Skiferie i Zillertal: Her får du 8 tips til dine eventyr på pisterne
Artiklen er skrevet i samarbejde med Zillertal Tourismus
544 perfekte pist-kilometer venter dig på din skiferie i Zillertal – men du får meget mere end det. Hvis man er én af dem, der elsker adrenalin og foretrækker at pisterne er ekstra udfordrende, kan man godt glæde sig. Zillertal byder på hele 8 udfordrende pister, der vil give dig det adrenalinsus, du søger.
Powder & Paradise i Zillertal

Hochfügen-kløften. Når du kører ned ad pisten, har du en bjergside til venstre og en bjergside til højre, inden du kører ind imellem en 500 meter lang kløft med det fineste landskab af sne. Pisten går under navnet ”Powder & Paradise”. Det skyldes, at man i Hochfügen-kløften befinder sig i et ægte ski-paradis, hvor man i 2.000 meters højde kan suse afsted i fuld fart.
Hvor: Fügen-Kaltenbach, Hochfügen skiområdet
Rendyrket freestyle på din skiferie i Zillertal
Betterpark har en samlet længde på 320 meter og starter, når man træder ud fra den 8-personers Schnee-Express stolelift i Hochzillertal. Her kan man sætte sine skifærdigheder på prøve, men skiområdet byder også på pister til de mindre øvede. Hvis du leder efter et pist, du kan køre freestyle på, er dét her stedet. Banen har kickers, flad rail, flad box, flad tube, jump box, down box, down rail, banana slide tank, elbow rail og meget mere.
Hvor: Fügen-Kaltenbach, Hochzillertal skiområdet
Ti kilometers non-stop adrenalin på din skiferie i Zillertal
Skal dine lægmuskler brænde, når du når bunden? Så skal du prøve én af de længste pister i Østrig: Höhenfresser Tour. Fra Zillertal Arenas højeste punkt tilbagelægger du i alt 1.930 højdemeter og ti kilometers pister, imens dine lægmuskler bliver sat på den ultimative prøve.
Hvor: Zell-Gerlos, Zillertal Arena
Er du klar på én af Østrigs sjoveste pister?
Vi bliver ved Zillertal Arena. Sneparkområdet ved Vorkogel-liften i Gerlos dækker et skisportsareal på 30.000 m². Her kan du opleve et sjovt løb ned ad pister med stejle kurver og integrerede forhindringer, som får alle freestyle-skiløberes hjerter til at banke ekstra hurtigt. I det hyggelige afslapningsområde ved parkeringspladsen sørger et lydanlæg desuden for den helt rette stemning.
Hvor: Zell-Gerlos, Zillertal Arena
Harakiri-pisten

Det her er pisten, der får andre sorte pister til at blegne. Selv de hårdeste og mest øvede skiløbere bliver forbløffede – og måske lidt nervøse – når de stiller sig på toppen af Harakiri-pisten. Pisten er 400 meter lang og er en sand legende i Østrig. Det er nemlig den stejleste pist på den to kilometer lange nedkørsel, og så har den en stigning på 78 procent.
Hvor: Mayrhofen-Hippach, Mountopolis
Black Attack-pisten
Den sorte pist nr. 16 ved Möslbahn i Penken-skiområdet lever op til sit navn: Black Attack. Hvor øvet er du egentlig til at stå på ski? Som en god påmindelse om at tage hjelmen på, kan du med fordel installere et go pro-kamera på din hjem, så du kan filme dine bedrifter på pisten.
Hvor: Mayrhofen-Hippach, Mountopolis
En sort pist med den helt rigtige kulisse
Fra top til bund vil du med sikkerhed nyde det unikke landskab i Hintertux-gletsjeren. Med det kæmpe bjerg Olperer bag dig, kører du fra Tuxer Joch til centrum af Hintertux. Og fra top til bund flytter du dig hele 1.750 højdemeter ned i dalen. Det her er ikke bare en sjov pist. Den er er også en seværdighed.
Hvor: Tux Finkenberg, Hintertux-gletsjeren
Gletsjerfaldet
Det her bliver en helt særlig oplevelse. Gletsjerfaldet byder på den ultimative skioplevelse, med over 60 kilometer styrtløb, som undervejs byder på alle tænkelige sværhedsgrader. Enhver, der mestrer gletsjerturen i hele Ski & Gletscherwelt Zillertal 3000, vil mærke de mere end 15.000 højdemeter i benene sidst på dagen.
Hvor: Tux Finkenberg, Ski & Gletscherwelt Zillertal 3000