Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kender du dit kinesiske stjernetegn? Her skal du rejse hen

Kender du dit kinesiske stjernetegn? Og havde du overvejet at det kunne være med til at gøre din næste rejse, endnu mere fantastisk?

I år, fejres månenytåret d.10. februar, hvor vi siger farvel til kaninens år og byder velkommen til dragens år i 2024 – et mytisk dyretegn kendt for at være selvsikkert, ambitiøst, energisk og ædelt.

Uanset om du er en tapper tiger på jagt efter spænding, en kanin der ønsker en kunstnerisk rejse, eller en frygtløs hane på udkig efter en vild oplevelse. Så er 2024 året for en rejse i stjernernes tegn.

Booking.com har lavet denne liste, hvori de har parret forskellige stjernetegn med rejsemål rundt omkring i verden, som passer lige dem. Læs denne guide, og bliv inspireret til din næste rejse ud fra dit kinesiske stjernetegn.

Læs også: Top 10 mest trendy rejsedestinationer i 2024 – se listen her!

Dragens år – I følge de kinesiske stjernetegn, skal du bevare benene på jorden

Kinesiske stjernetegn
Foto: Costa Rica

Årstal: 1916, 1928, 1940, 1952, 1964, 1976, 1988, 2000, 2012, 2024
Destination: Manuel Antonio, Costa Rica

Personer der er født i dragens år, vil i 2024 opleve autoritet, velstand og medgang. Men for dette tegn er det vigtigt at bevare benene på jorden og holde styr på egoet.

Der er få ting der kan give en større følelse af ydmyghed end at opleve dyrelivet i paradisiske Costa Rica, der er berømt for sine mange nationalparker. Parque Nacional Manuel Antonio er en af de mest maleriske tropiske kyststrækninger langs det sydlige Stillehav. Den består af 680 hektar regnskov med vandrestier, der går gennem den tætte bevoksning og ud til hvide sandstrande og turkisblå bølger.

Der er mere biodiversitet end i Europa og USA tilsammen, og de rejsende kan opleve tretåede dovendyr, små dødningehovedaber og skræppende tukaner på nært hold. Denne destination anbefales stærkt af rejsende for dets dyreliv.

I år bliver det vigtigt for personer født i dragens år at fokusere på selvforkælelse, fysisk aktivitet og meditation.

Kaninens år – Turen går til det romantiske Italien

Kinesiske stjernetegn
Foto: Firenze, Italien

Årstal: 1915, 1927, 1939, 1951, 1963, 1975, 1987, 1999, 2011, 2023
Destination: Firenze, Italien

Personer født i kaninens år sætter stor pris på berigende oplevelser som kunst og romantik. Den livlige by Firenze er derfor det ideelle match. Byen emmer af kunstnerisk charme: Fra de ikoniske bygninger til de historiske brostensbelagte gader og mange gallerier, der huser noget af den bedste italienske renæssancekunst. Det er ikke overraskende, at byen ifølge rejsende er et af mest anbefalede rejsemål for kunst.

Overvej at besøge Galleria dell’Accademia og Firenzes domkirke.

Tigerens år – Søg efter oplevelser og spænding

Foto: Dubai

Årstal: 1914, 1926, 1938, 1950, 1962, 1974, 1986, 1998, 2010, 2022
Destination:
Dubai, De Forenede Arabiske Emirater

Personer med tigerens tegn der er på jagt efter oplevelser, der passer til deres modige, selvsikre og spændingssøgende personlighed, finder i Dubai et stort udvalg af spændende og forbløffende oplevelser.

På en tur med zipline på Jebel Jais kan du besøge den højeste bjergtinde i De Forenede Arabiske Emirater og opleve panoramaudsigten over ørkenen. Eller du kan prøve at skydive og se seværdighederne fra oven – uanset om det er over den ikoniske Palm Jumeirah eller den endeløse ørken, så er udsigten enestående.

Tilbage på land og på fire hjul kan den eventyrlystne begive sig ud på en ørkensafari med quadbikes og middag, hvor de rejsende endda også tager del i en fotosession. Hvilket passer perfekt til personer der er født i tigerens år, med deres selvsikre natur.

Oksens år – I følge de kinesiske stjernetegn, er en vandretur dit perfekte match

Foto: Sri Lanka

Årstal: 1913, 1925, 1937, 1949, 1961, 1973, 1985, 1997, 2009, 2021
Destination: Ella, Sri Lanka

I det kinesiske stjernetegn er oksen karakteriseret ved at være omhyggeligt, pålideligt, stærkt og beslutsomt. En vandretur er dermed det perfekte match for dette stjernetegn. Ella er en lille by som ligger oppe blandt bakkerne i Sri Lanka, og som er kendt for sin fantastiske udsigt over de omkringliggende grønne bakker samt muligheden for udendørsaktiviteter.

Den målrettede “okse”, der gerne vil opleve mere af Sri Lankas smukke natur, kan tage på en dagsudflugt med safari til Yala Nationalpark fra Ella. Her kan man komme rundt på en køretur og se fritgående dyr i deres naturlige omgivelser og muligvis få øje på og tage billeder af de ellers sky kattedyr samt andet dyreliv såsom srilankanske elefanter, læbebjørne, påfugle og krokodiller.

En privat udflugt med frokost omfatter besøg til tre af Ellas mest berømte og maleriske steder sammen med en lokal guide. Det starter med en vandretur til Ella Rock med pragtfuld udsigt over slettelandsbyen. Derefter går turen mod den berømte Nine Arch Bridge i Demodara, før I til sidst vandrer op til Little Adam’s Peak for at se solnedgangen.

Rottens år – En rejse med flamingo-dans til langt ud på natten

Kinesiske stjernetegn
Foto: Madrid, Spanien

Årstal: 1912, 1924, 1936, 1948, 1960, 1972, 1984, 1996, 2008, 2020
Destination:
Madrid, Spanien

Denne hovedstad er ikke kun kendt for sin fantastiske arkitektur, den er også det perfekte rejsemål for de rejsende, der har det innovative og sociale rottetegn.

Madrid anbefales af rejsende fra hele verden for sit natteliv og kommer for alvor til live efter mørkets frembrud. Du kan forvente en stort udvalg af underholdning – fra lokale cocktailbarer til natklubber. Du kan danse til langt ud på natten til en aften med live flamencomusik og drinks. Her kan du lære mere om den ekspressive dansestil med det særlige fodarbejde, elegante håndbevægelser og klap.

Grisens år – En rejse til den afslappede type

Kinesiske stjernetegn
Foto: Orlando, USA

Årstal: 1923, 1935, 1947, 1959, 1971, 1983, 1995, 2007, 2019
Destination: Orlando, USA

Personer, der er født i grisens år, er kendt for at være afslappede og ubekymrede. Orlando er det perfekte rejsemål for denne personlighedstype. Byen er berømt for sine episke forlystelsesparker, store butikscentre og natteliv, hvor man kan skabe varige og sorgløse minder.

Genfind dit indre barn i LEGOLAND Florida med over 50 forlystelser, eller tag ind og se basketball i verdensklasse med en billet til en NBA-kamp i Orlando.

Hundens år – En ferie med venlige lokale og livemusik

Foto: Dublin, Irland

Årstal: 1922, 1934, 1946, 1958, 1970, 1982, 1994, 2006, 2018
Destination: Dublin, Irland

Dublin er kendt for sine venlige beboere og er det helt rigtige sted for personer, der er født i hundens år. Med deres venlige, ærlige og ansvarsfulde personlighedstype vil de sætte pris på den imødekommende lokalbefolkning i den irske hovedstad.

Der ligger hyggelige lokale pubber på ethvert gadehjørne, så det kunne være en idé at starte med en pubcrawl, hvor du kan møde de lokale og høre livemusik. Hvis du ønsker noget lidt mere livligt, kan du deltage i en lektion i gruppedans, hvor du lærer traditionelle irske danse.

Hanens år – I følge de kinesiske stjernetegn vil du værdsætte planlagte aktiviteter

Kinesiske stjernetegn
Foto: Chiang Mai, Thailand

Årstal: 1921, 1933, 1945, 1957, 1969, 1981, 1993, 2005, 2017
Destination: Chiang Mai, Thailand

Hanen er et praktisk og punktligt tegn. Hvis du er født i hanens år, vil du sætte pris på det store og alsidige udvalg af aktiviteter, der er tilgængelige i Chiang Mai.

Nordthailands største by rummer det bedste fra begge verdener med et stort udvalg af aktiviteter såsom undervisning af en professionel muay thai-bokser og madlavningskurser, mens den samtidig kan byde på et fredfyldt ophold med frodige landomgivelser og gamle vartegn og templer man kan besøge.

Denne afslappede by ligger i den nordlige del af Thailand og er med sit behagelige klima det ideelle sted for dem, der vil slappe af og nyde tiden med en fredfyldt dal som baggrund.

Abens år – Til dem der er klar på at udforske

Foto: London

Årstal: 1920, 1932, 1944, 1956, 1968, 1980, 1992, 2004, 2016
Destination:
London, Storbritannien

London er det helt rigtige sted for personer med det energiske og dygtige abetegn, som elsker at lære nye færdigheder og kulturer at kende. Byen har en overflod af kultur og mulige aktiviteter og er et paradis for denne personlighedstype.

Find de nyeste steder at spise og drikke, deltag i en historisk byvandring om kvinder i East End, eller deltag i en sjov aktivitet med en chokolade-workshop, hvor du lærer at lave lækkerier som chokolade, bolsjer og trøfler.

Gedens/fårets år – Ifølge kinesiske stjernetegn, skal du opleve naturen på en afslappet måde

Kinesiske stjernetegn
Foto: Kilpisjärvi, Finland

Årstal: 1919, 1931, 1943, 1955, 1967, 1979, 1991, 2003, 2015
Destination: Kilpisjärvi, Finland

Hvis man er født i gedens/fårets år, har man tendens til at være fantasifuld og afslappet, og en campingtur i Finland kan muligvis sætte gang i inspirationen hos kreative sind. Den lille landsby Kilpisjärvi, der ligger ved en sø, er det ultimative rejsemål. Især hvis man vil opleve natur og eventyr, og det er udgangspunktet for mange ture til Lapland.

Der er så meget at udforske, så det er en god idé at leje en bil for at kunne komme rundt i det alsidige terræn. Oplev Finlands ældste fredede naturreservat, Malla, hvor du kan finde sjældne arter af bjergplanter og sommerfugle. Tag en vandretur op til Saana-fjeldet eller Halti, Finlands højeste punkt, der ligger på grænsen mellem Finland og Norge.

Hestens år – Frihedsfølelse og unik roadtrip er lige dig

Kinesiske stjernetegn
Foto: Los Angeles, USA

Årstal: 1918, 1930, 1942, 1954, 1966, 1978, 1990, 2002, 2014
Destination: Los Angeles, USA

Hestetegnet, hvis primære personlighedstræk er glæden ved at rejse og være uafhængig, vil elske friheden ved et unikt roadtrip gennem USA’s næststørste by. De rige og berømtes by har en lang række vartegn fra underholdningsindustrien, og de besøgende vil ikke få svært ved at finde ting at lave på deres tur rundt i byen.

Få et glimt af de kendtes hjem, parkér bilen for en dag og tag på en naturskønprivat cykeltur fra Santa Monica til Venice Beach. Eller tag ud i bakkerne for at tage et billede af det ikoniske Hollywood-skilt.

Rejsende, der er født i hestens år, kan derefter tage ud på landevejen fra LA på en selvguidet køretur til Joshua Tree Nationalpark. Hvor de på egen hånd og med en audioguide kan opleve parkens historie og naturlige seværdigheder. En aktivitet, der passer perfekt til deres uafhængige natur.

Slangens år – Ren afslapning og nydelse ifølge dit kinesiske stjernetegn

Foto: Rio de Janeiro, Brasilien

Årstal: 1917, 1929, 1941, 1953, 1965, 1977, 1989, 2001, 2013
Destination: Rio de Janeiro, Brasilien

Rio har udstrakte vidder med gyldne sandstrande og er et populært rejsemål til strandferier for rejsende. I følge de kinesiske stjernetegn er byen, det ideelle sted for personer med det introverte slangetegn. Som kan lide at slappe af og nyde tilværelsens luksuriøse sider.

Der er masser at give sig til for den nysgerrige strandrejsende. Fra skjulte perler som den nærliggende ø Ilha Grande til bystrande som de berømte Copacabana og Ipanema, der er perfekte til dem, der gerne vil være, hvor tingene sker. Hvis du ønsker en lidt mere rolig aften, kan du tage på en sejltur i Rio de Janeiro ved solnedgang. Hvor du kommer forbi nogle af byens vigtige vartegn og får mulighed for at bade i det varme hav.

Rejsetilbud

Langhoff & Juul
Rejse til Gardasøen
Seljalandsfoss

I samme kategori

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
Zillertal (4)

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)