Barcelona har det hele! Pulserende natteliv, lækre strande, moderne gastronomi og smuk arkitektur. Cataloniens hovedstad Barcelona er en spændende og dynamisk by, hvor det er svært at nå alt det man gerne vil!


La Sagrada Familia


Af alle seværdigheder i Barcelona, er den her nok den vigtigste. Ét af de mest besøgte monumenter i Barcelona er den ufærdige kirke La Sagrada Familia, der anses som Antonio Gaudis mesterværk. Det er et romersk-katolsk nygotisk bygningsværk, som han arbejdede på at færdiggøre i over 40 år! Den fremstår med et mix af mange arkitektoniske stilarter. Kirken har årligt flere millioner besøgende.


Adresse:

  • Carrer de Mallorca 401, Barcelona

Åbningstider:

  • Man. – søn.: 09.00 – 19.00
Seværdigheder i Barcelona - La Sagrada Familia i Barcelona


Place de Catalunya


Den 50.000 m2 store plads Place de Catalunya er kendt for dens statuer og springvand og for de mange duer, der flokkes her. Fra pladsen er der ikke langt til mange af de andre kendte seværdigheder i Barcelona. Nogle af Barcelonas vigtigste gader mødes også hér, nemlig Carrer de Pelai, Ronda de Sant Pere, Passeig de Grácia og La Rambla.


Camp Nou – F.C. Barcelonas hjemmebane


Barcelona er også en oplagt destination for fodboldelskere. Tag ind og oplev Messi live til en fodboldkamp med F.C. Barcelona på Camp Nou og få en oplevelse for livet. Der er plads til omkring 100.000 tilskuere, og det er det femtestørste stadion i verden og det største i Europa.


Adresse:

  • Carrer d’Aristides Maillol 12, Barcelona

Åbningstider:

  • Sæsonbestemte åbningstider, se hjemmeside her.
Camp Nou i Barcelona


La Rambla i Barcelona


Netop den 1,2 kilometer lange gågade La Rambla er byens mest berømte gade og er et must-see på din ferie. Den udmærker sig ved træer, skulpturer og anden kunst langs hele gaden. Gaden er et stort tilløbsstykke for turister, og du møder selvfølgelig også de mange velkendte gadeartister og malere, der håber på, at der falder et par småpenge af til dem.

Der er især mange blomsterstande og kiosker på La Rambla. Tag et afbræk når du er på ramblaen, på den smukke firkantede Placa Reial.


Park Güell i Barcelona


Flere steder i byen finder du imponerende monumenter af Gaudi. Park Güell, som er en af Barcelonas mest besøgte seværdigheder, er en offentlig park, hvor du kan gå på opdagelse i en masse fantastiske stenkonstruktioner og keramiske fliser, som tilsammen skaber Gaudis unikke kunstværker. Park Güell blev bygget mellem 1900 – 1914, og er i dag på UNESCOs Verdensarvsliste.


Adresse:

  • Carrer d’Olot 5, Barcelona

Åbningstider:

  • Man. – søn.: 08.30 – 18.15
Park Güell


Vil du hellere til den spanske hovedstad Madrid, så kan du også læse om seværdigheder i Madrid.