Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Top 10: De skønneste naturoplevelser i Danmark

Foråret er så småt på vej, og det er tid til, at vi igen kan bevæge os ud i den smukke danske natur uden at fryse. Men hvilke naturoplevelser skal man udforske i Danmark?

Hotels.com hjælper dig godt på vej med gode idéer! De har samlet de 10 skønneste naturoplevelser i Danmark. Listen passer perfekt til det solbeskinnede danske forår, hvor der er masser naturoplevelser at begive sig ud i – lige meget om du vælger disse forslag eller går dine egne veje.

God tur ud i den danske natur – og i foråret!

1. Møns Klint – Et naturvidunder uden lige på Sydsjælland

Naturoplevelser i Danmark

Ved Møns Klint finder du intet mindre end et naturvidunder, hvis unikke landskab årligt tiltrækker mange turister. Den seks kilometer lange kyststrækning med den 128 meter høje hvide klint, de grønne trækroner og det krystalklare vand er et syn, der kan gøre selv den mest berejste mundlam.

Tag de 497 trin ned ad Danmarks længste trappe, og bliv overvældet af den hvide mur, der rejser sig stejlt fra den smalle strand.

Hvis du er til aktiv ferie og glad for natur, vil Møns Klint uden tvivl falde i god jord hos dig. Indtag områdets enestående natur på en mountainbike i skovene på toppen af klinten eller fra en kajak omringet af bløde bølgeskvulp for foden af den fascinerende kalkskrænt.

Læs mere om Møns Klint her.

2. Opalsøen, Bornholm – Et levn fra solskinsøens graniteventyr

Naturoplevelser i Danmark
Foto: Destination Bornholm

Opalsøen på Bornholm er resultatet af et stort stenbrud, der blev brugt til at udvinde Bornholms største eksportvare i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet: granit. Efterhånden som stenbruddet blev ryddet, blev det store hul fyldt med vand og kendes i dag som Opalsøen.

Det er muligt at bade i Opalsøens nærmest turkise vand. Hvis du har modet til det, kan du hoppe fra syv meter høje klipper eller tage svævebanen ned i vandet.

Hvis enten du eller vejret ikke er til badning, er det også muligt at prøve kræfter med klatring på de stejle klippevægge.

Vil du vide mere om Opalsøen, kan du klikke her.

3. Råbjerg Mile, Skagen – Oplev Danmarks største vandrende sandkasse

Naturoplevelser i Danmark

Hvad siger du til at udforske Danmarks største sandkasse? Når du sætter dine ben i Råbjerg Mile for første gang, kan det være svært at tro, at du stadig befinder dig i Danmark, eftersom det store sanddækkede område ligner noget fra Sahara.

Råbjerg Mile er en vandrende sandklit og den største af sin slags i Danmark. Med andre ord bevæger sandkassen sig hele tiden en lille smule som konsekvens af sandflugten. Det har også medvirket til delvist at begrave Den Tilsandede Kirke, som er en anden seværdighed i området omkring Skagen.

Oplev også fyret ved Råbjerg Mile, der giver dig en fantastisk udsigt over havet.

Find mere information om Råbjerg Mile her.

4. Tisvilde Hegn, Tisvilde – Tag på eventyr i Danmarks ældste fyrreskov

Naturoplevelser i Danmark
Foto: VisitNordsjælland

Knudrede og krogede fyrretræer får Tisvilde Hegn mellem Liseleje og Tisvilde til at ligne noget, der er taget direkte ud af et af H.C. Andersens eventyr. Af samme grund går denne fortryllende skov under tilnavnet Troldeskoven.

Hvis du er i tvivl om, hvorfor skoven har fået netop dette navn, skal du bare gå en tur langs Tisvilde Hegn, når mørket er ved at falde på, og de forvredne stammer og grene kan forveksles med overnaturlige skikkelser og krumryggede væsener. Troldeskoven i Tisvilde er Danmarks ældste fyrretræsskov.

Tæt på denne eventyrlige skov finder du vilde sandstrande og den magiske Helenekilde, der ifølge et gammel dansk sagn har helende kræfter.

Har du lyst til at besøge Tisvilde Hegn? Læs mere her.

5. Mols Bjerge, Djursland Et unikt landskab formet af gletsjere under istiden

Naturoplevelser i Danmark
Foto: VisitAarhus

På Djursland finder du Nationalpark Mols Bjerge med enestående natur bestående af grønne bakker, der bølger sig henover et smukt og frodigt landskab. Det unikke område er blevet formet af gigantiske gletsjere under Danmarks sidste istid.

Med sine 180 kvadratkilometer er der nok natur at udforske i Mols Bjerge. Her finder du både grønne bakketoppe, dybe dale og mageløse søer.

Den gamle slotsruin på Kalø er desuden en del af nationalparken og et besøg værd, hvis du kunne tænke dig at komme på en tidsrejse tilbage til middelalderens storhedstid.

Du kan læse mere om Mols Bjerge her.

6. Kalvebod Fælled, Amager, København – En oase omringet af skøn natur tæt på storbyen

Naturoplevelser i Danmark
Foto: VisitCopenhagen

Ikke langt fra Københavns travle storbyliv finder du Kalvebod Fælled – en oase omringet af skøn natur, der hurtigt får dig til at glemme alt om hovedstadens trængsel og alarm.

Denne hellige oase byder på et rigt naturområde, hvor planter gror vildt, indtil de bliver spist af de 1.200 køer, rådyr og heste, der ligesom de lokale nyder godt af det afsidesliggende fristed.

Kalvebod Fælled bliver hyppigt besøgt af motionister, der enten går, løber, cykler eller står på rulleskøjter i det idylliske naturområde. Du kan også pakke en picnickurv og nyde en medbragt frokost under åben himmel.

Find mere information om Kalvebod Brygge her.

7. Svanninge Bakker, Fyn – Gå på opdagelse i De Fynske Alper

Naturoplevelser i Danmark
Foto: VisitFaaborg

På Sydfyn tæt på Faaborg finder du et særligt bakket område med løv- og nåletræsskove, skjulte moser og frodige enge: Svanninge Bakker. Blandt vilde blomster og udkigstårne snor et netværk af stier sig gennem landskabet, der gør den beundringsværdige natur lettilgængelig for vandrere og andre eventyrere, som ønsker at komme tæt på naturen.

På din gåtur i Svanninge Bakker kan du møde trolden Finn, der ifølge gamle sagn gravede det hul, hvori Arresø i dag ligger.

Området gemmer på andre knap så muntre historier, der blandt andet har givet navn til Galgebakken, Kistelåget og Helvedes Hule. Men bare rolig! Området er i dag ikke så frygtindgydende, som det var engang – tværtimod!

Læs mere om De Fynske Alper her.

8. Vadehavet, Sønderjylland – Et tidevandseventyr på UNESCOs verdensarvsliste

Naturoplevelser i Danmark
Foto: Destination Vadehavskysten

Vadehavet er verdens største uforstyrrede tidevandssystem, hvis sandede og mudrede underlag er hjemsted for et særdeles rigt fugleliv. Den danske del af Vadehavet i Vest- og Sønderjylland er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket blot er endnu et tegn på, at dette spektakulære naturområde er et besøg værd.

Ved Vadehavet finder du en unik natur, der udfolder sig i en imponerende kombination af bakkede klitter, lange, lavvandede sandstrande, moser og marsklandskaber.

Oplev Vadehavet ved at gå en tur på stranden, og observer tidevandets konstante bevægelse, lyt til trækfuglenes kald, og – hvis du er heldig – kom tæt på Danmarks største rovdyr: sælen.

Find ud af mere om Vadehavet her.

9. Gudenåen, Midtjylland – Få en guddommelig ferie på vandet i naturskønne omgivelser

Naturoplevelser i Danmark
Foto: VisitAarhus

Tag på en afstikker til Gudenåen, Danmarks længste å, der bugter sig gennem Midtjylland. Om sommeren er denne afsidesliggende feriedestination særligt oplagt til kanoture, der strækker sig over flere dage. Det er en perfekt måde at opleve Gudenåen og den omkringliggende natur på, især hvis du er i godt selskab.

Inden mørket falder på, kan I parkere kanoen langs bredden ved en af de mange campingpladser, der ligger ned til Gudenåen, og campere for natten.

Gudenåen kan også snildt besøges på andre årstider, hvor de mange omkringliggende vandrestier byder på idylliske naturoplevelser langt fra storbyer og larm.

Undersøg mere om Gudenåen ved at klikke her.

10. Dyrehaven, Kongens Lyngby – Fodr rådyr og hjorte på kongens gamle jagtmarker

Naturoplevelser i Danmark

Besøg Dyrehaven i Kongens Lyngby, og gå på opdagelse i en skov, der engang tilhørte kongen. Af samme grund finder du også det tidligere kongelige jagtslot, Eremitageslottet, der yndefuldt troner over Dyrehavens magiske skove, funklende søer, åbne sletter og frodige bakker.

Dyrehaven indbyder til gåture med familien omgivet af en smuk og varieret natur. Slå jer ned ved et af parkens bord og bænke-sæt, og nyd en medbragt frokost, eller server en frokost bestående af æbler og gulerødder for dyrehavens faste beboere, rådyrene og de store hjorte.

I Dyrehaven finder du dog andet og mere end blot natur og dyr – her ligger også verdens ældste eksisterende forlystelsespark Bakken, der bestemt er et besøg værd!

Læs mere om Dyrehaven her.

Rejsetilbud

hotel-thinggaard-promotions-sommerhojskoleophold
Spaophold på Kurhotel Skodsborg
Kreta lille

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Udvalgt billede (canva)
grønlandske oplevelser
Dansk gastronomi

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
De smukkeste storbyer i Europa

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)