Det er nu mere end to år siden, at Italien var det første vestlige land, der erklærede en landsdækkende nedlukning. Alt der gør Italien til et af danskernes favorit destinationer– mad, vin, historie, kunst, landskaber og mennesker – er der stadig at nyde, og så meget desto mere givende uden for turistområderne. Lad os tage et kig på nogle af Italiens skjulte perler.

1. skjulte perle: Grado, Friuli-Venezia Giulia

For over et årtusinde siden var Grado, for enden af ​​en buet halvø, vigtigere end Venedig. Dens Sant’Eufemia-basilika fra det sjette århundrede stammer fra disse storhedsdage. I dag er det en fiskerihavn med en lille, men stemningsfuld gammel bydel spækket med barer og restauranter, gamle fiskerhuse og flere kirker.

Ligesom Venedig nås Grado via en dæmning på tværs af en lagune med øer. Den sydlige promenade byder på udsigt mod Slovenien og Kroatien.

En af Italiens skjulte perler er laguneøen Barbana. De fleste besøgende er pilgrimme på vej mod Jomfru Maria-helligdommen, men den vandrige udsigt og roen gør det til en værdifuld tur for enhver. Byen Aquileia, 9 km væk, kan nås med bus og har Unesco-listede romerske ruiner fra 181 f.Kr. og en imponerende basilika.

2. skjulte perle: Urbino, Le Marche

Umbria blev det nye Toscana for årtier siden, men regionen ved siden af, Le Marche, fik aldrig helt den status på trods af sine strande, bølgende bakker og middelalderbyer. En af Italiens skjulte perler i Le Marche er den befæstede by Urbino, der er opført på Unesco-listen, en af ​​renæssancens vugger.

Dens røde murstensbygninger på en bakketop kan ses på kilometers afstand, og den gamle bydel med fodgængere er alle stejle skråninger og smalle gyder omkranset af kirker og paladser fra det 15. århundrede. Det faktum, at Urbino kun er hjemsted for 14.000 mennesker, tilføjer dens charme.

Hertugpaladset med tvillinge-eventyrtårne, buer og vinduer med sprosser er et syn at beundre. Det huser nu det nationale kunstgalleri.

Ikke alt er dog gammelt. Casa della Poesia åbnede i 2015 i et renæssancepalads og er vært for levende musik og kunst- og fotografiudstillinger samt digtoplæsninger og boglanceringer.

Det er svært at spise dårligt i Urbino, men Trattoria del Leone, i en bygning fra det 15. århundrede, er en af lokalbefolkningens favoritter: En specialitet er passatelli – som pasta, men lavet med brødkrummer, æg og masser af parmesan, serveret med grøntsager.

3. skjulte perle: Pollino national park, Basilicata og Calabria

De, der er bekymrede for overfyldte turistede hotspots som Snowdon og Lake District, kan finde den ro, de higer efter, i Italiens største nationalpark, Pollino. Den omfatter næsten 750 kvadratkilometer af skovklædte kløfter, græsklædt højland med vilde heste og klippefyldte bjergtoppe.

Pollino skræver regionerne Basilicata og Calabria, og har fem toppe over 2.000 meter, som alle kan bestiges uden specielt udstyr. 

Pollino har også masser af ruter for de mindre ambitiøse. Nationalparkens kontor i Rotonda og infopunkter i hele parken har kort og foldere, inklusiv nogle historiske ruter, der forbinder gamle bosættelser. De fleste stier er skiltet, men telefon GPS er praktisk her. 

For de mere eventyrlystne er der rafting og kanosejling på Lao-floden, som rejser sig højt i Pollino-bjergene og løber gennem en dyb, dramatisk fjelkløft på parkens vestlige kant.

4. skjulte perle: Oltrepò Pavese, Lombardiet

Grønne og gyldne bakker, middelalderlandsbyer, majestætiske slotte. Det er let at se, hvorfor dette trekantede område i det sydlige Lombardiet ofte kaldes for nordens Toscana i. Den adskiller sig dog fra Toscana, da du næsten ingen udenlandske turister møder. 

Hovedbyen er Voghera, 40 minutter med tog fra Milano, men en verden væk i stil og attitude. Den har en brostensbelagt katedralplads med arkader og gågader, der fører til Visconti-slottet, bygget i 1367.

Men regionens virkelige glæde er dens bølgende bakker oversået med landsbyer som Fortunago og Costa Cavalieri. Sidstnævnte er hjemsted for godt 100 mennesker, men har livebands og dans på pladsen de fleste sommerweekender.

Oltrepò er Lombardiets største vinregion og kendt for sine pinot noir-druer. Vingården Le Fiole i Montalto Pavese, der udelukkende består af kvinder, drives af søstrene Elisa og Silvia Piaggi. Der byder de på en eftermiddag med gåture, nips og smagning for 170 kr. 

5. skjulte perle: ”Menfishire”, sydvest Sicilien

Folk har produceret vin på Sicilien i mere end 6.000 år. Men det hele gik galt i det 20. århundrede da mekanisering bragte et skift til kvantitet frem for kvalitet.

Men et opsving startede i dette århundrede. I øens solrige sydvest, er en 25km kyststribe omkring byen Menfi og bliver kaldt Menfishire – en lokal version af Toscanas Chiantishire. Dens fremragende vinmarker producerer nu mindst 15 DOC-vine. Disse kan smages på vingårde, herunder Cantine Barbera, Mandrarossa og flere drevet af den indflydelsesrige Planeta-familie.

Til at ledsage alt det vin er fremragende olivenolie, pasta lavet af gamle korn, grøntsager som sjældne artiskokker og specielle oste alt sammen til salg på Menfis onsdags landmandsmarked.

Der er meget at lave udover at spise og drikke. Syd for Menfi ligger en bue på 6 km med en gylden strand. En central strækning kaldet Lido Fiori har et vandløb, der løber tværs over sig, og en fremragende fiskerestaurant, Salisà. I begyndelsen af ​​juni er stranden næsten tom, og parkering er gratis.

Ruinerne ved Agrigento fanger mest turist opmærksomhed, men 20 minutters kørsel fra Menfi er mindre kendte, men større Selinunte. Engang en betydelig græsk by på en bakke over havet, blev den plyndret af Karthago i 409 f.Kr.