Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

København på listen over verdens fedeste kvarterer

En ny artikel fra Timeout har sat Havnen i København på deres liste over verdens fedeste kvarterer!

Hver af disse steder tilbyder unikke oplevelser og er et besøg værd, uanset om du er på udkig efter kultur, kulinariske eventyr, grønne områder eller et pulserende gademiljø. Her er listen over de top ti fedeste kvarterer:

1. Laureles, Colombia

Kvarterer Laureles
Foto: Courtesy of Medellín.travel, Medellín Bureau.

Laureles, beliggende i Medellin, Colombien, sprudler af spændende kultur- og natteliv. Kvarteret er hjemsted for det berømte nattelivsområde, hvor hvert bar- og restaurantguld kan forvandle sig til et dansegulv med den rette sang.

Udover dette huser Laureles også Estadio Atanasio Girardot, Medellins vigtigste fodboldstadion og koncertsted. Kvarteret har stadig en afslappet atmosfære, trods sin popularitet, og oser af en autentisk colombiansk følelse.

En perfekt rejsedestination til dig, der ønsker både pulserende natteliv og rolige oaser.

 

2. Smithfield, Irland

Smithfield
Foto: The Complex

Smithfield i Dublin er rangeret så højt på denne liste, da området huser både historiske pubs og spændende nye madoplevelser.

En perfekt dag i Smithfield inkluderer en tur til Phoenix Park, en smule arkadespil i Token og lækker skaldyrsfrokost på Fish Shop. Om aftenen kan du smutte en tur til The Complex, kendt for dets kunstudstillinger og fester.

 

3. Carabanchel, Spanien

Kvarterer carabanchel

Tidligere kendt som et ægte arbejdskvarter uden for Madrid, er Carabanchel nu byens seneste version af SoHo. Det summer af trendy kunstgallerier og topmoderne kreative steder.

Det har dog ikke tabt sin historiske charme, og der er stadig rig mulighed for at opleve traditionelle fødevaremarkeder og lokale spisesteder. Anbefalingsværdige steder er blandt andet de hjemmebryggede øl på Patanel, og koncerter på det legendariske Gruta 77.

 

4. Havnen, Danmark

Kvarterer København

Den københavnske havn ligger med god grund så højt på denne liste; Havnen er byens fællesrum, hvor folk nyder det sociale samvær, svømmer og padler. Ved havnen, der strækker sig fra Sydhavn til Nordhavn, kan man både besøge teatre, nyde Ofelia Pladsen og det nye Opera Park.

Nye steder, som det populære bageri Hart Bageri Holmen og den moderne Papirøen-Oase, popper hele tiden op. Og især om sommeren er du garanteret en hyggelig dag med lækre madoplevelser og sjove aktiviteter.

 

5. Sheung Wan, Kina

Sheung Wan

Sheung Wan, placeret i HongKong, Kina, er et af byens mest livlige og fedeste kvarterer. Her finder både historiske templer, antikvitetshandler og boder med tørret fisk, side om side med moderne kunstgallerier, cafeer og stilfulde butikker.

Derfor er Sheung Wan det perfekte område til dig, der ønsker at opleve det autentiske og det moderne i ét. Et ideelt sted for en balanceret kombination af kultur, kulinariske oplevelser og kreativ udforskning.

 

6. Brunswick East, Australien

Kvarterer - Brunswick

Melbournes bydel Brunswick East har vundet stor popularitet ved at være et pulserende samlingspunkt for multikulturelle restauranter, live musiksteder og hyggelige barer.

En perfekt dag her inkluderer kaffe fra Wild Life Bakery, shopping på Lygon Street og autentiske tacos på CDMX, efterfulgt af en vinyl-session hos Waxflower.

Det kan anbefales at planlægge sit besøg omkring CERES, en bæredygtig oase ved Merri Creek, der kombinerer fælleshave og miljøcenter med spændende workshops og begivenheder.

 

7. Mid-City, USA

Mid-city

Ikke langt fra det franske kvarter i New Orleans, finder vi Mid-City, der årligt huser deres Jazz and Heritage Festival, hvor flere tusinde mennesker strømmer til området.

Men Mid-City byder på fantastiske oplevelser året rundt; Farverige huse ved Bayou St. John, historiske bygninger langs Bayou Road, og århundredegamle egetræer i City Park. Carrollton Avenue er desuden hus til klassiske barer, restauranter og bryggerier.

 

8. Isola, Italien

Kvarterer- Isola

Isola har med tiden vundet titlen som et af Milanos fedeste kvarterer. Dette livlige, højenergikvarter er hjemsted for farverig kunst, fremragende barer og restauranter, samt små charmerende butikker og gallerier.

Planlæg din tur til april i Milan Design Week, for at få adgang til endnu flere udstillinger, pop-ups og forestillinger.

 

9. West, Holland

West Holland

Den vestlige del af Amsterdam har det hele, den er hip, hyggelig og kreativ, og området er en unik blanding af hollandsk kulturarv og international energi.

Her findes der veje som Kinkerstraat og Overtoom, med kantede høje murstensbygninger fuldt med butikker, multikulturelle spisesteder og trendy caféer, for ikke at glemme de smukke kanaler gennem hele byen.

 

10. Tomigaya, Japan

Kvarterer - Tomigaya

Tokyo er sig selv en by man kan bruge dagevis på at udforske. Men specielt området Tomigaya har vundet særlig plads på denne liste. Tempoet er afslappet og har store grønne områder som Yoyogi Park, der ofte huser madfestivaler.

Gemt væk på sidegader med fantastiske restauranter og lokale købmænd findes også trendy cafeer og stilfulde butikker. Den absolut bedste sæson at rejse til dette område i er om foråret, hvor parkens kirsebærblomster springer ud i fuldt flot.

Rejsetilbud

Rocky beach at sunset, Lagos, Portugal
Irland
Den Kinesiske Mur

I samme kategori

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
Zillertal (4)

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)