Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kender du verdens syv nye vidundere? Her er listen!

Den første liste over verdens syv vidundere blev lavet for mere end 2000 år siden. Siden da er størstedelen af den oprindelige liste blevet ødelagt, bortset fra Cheopspyramiden ved Giza.

I 2001 etablerede den schweizisk-fødte, canadiske filminstruktør Bernard Weber New7Wonders Foundation for at finde syv nye vidundere i verden for den moderne æra og bad offentligheden om at stemme. Efter måneders overvejelser, debatter og udvælgelse af kandidater, er dette de imponerende monumenter, der kom med på den endelige liste.

Læs også: De 16 bedste steder i verden til ø-ferie

Colosseum, Italien – Ikonisk symbol på romersk historie som et af verdens syv vidundere

Colosseum verdens syv vidundere

Colosseum, det ovale amfiteater i Rom, var engang arenaen, hvor gladiatorer kæmpede for deres liv. Konstrueret mellem 72 e.Kr. og 80 e.Kr. af sand og sten, var det i stand til at rumme op til 80.000 tilskuere. Her var de arrangeret i en cirkulær ring omkring den centrale scene.

Ud over gladiatorkampe blev Colosseum vært for en række begivenheder, herunder klassiske skuespil, dyrejagter og henrettelser. Der er endda påstande om, at der blev pumpet vand i arenaen, for at opføre fiktive søslag.

På trods af skader forårsaget af jordskælv og stenrøvere gennem århundrederne, forbliver Colosseum et ikonisk symbol på Romersk historie og et populært turistmål, der tiltrækker tusinder af besøgende hvert år. Så det giver mening, at Colosseum ville komme på listen over verdens syv vidundere i dag!

Den Kinesiske Mur, Kina – Oplev over 21.000 kilometers historie

Den kinesiske mur verdens syv vidundere

Den kinesiske mur er en enorm barriere, der strækker sig tusindvis af kilometer langs Kinas nordlige grænse. Skabt over årtusinder begyndte muren sit liv som en række mindre mure, der kan dateres tilbage til det 7 århundrede f.Kr..

Muren startede som en beskyttelsesbarrierer mod nomadiske angreb, hvorefter Kinas første kejser Qin Shi Huang i 220 f.Kr. forenede alle Kinas mure, for at holde nordlige indtrængere ude. I dag anerkendes muren som et af verdens syv vidundere, som inklusiv alle dens grene, måler hele 21.196 kilometer!

Taj Mahal, Indien – Både et af verdens syv vidundere og på UNESCO’s verdensarvsliste

Taj Mahal verdens syv vidundere

Indiens Taj Mahal, der er persisk for Paladsernes Krone, er et fantastisk hvidt marmormausoleum på bredden af floden Yamuna i byen Agra. Mughal-kejseren, Shah Jahan, byggede templet som et gravsted for sin hustru Mumtaz Mahal, der døde under fødslen i 1631.

Taj Bygningen er et hovedværk i den indiske, islamiske mogulararkitektur. Murene er beklædt med hvid marmor med snirklede, indlagte blomsterornamenter, og til anlægget hører en moské og et gæstehus, opført i rød sandsten også til.

Hele projektet tog over 22 år at fuldføre med 20.000 arbejdere til en pris på 32 millioner rupees (svarende til ca. 2.663.769 kr.). Men det hårde arbejde bar frugt, for i dag anerkendes Taj Mahal på UNESCO verdensarvsliste og er en vigtig del af Indiens rige Mughal-historie.

Cristo Redentor (Kristus Frelseren), Brasilien – Monumentet på 38 meters højde!

Cristo Redentor verdens syv vidundere

Den ikoniske statue af Kristus Frelseren står over Rio de Janeiro på toppen af bjerget Corcovado. Med en højde på 38 meter er dette monument et ikonisk symbol på Brasilien. Hovedet alene er næsten 4 meter højt og vejer 40 tons!

Dette enorme offentlige kunstværk blevet designet af den polsk-franske billedhugger Paul Landowski i 1920’erne. Derefter blev det færdiggjort af den brasilianske ingeniør Heitor da Silva Costa og den franske ingeniør Albert Caquot i 1931. Bygget lige efter afslutningen af Første Verdenskrig, var skulpturen et symbol på kristendom og håb, da verden var bragt på knæ. Så det er ingen overraskelse, at dette monument kom på listen over verdens syv vidundere.

Machu Picchu, Peru – Perus bedst bevarede Inka-by

Machu Picchu

Machu Picchu er den bedst bevarede Inka-by i det centrale Peru. Byen ligger på en saddelryg mellem de to bjerge Machu Picchu og Huayna Picchu i 2430 meters højde. Det er en af de få præ-columbianske ruiner, der er fundet næsten intakte, med beviser på tidligere pladser, templer, landbrugsterrasser og boliger.

Arkæologer tror, at fæstningen blev bygget som et gods for inkakejseren Pachacuti omkring år 1450. Inkaindianerne forlod stedet et århundrede senere, og det forblev skjult i årtusinder. Den amerikanske historiker Hiram Bingham bragte det til offentlighedens opmærksomhed i 1911. Det er siden blevet påvist, at man kun ser 40% af Machu Picchu, da de resterende 60% er underjordiske stenlag. Helt klart et besøg værd!

Chichén Itzá, Mexico – Historisk maya-by på listen over verdens syv vidundere

Chichén Itzá

Dybt inde i den maxikanske delstat Yucatán ligger Chichén Itzá. En historisk maya-by bygget mellem det 9.- og 12. århundrede. Opført af den præ-colombianske mayastamme Itzá, inkluderer byen en hel række monomenter og templer.

Den mest populære er El Castillo, også kendt som Templet for Kukulcan, Det er en enorm trappesøjlepyramide i centrum af byen, der blev bygget som et helligt tempel til guden Kukulkan. I alt har hele templet 365 trin, ét for hver dag i året. Chichén Itzá er, udover at være et af verdens 7 vidundere, også optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Petra, Jordan – En hel civilisation grundlagt af nabatæere

Petra

Petra, den gamle by i det sydlige Jordan, er også kendt som ‘rosenbyen’ grundet dens gyldne farve. Byen dateres så langt tilbage som 312 f.Kr.! Beliggende i en afsides dal blev byen grundlagt af de arabiske nabatæere, en sofistikeret civilisation, der udskar fantastisk arkitektur og komplekse floder ud af de omkringliggende klippesider.

Nabatæerne etablerede også Petra som et succesfuldt handelscentrum og opnåede enorm velstand og en blomstrende befolkning, før de blev udryddet af jordskælv. Ukendt for den vestlige verden i århundreder blev byen opdaget i 1812 af den schweiziske opdagelsesrejsende Johann Ludwig Burckhardt.

Rejsetilbud

Brandholm Badehotel
Rejse til Grønland
Hotel Faaborg Fjord

I samme kategori

Forårsrejse
image001
Porto
Himmelfænomener

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)