Kreta
Den uforglemmelige kalkstensø Kreta er den største af de græske øer og den femtestørste ø i Middelhavet. Kreta byder på skøn græsk mad, spændende udflugter, fantastiske strande og natur samt krystalblåt hav.
Kretas unikke beliggenhed gør, at sommersæsonen går helt fra april til november. Og øen strækker sig over hele tre klimazoner, hvilket bevirker, at Kreta både har palmestrande og snedækkede bjergtoppe!
Du finder både større badebyer med trængsel og mange småbyer med ro og autentisk charme. De mest populære rejsemål ligger langs Kretas nordkyst. Vandet er normalt også lidt varmere i det nordlige Kreta. Vælger du fx et hotel i Platanias eller i den smukke havneby Chania, går du ikke galt i byen. De hyggelige småbyer Agia Marina, Kolymbari og Agii Apostoli ligger også lige i nærheden.
Seværdigheder og oplevelser på Kreta
- Samariakløften
Samariakløften er én af de største turistattraktioner på øen. Det er en kløft og nationalpark. Kløften er 18 kilometer lang og regnes for at være én af de længste i Europa. Du kan opleve kløften på en lang vandretur i blandet terræn. Du kommer både igennem skov, ørkenlignende områder og klippeområder. Flere steder på den imponerende tur støder du på hytter med toilet og vand til din vandflaske. Turen er ganske enkelt fantastisk, så noget som du bare MÅ opleve på din ferie.
- Agia Sofia-grotte
Læg også vejen forbi den kendte Agia Sofia-grotte, der ligger ved landsbyen Topolia. Den er 20 meter høj og 70 meter bred. Med sit klare og lune vand er Kreta også et oplagt sted at forsøge sig med dykning. Der er næsten ingen strøm, og der er en stor variation af fisk og havplanter.
- Verdens største oliventræ
Af andre spændende ferieoplevelser kan nævnes en udflugt til verdens angiveligt ældste oliventræ, der skulle være mere end 4000 år gammelt og som er 13 meter i omkreds.
- Markedshallen Chania
Tag også til markedshallen i Chania og se på bl.a. fisk, krydderurter, kød, olivenolier, te og oste. I de nærliggende små sidegader kan du efterfølgende spise en lækker græsk frokost på en hyggelig restaurant eller café.
- Aptera-fæstningen
Aptera-fæstningen er også en udflugt værd, og udsigten herfra ud over Souda-bugten og Akrotiri-halvøen er storslået.
Kreta har alt, hvad du har behov for på en rigtig solskinsferie.
Du kan komme helt ned i gear på de lækre sandstrande, og du kan opleve mindeværdige naturfænomener, der sender tankerne langt væk fra hverdagen stress og jag. Prikken over i’et er det græske køkkenet, som vil tryllebinde dine sanser.
Læs mere om yogarejser til fantastiske destinationer her: