Hvad gør et hotel storslået? Er det antallet af stjerner, eller er det beliggenheden? Er det eksklusiviteten? For mange er det disse parametre, der ville veje højt, hvis de skulle udvælge verdens største hoteller – og de mest storslåede af slagsen.

I denne artikel har vi valgt at tage udgangspunkt i antallet af værelser. Vi ser nemlig nærmere på, hvilke hoteller der kan huse flest gæster. Når alt kommer til alt, bedømmes mange hoteller på deres kapacitet til at huse mange gæster uden at gå på kompromis med komfort eller kvalitet.

Læs med her og få et overblik over verdens største hoteller baseret på antal værelser.

 

First World Hotel (Malaysia) – 7351 værelser

Blandt verdens største hoteller ligger First World Hotel i top. Det ligger i Pahang i Malaysia og er beklædt i mange farver og kan se en anelse sjovt ud. Det er bygget i gåafstand fra Genting Theme Park, og gæsterne kan let trække sig tilbage til parken og opleve sjov og spænding. Det består af to tårne på 24 og 28 etager og har tilsammen 7351 værelser, som er fuldt funktionelle.

 

The Venetian & The Palazzo

 

The Venetian & The Palazzo (USA) – 7117 værelser

USA har flere kandidater med på denne liste over verdens største hoteller. Det største er Venetian-Palazzo komplekset. Det er verdens 2. største hotel set på antal værelser. Egentlig er det to luksushoteller, men de ejes og drives sammen af Las Vegas Sands Corporation. De er helt storslåede og har i alt 7117 suiter at tilbyde deres gæster.

 

MGM Grand Las Vegas & The Signature (USA) – 6852 værelser

På et roligt sted udenfor Las Vegas finder du et kasinofrit feriested med et hav af suiter, faktisk helt præcist 6852 af slagsen. Stedet indbyder til afslapning. Det er familievenligt men også meget velegnet til voksne, der rejser uden børn. I sandhed et fantastisk sted at bo på sin ferie.

 

CityCenter Las Vegas (USA) – 6790 værelser

Dette hotel består af 5 tårne/blokke. Disse tårne og etager skaber til sammen verdens 4. største hotel værelsesmæssigt. I sig selv er bygningen fantastisk arkitektur, og du får fantastisk udsigt på mange af værelserne. Området dækker 31 ha. Ligesom flere af de andre hoteller på vores liste over verdens største hoteller, så ligger dette ekstravagante hotel i Las Vegas.

 

Verdens største hoteller

 

Sands Cotai Central (Macau) – 6000 værelser

Dette storslåede hotel består af 4 hoteltårne, som i alt danner rammen for 6000 hotelværelser. Der er enorme arealer af spillelokaler, cirka 396 kvadratmeter mødelokaler, et teater med 1701 sæder og cirka 525.000 kvadratmeter detail med mere end 130 butikker og 40 restauranter og madbutikker.

 

Izmailovo (Rusland) – 5000 værelser

Dette hotel består af 4 tårne, som hver har 30 etager. Disse tårne har navne fra det græske alfabet: Alfa, Beta, Vega og Gamma-Delta. Stedet ligger enormt tæt på mange turistattraktioner, hvorfor det er et populært hotel at bo på.

 

Wynn Las Vegas & Encore Las Vegas (USA) – 4750 værelser

Søsterhotellerne Wynn og Encore er kendt for luksusindkvartering. Alle 4750 værelser er mærket ’gold list’-suiter. Når man bor her, får man specialadgang til golfbane udover de almindelige hotelfaciliteter.

 

Luxor Las Vegas (USA) – 4470 værelser

Dette hotel er bygget i et egyptisk tema, som i høj grad skiller sig ud for bl.a. sin pyramidestruktur. Stedet har 4470 værelser, moderne bekvemmeligheder og store attraktioner tæt på. Alt sammen noget som gør dette hotel meget populær blandt Vegas-turister og lokale.

 

Verdens største hoteller

Mandalay Bay (USA) – 4337 værelser

I hjertet af Las Vegas findes dette 43-etagers hotel, som skaber en pakke af underholdning, shopping, spisning og spil. Udover de 4337 værelser findes der et større konferencecenter, et shoppingområde, pool, spa og kasino.

 

Ambassador City Jomtien (Thailand) – 4291 værelser

Ambassador City Jomtien er bygget på en 40 ha stor ejendom i Pattaya i Thailand. Hotellet er bygget med 4 fløje, som har hvert deres tema, og som til sammen udgør de 4291 værelser. Hotellet er ét af de ældste i Thailand.

 

Sheraton Grand Macao (Macau) – 4001 værelser

Dette sted er designet til både forretnings- og ferierejsende og tilbyder 5-stjernet service og bekvemmelighed i hjertet af Cotai Strip. Der er i alt 4001 værelser. Hotellet er smuk i arkitektur, der er imponerende service. Det er helt sikkert en oplevelse værd.

 

Excalibur Hotel and Casino (USA) – 3981 værelser

Dette storslåede hotel findes i Las Vegas og betragtes desuden som ét af de bedste i byen. Det har 28 etager og rummer i alt 3981 værelser fordelt på 2 tårne. Udover mange værelser har hotellet også flere teatre, butikker og restauranter til underholdning for gæsterne. Selvfølgelig er der også et kasino.

 

Caesars Palace (USA) – 3960 værelser

På dette sted kan du forkæle dig selv som en kejser, hvilket kommer af hotellets navn. Du kan spise, slappe af og spille som kongelige på Caesars Palace. Der er i alt 3960 luksuriøse værelser. Dette er et sted for familier med og uden børn. Her er plads til alle.

 

Verdens største hoteller

 

Bellagio (USA) – 3950 værelser

Hvis du tager til Las Vegas, er Bellagio et oplagt sted at bo. Det er et hotel i særklasse på mange forskellige områder. Lige udenfor det kæmpe store hotel med 3950 værelser, ses det berømte springvand Fountains of Bellagio.

 

Circus Circus (USA) – 3773 værelser

Dette Las Vegas-hotel og kasino er beliggende på den nordlige side af Las Vegas Strip i Winchester. Det har cirkusopvisninger og karneval på Carnival Midway. Resortet inkluderer også Adventuredome, som er en indendørs forlystelsespark. Med sine 3773 værelser er hotellet det  15. største i verden.