Er du til storbyferie? Her er verdens 10 største byer
For 2000 år siden boede der kun 170 millioner mennesker på Jorden. Antallet af mennesker er kun vokset lige siden med 7,7 milliarder i 2019 og med en forventning om 10 milliarder i det 22. århundrede. Dette svimlende tal smitter også af på verdens største byer, der i dag næsten er helt ufatteligt store.
Den voksende befolkning byder, ifølge FN, på mange udfordringer, især fordi mange lande ønsker at nå nogle bæredygtighedsmål inden 2030. Dybest set er problemet, at jo flere mennesker der er på Jorden, jo flere ressourcer som mad, vand og land har vi brug for. Flere ressourcer tager vi væk fra andre arter, og jo mere affald genererer vi.
Der er dog nogle gode nyheder. Befolkningsstigningerne går nu ikke så hurtigt som tidligere, og i nogle lande falder befolkningtallet. Men samtidig er der andre steder, der næsten sprænger alle skalaer for befolkningsstigning. Vi ser herunder nærmere på de 10 mest folkerige storbyområder på planeten.
1. Tokyo, Japan – Verdens største by
Nuværende befolkning: 37.393.128 mennesker
Tro det eller ej. Den største by i verden oplevede faktisk et befolkningsfald på 11 procent fra 2019. Denne tendens forventes at fortsætte frem til 2035, så Tokyo om 16 år vil huse næsten 1,5 million færre mennesker end i dag. Overflødigt at sige – men denne befolkningstendens ville gavne resten af byerne på denne liste!
2. Delhi, Indien
Nuværende befolkning: 30.290.936 mennesker
Delhi, Indiens hovedstad og centrum for dets regering, er den anden mest befolkede by i verden og tager føringen, når det gælder de mest forurenede byer i verden. Den har over 11.000 mennesker i hver af sine 1484 kvadratkilometer. Og den vokser hurtigere end næsten nogleandre steder på Jorden. ”Alene i 2001”, rapporterer World Population Review, “steg befolkningen med 215.000 på grund af naturlig vækst og 285.000 gennem migration.” I løbet af 2019 steg befolkningstallet med 3,03 procent. Byen forventes at ramme over 43 millioner inden 2035.
3. Shanghai, Kina –
Nuværende befolkning: 27.058.480 mennesker
Shanghai er den største by i verden og én af de hurtigst udviklende på 20 år. Der er en ”tocifret vækst næsten hvert år siden 1992 med undtagelse af den globale recession i 2008-2009,” skriver World Population Review. Og den vokser stadig, selvom tempoet i væksten aftager. Eksperter forudsiger, at dets større storbyregioner vil ramme 50 millioner indbyggere inden 2050. Dette vil helt sikkert forværre alle de problemer, der følger med tætbefolkede byer, som bl.a. utilstrækkelig infrastruktur og forurening.
4. Sao Paulo, Brasilien – Sydamerikas største by
Nuværende befolkning: 22.043.028 mennesker
Sao Paulo med over 11 millioner mennesker, der bor i selve byen, er et sofistikeret, etnisk forskelligartet og kulturelt centrum. Byen skulle angiveligt også være hjemsted for 26 milliardærer.
Det er også en by med indvandrere. ”81 procent af de studerende sagde, at de var efterkommere af udenlandske indvandrere”. Sådan skriver World Population Review i en nylig undersøgelse foretaget af universitetet i Sao Paulo. Dette hovedstadsområde forventes at nå 23 millioner inden 2030.
5. Mexico City, Mexico
Nuværende befolkning: 21.782.378 mennesker
Den økonomiske metropol, Mexico City, er også ét af de mest folkerige og tættestbefolkede i verden. Faktisk bor 20 procent af hele Mexicos befolkning i Mexico City. Byens vækst har betydet, at den har haft svært ved at følge med. Der er fx boligmangel. Men der er håb ift at kunne følge med. Befolkningen voksede kun med 0,5 procent fra 2019 til 2020.
6. Dhaka, Bangladesh – Millioner af mennesker bor i slum
Nuværende befolkning: 21.005.860 mennesker
Allerede i 2018 blev Dhaka kaldt den mest overfyldte by i verden, og den er kun fortsat med at vokse siden. Med over 23.000 mennesker pr. kvadratkilometer og imponerende 2.000 nye mennesker om dagen, der flytter ind i hovedstaden i Bangladesh. Årsagen til tilstrømningen: Ren og simpel desperation, da naturkatastrofer pga. klimaændringer ødelægger deres hjem- og landsbyer. Det er ikke overraskende, at 1/4 af befolkningen i Bangladesh lever under fattigdomsgrænsen. Og det er anslået, at 3 millioner mennesker bor i slumkvarteret i Dhaka alene.
7. Kairo, Egypten
Nuværende befolkning: 20.900.604 mennesker
Egyptens hovedstad har været registreret som by i hvert fald siden det 4. århundrede på grund af den vigtige placering ved Nilen. Efter problemer i Middelalderen og byødelæggende optøjer i 1950’erne er den siden vokset i et hurtigt tempo. Selv dens kernebybefolkning er forbløffende høj, nemlig 12 millioner. Alexandria, den næststørste by i Egypten, er kun 30 procent af Kairos størrelse.
8. Beijing, Kina – Én af verdens mest forurenede byer
Nuværende befolkning: 20.462.610 mennesker
Kinas næststørste kommune har næsten lige så mange indbyggere som hele Australiens land. Og befolkningen er ikke kun steget stabilt siden 1975. Befolkningsvæksten forventes faktisk at fortsætte med at stige helt indtil 2035, ifølge FN. Én af de mest alvorlige bagsider ved en så stor befolkning i et byområde er, at Beijing har noget af verdens værste luft at trække vejret i. Dette er takket være de nærliggende forurenende kulanlæg og biltrafikken. Beijing er også en by, der er ved at løbe tør for vand.
9. Mumbai, Indien – Nr. 9 blandt verdens største byer
Nuværende befolkning: 20.411.274 mennesker
Indiens næststørste storbyområde har sin største by-befolkning med over 13 millioner ved den sidste officielle folketælling i 2011. Byens toge transporterer imponerende 6 millioner mennesker hver dagen. Et tal der næsten gør enhver anden travl by til skamme. Mumbais befolkning er steget i de sidste 20 år – og er faktisk fordoblet siden 1991 – pga. migranter fra landdistrikterne der flytter til byen på udkig efter arbejde. Realiteten af denne strømning er dyster: Det rapporteres, at 41 procent af beboerne i Mumbai og dens omkringliggende regioner bor i slumkvarterer. Mumbai vokser stadig, men hastigheden er aftagende. I 2019 var Mumbai den 8. by på denne liste over verdens største byer.
10. Osaka, Japan – Verdens 10 største by
Nuværende befolkning: 19.165.340 mennesker
Antallet af mennesker, der bor i Japans tredjestørste storbyområde, er faktisk faldende. Det er faldet med 3 procent siden 2019. Men med næsten 20.000.000 mennesker der er presset ind i Kansai-regionen (som inkluderer byen Osaka), giver det for mange ikke meget plads at boltre sig på. Og faktisk bor 7 procent af Japans samlede befolkning i et endnu mindre rum i denne region – nemlig i byen Osaka og dens 42 kommuner.