Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Top 10: De mest imponerende naturskabte steder i verden

Vil du opleve nogle af de mest imponerende naturskabte steder i verden? Så skal du læse med her, hvor vi med inspiration fra CNN Travel giver vores bud på Top 10 over de absolut mest imponerende steder i verden.

Du kan læse om alt lige fra gigantiske krystalhuler til muddervulkaner og klippeformationer, der ligner kunstværker.

Så hvis du ikke synes, at dit kontor og din daglige pendling er en passende påmindelse om planetens ekstraordinære naturlige mangfoldighed, så kan du få inspiration fra disse 10 naturfænomener.

 

Læs også: 20 destinationer du skal have på din bucketlist

 

1. Prædikestolen (Preikestolen) – Norge

Med et fald på 604 meter fra et fladt plateau ned til Lysefjord uden sikkerhedsrækværk er dette ikke et sted for dig med højdeskræk.

Når du besøger stedet, skal du holde dig godt tilbage fra kanten, og du kan stadig nyde den fantastiske udsigt over Kjerag-toppen, som selv falder 984 meter.

Preikestolen ligger syd for Jørpeland i Norge.

De mest imponerende, naturskabte steder i verden
Prædikestolen

 

2. Gran Salar de Uyuni – Bolivia

Gran Salar de Uyuni i det sydlige Bolivia optager mere end 10 kvadratkilometer salt. Det føles mere som en ørken end en sø. Det flade, hvide landskab forårsager optiske illusioner og reflekterer farver.

Der er endda et hotel lavet næsten udelukkende af salt og en ø, hvor kæmpe kaktusser vokser midt i saltsøen.

Gran Salar de Uyuni ligger 533 kilometer syd for La Paz og 200 kilometer sydvest for Potosi.

 

 

3. Ngorongoro Crater – Tanzania

Ngorongoro-krateret er 300 kvadratkilometer og blev skabt, da en enorm vulkan eksploderede for 2-3 millioner år siden. Nu giver stedet de bedste muligheder for at se Afrikas vilde dyr.

Løver, næsehorn, leoparder, elefanter og bøfler er “the big five” og udgør tilsammen omkring 25.000 dyr og næsten alle arter, der findes i Østafrika.

Udover dét byder selve krateret på maleriske udsigter, især ved solopgang.

Fra Kilimanjaros internationale lufthavn kan du flyve eller køre de 55 kilometer til Arusha, hvorfra du kan arrangere ture og overnatning i og uden for krateret.

 

 

4. Paria Canyon – Arizona, USA

Paria-floden i det nordlige Arizona er sin egen mindre version af Grand Canyon.

Som besøgende skal du have en tilladelse fra Bureau of Land Management, hvis du ønsker at overnatte på stedet. Du vil i så fald få udleveret en “menneskelig affaldspose”. Så hvis du vil besøge dette naturlige vidunder, skal du forberede dig på at pakke dit affald sammen og tage med dig.

De mest imponerende, naturskabte steder i verden
Paria Canyon

 

5. Vulkanudbrud – Stromboli, Italien

Stromboli er en del af de æoliske øer ud for Siciliens kyst og er en lille vulkanø med flere hundrede modige indbyggere.

I modsætning til de fleste vulkaner spyr Strombolis vulkan konstant lavafontæner, gas og aske. Det er især fascinerende for vulkanologer, men også fantastisk for dagsturister der har lyst til at se levende lavaaktion.

 

 

6. Muddervulkaner – Gobustan, Aserbajdsjan

Mudderelskere vandrer til Gobustans forunderlige Mars-landskab. Stedet er beliggende 65 kilometer syd for Aserbajdsjans hovedstad Baku, hvor tykt gråt mudder jævnligt spyr fra små vulkaner.

Mudderet menes at have medicinske egenskaber, så bliv ikke overrasket hvis du ser folk, der klæder sig af og smører sig ind i mudder.

 

 

7. Jeita-grotten – Nahr al-Kalb-dalen, Libanon

18 kilometer nordøst for Beirut ligger Jeita-grotten. Den består af underjordiske kalkstenshuler, der blev beboet i forhistorisk tid.

Grotterne fortsætter med at tiltrække menneskelige besøgende med dens livlige farver og drypstensformationer. Det er også her, du finder den største drypsten i verden.

Grotterne består af et netværk af kamre – med et øvre og et nedre galleri – der strækker sig over ni kilometer og er tilgængelige via en underjordisk flod.

De mest imponerende, naturskabte steder i verden
Jeita-grotten

 

8. Pembrokeshire Coast Path National Trail – Wales

Denne sti snor sig 300 kilometer fra St. Dogmaels til Amroth i det sydvestlige Wales.

Det er ofte vådt og blæsende. Men hvis du er heldig at besøge stedet på en solskinsdag, vil du opleve, at det er ét af de smukkeste steder på jorden.

Du kan med fordel holde øje med sæler i farvandet, når du går langs stien.

 

 

9. Pangong Tso-søen – Indien-Kina

Denne saltvandssø dybt inde i Himalaya i en højde af 4.350 meter ligger på tværs af et omstridt grænseområde mellem Indien og Kina-styret Tibet.

Pangong Tso nås ad en bjergvej fra den indiske by Leh, men du skal have en tilladelse via en registreret rejseleder for at komme dertil.

Tag til Leh ad landevejen fra Jammu eller med fly fra Delhi.

 

 

10. Geirangerfjord og Naeroyfjord – Norge

Hvis du kun har tid til at besøge to fjorde i dit liv, så skal du tage til Geirangerfjorden og Naeroyfjorden i det sydvestlige Norge.

Disse er blandt verdens længste og dybeste fjorde med høje lodrette klipper, dybt vand og svimlende vandfald.

Begge er på UNESCOs Verdensarvsliste. Ture kan arrangeres fra Bergen og Ålesund.

De mest imponerende, naturskabte steder i verden
Geirangerfjord

Rejsetilbud

munkebo-kro-promotions-media-12-1
Island
Blomster i Japan

I samme kategori

Forårsrejse
backpackerdestinationer
Øer
Verdens største byer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Verdens største vulkaner

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)