Selvfølgelig skal du tage på stranden i Dubai. Der er mange lækre strande i Dubai, bl.a. Nassimi Beach. Men hvis du ikke skal ligge på stranden hele tiden, er her et par oplagte valg til, hvad du skal opleve af attraktioner og seværdigheder i Dubai.


Burj Khalifa


Burj Khalifa er den største attraktion i Dubai. Det er den højeste menneskeskabte bygning, der nogensinde er opført. Skyskraberen, der er hele 828 meter høj, indeholder 165 etager med hoteller og lejligheder. På 124. etage, hvor det efter sigende kun skulle tage 59 sekunder at komme op med elevatoren, ligger den offentlige udkigsetage, som man kan købe billet til.

Den billigste billetpris til en oplevelse på egen hånd på etagerne 124 og 125 ved onlinekøb er 128.33 AED for en voksen, som er ca. 228 kr. Se mere og køb billetter på burjkhalifa.ae.


Burj Al Arab


Det 321 høje hotel Burj Al Arab var byens største vartegn, indtil Burj Khalifa kom til. Bygningen skulle være det eneste 7-stjernede hotel i verden, og den ligger i havet på en lille kunstig ø 280 meter ud for stranden i bydelen Jumeirah. Burj Al Arab er også ét af de mest kendte hoteller i hele verden.

En 280 meter lang bro forbinder hotellet med fastlandet, og den smukke bygning ligger som et smukt sejl i havet med sin smukke form. Den billigste måde at se hotellet indvendigt på er ved at booke en plads i restauranten og nyde en drink, fremfor at bestille en hotelovernatning!


Dubai Fountain


Dubai Fountain er så absolut også én af de mest kendte og bemærkelsesværdige seværdigheder i Dubai. Det er en gigantisk kunstig sø med dansende springvand, lys og musik. Især om aftenen og når mørket falder på, gør Dubai Fountain sig virkelig bemærket med sit imponerende show.

Et godt sted at få et flot udsyn over søen er ved at besøge en bar i Dubai Mall eller fra det andet shoppingcenter Souk Al-Bahar.


Palm Jumeirah


Palm Jumeirah er en enorm palmeformet kunstig ø, og det er faktisk én af verdens største kunstige øer med en 2 kilometer lang stamme og en krone med 17 blade, alt sammen omgivet af en ringformet ø.

Hovedattraktionen er luksushotellet Atlantis The Palm, der ligger længst ude som en krone på værket og indeholder hele 1539 værelser. Øen er spækket med hoteller, barer og natklubber. Øen er med sin pomp, pragt og storslåethed virkelig et besøg værd.


Ørkensafari


Ørkensafari er én af de mere autentiske seværdigheder i Dubai. Der er mange muligheder for at booke en ørkensafari, der indeholder fx både kamelridning og mavedans. Vil du gerne opleve noget andet end den overdådige storbyferie og få en helt særlig naturoplevelse, så bør du tage på ørkensafari.

Når du undersøger mulighederne for ørkensafari, så husk altid at få oplyst, på hvilket tidspunkt turen er færdig. Hvor I bliver sat af efter turen, om der er stop undervejs, om der kommer ekstra tillæg på, og hvilken slags mad der tilbydes undervejs. Besøg fx knighttours.ae, som tilbyder ørkensafari og har fået gode anmeldelser.

Læs mere om Dubai her: