i Las Vegas, at det ikke er til at vælge. Hvad enten du er til musik, dans, cirkus, stand up comedy eller noget helt femte, så er der noget for en hver smag. Der er næsten altid flere store musikstjerner i byen på samme tid.

Så hvad enten du er til Britney Spears, Elton John eller Lady Gaga, så kan du ofte finde kendte navne som disse i byen. Koncerterne er mere intime i Las Vegas, end vi kender dem fra de store stadionkoncerter i Danmark. De fleste koncertlokaler har nemlig kun plads til omkring 2500 gæster. Cirque du Soleil er også fast inventar i byen.

I bund og grund er det en form for cirkus, men de har et hav af forskellige shows med mange forskellige temaer. De har fx også showet One, der er en hyldest til Michael Jackson. Tryllekunstnere er også noget, som du kan finde i verdensklasse i Las Vegas. Vi husker alle sammen David Copperfield, og mange er så populære, at de bliver i byen i mange år.

Uanset hvilken form for underholdning, du vælger i Vegas, så er du garanteret en oplevelse ud over det sædvanlige. Har du svært ved at vælge? Så kast en terning, træk lod eller ring til en ven. Lad tilfældigheden råde, og lad dig blive underholdt.

Seværdigheder i Las Vegas


The Mob Museum


Tidligere spillede mafiaen en stor rolle i Las Vegas, og denne historie kan man dykke ned i på det 3 etagers store museum The Mob. Det er historien om mafiaen, der kom til Vegas med hensigten om at lave nogle hurtige penge. Du bliver også klogere på deres indflydelse og rolle i USA og verden generelt.

Du kan se flere spændende effekter, og du kan i museumsshoppen købe både gangstertøj og accessoires, som du kan bruge til din næste udklædningsfest. Prisen starter fra 23,95 dollars for voksne ved onlinebestilling og 16,95 for børn mellem 11 og 17. Børn under 11 er gratis. Se mere og bestil billetter på themobmuseum.org


Grand Canyon


Når du på udkig efter seværdigheder i Las Vegas, må du ikke gå glip af Grand Canyon. Du er kun 4-5 timer væk fra fantastiske Grand Canyon. Du skal afsted tidligt om morgenen og køre gennem ørkenlandskab stort set hele vejen, men det er det hele værd! Tag en dagstur med bus eller lej en bil.

Man kan også booke en helikoptertur, hvor man flyver nede i slugterne, eller man kan tage på en flerdages-tur, hvor du vandrer nede i Grand Canyon med en guide. Der er også en ny glasbro kaldet Grand Canyon Skywalk, hvor du går ud over slugten og ser direkte ned. Uanset på hvilken måde, du vælger at opleve Grand Canyon, så er det en oplevelse, du aldrig vil glemme.

Grand Canyon, seværdigheder i Las Vegas


The Stratosphere


Las Vegas er ét af de steder i verden, der har de største og vildeste rutsjebaner og og forlystelser, så det er en af de seværdigheder i Las Vegas i SKAL besøge. Besøg The Stratosphere der har samlet de vilde forlystelser på 108. etage! Du kan bl.a. springe ud i frit fald fra 108. etage! Besøg stratospherehotel.com og få en forsmag på, hvad der venter dig.