Leder du efter et skønt, eksklusivt og specielt hotel, og vil du gerne vide mere om Danmarks bedste hoteller? Så er du kommet til det rette sted. Læs med her og hør om 12 af de bedste hoteller i Danmark, udvalgt af The Telegraph.

 

1. Hotel d’Angleterre – København

I top blandt Danmarks bedste hoteller finder du d’Angleterre. I mere end et kvart årtusinde har Hotel d’Angleterre ligget på Kongens Nytorv i hjertet af København. Det er et femstjernet luksushotel med høj elegance, luksus og stil. På hotellet findes en restaurant, som har en Michelinstjerne.

Der er kræset for samtlige detaljer, værelserne er lækre og stilrene, og du skal lede længe for at finde service på dette niveau. Hvis du vælger at besøge Hotel d’Angleterre, er du sikret et ophold, du sent vil glemme. Du skal ikke engang rejse udenfor Danmarks grænser for at finde dette skønne hotel.

 

2. Nimb Hotel – Ét af Danmarks bedste hoteller beliggende i København

Blot når man ser på Nimb Hotel udefra, bliver du imponeret. Hotellet har en imponerende eventyrfacade og ligger tilmed i Tivoli i København. Placeringen er central for både transport, kultur- og natteliv. Ønsker du et ophold med smukke værelser, upåklagelig service, smagfuld mad og selvforkælelse, så er Nimb Hotel dit næste stop. 

 

3. Villa Provence – Aarhus’ bedste bud på ét af Danmarks bedste hoteller

I smilets by ligger et skønt og smukt boutiquehotel. Hotellet er indrettet med franske noter, som skaber dejlige rammer for gæsterne. Hotellet har desværre ikke en restaurant men ligger tæt på mange skønne spisesteder, som efterfølgende indbyder til en tur rundt i Aarhus’ smukke gader. Villa Provence er et hotel, som har charme og personlighed, og som med sikkerhed vil være et godt sted at lade batterierne op.

 

Danmarks bedste hoteller - Hotel Herman K

Hotel Herman K

4. Hotel Herman K – København

Med en helt suveræn beliggenhed tæt på Strøget og Kongens Nytorv finder du det 5-stjernede Hotel Herman K. Hotellet er indrettet i et unikt industritelt look, og der er ikke gået på kompromis nogle steder i indretningen. Hotellet har en skøn tilhørende restaurant, som bl.a. kan servere en skøn 10-retters menu på et højt gastronomisk niveau. Er du til luksus og elegance med et twist? Så er Hotel Herman K et sted for dig.

 

5. Kurhotel Skodsborg – Skodsborg

Nord for København i naturskønne områder og med skøn havudsigt finder du Kurhotel Skodsborg. Dette er ét af de førende spahoteller, hvor der indbydes til sundhed- og fitness retreats men i ligeså høj grad opladning af batterierne i fantastiske omgivelser. Restaurantens fokus er sund spise, men det er ikke noget som afspejles direkte i den lækre og smagfulde mad. Stilen er gennemført og rolig. Kurhotel Skodsborg er for dig, som gerne vil væk fra byen og slappe af i de skønneste omgivelser.

 

6. 71 Nyhavn Hotel – København

På hjørnet af Nyhavn, tæt på både Kongens Nytorv og Christianshavn, ligger 71 Nyhavn Hotel. Hvis du besøger dette 4-stjernede hotel, har du mulighed for et ophold med charme og karakter. Hotellet har både suiter og værelser samt en formidabel restaurant. 71 Nyhavn Hotel er et populært valg blandt par, da placeringen gør det let at komme omkring i København.

 

Danmarks bedste hoteller - Copenhagen Admiral Hotel – København

Copenhagen Admiral Hotel

7. Copenhagen Admiral Hotel – København

Med direkte udsigt til vandet og operahuset ligger Copenhagen Admiral Hotel. Hotellets placering indbyder til lange gåture langs kajen, hvor man passende kan passere Den Lille Havfrue. Hotellets stil er præget af design kombineret med store tømmer træ og tykke murvægge. SALT er hotellets restaurant, og de serverer moderne dansk mad med et twist. Søger du et ophold i dejlige omgivelser og med muligheden for at opleve København, så er Copenhagen Admiral Hotel noget for dig.

 

8. Malling Kro – Malling

I Midtjylland syd for Aarhus finder du Malling Kro. Ønsker du et hotelophold i rolige omgivelser, men i overskuelig afstand til storbyen, så skal du besøge dette sted. Dette sted vil enhver mad- og vinelsker synes om. Restauranten er skøn, og vinkortet er fantastisk. Hotellet er småt, og man skal derfor være ude i god tid, hvis man ønsker at booke et værelse.

 

9. Hotel Royal – Aarhus

I hjertet af Aarhus ligger en stor brostensbelagt plads, hvor du finder Hotel Royal, der er ét af Danmarks bedste hoteller. Det ligger centralt placeret med mulighed for at besøge kulturelle tilbud, restauranter eller butikker inden for få meters afstand. Indretningen er gennemført, værelserne er skønne, og der findes en restaurant, som serverer noget for enhver smag. Søger du et storbyophold i dejlige rammer? Så skal du besøge Hotel Royal.

 

Danmarks bedste hoteller - AC Hotel Bella Sky Copenhagen

AC Hotel Bella Sky

 

10. AC Hotel Bella Sky Copenhagen – København

I Ørestad, tæt på Bella Centeret og få minutter til byens centrum, finder du AC Hotel Bella Sky Copenhagen. Hotellet er omringet af skønne grønne områder, hvor det er muligt at gå lange ture. Dette 4-stjernede hotel er indrettet i en moderne Scandic-stil med stor bevidsthed for design og æstetik.

Hotellets restaurant er Besalt, som serverer mad med flere lag, store smagsoplevelser og smukke anretninger. Derudover har AC Hotel Bella Sky Copenhagen en lobbybar og en bar på 23. etage. Hvis du ønsker at se København fra en ny side, bør du besøg AC Hotel Bella Sky Copenhagen.

 

11. Radisson Collection Royal Hotel – København

Få minutters gang fra Københavns Hovedbanegård ligger der et skønt hotel midt i byen. Dette er tilmed verdens første design hotel – og det eneste af designer og arkitekt Arne Jacobsen. Besøger man dette hotel, kommer man til at bo i ét af Københavns mest livlige kvarterer, og du kommer til at være tæt på både Tivoli og mange skønne spisesteder. Et besøg værd hvis du skal opleve noget unikt i en storby som København. 

 

12. Hotel Ferdinand – Aarhus

Tæt på Aarhus Domkirke, DOKK1 og havnen finder du Hotel Ferdinand. Dette hotel ligger inde i Aarhus omringer af restauranter og natklubber, hvorfor der ofte kan forekomme støj i aften- og nattetimerne. Placeringen er essentiel, hvis du ønsker at opleve Aarhus om aftenen. Hotellets restaurant er i særdeleshed fremragende og har ovenikøbet en Michelin-anbefaling. Dette hotel er værd at besøge, hvis du ønsker luksus kombineret med storbyferie.