Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Glem Bali: Fem gode surf-spots langs danske kyster

Du behøver ikke rejse om på den anden side af jorden til Bali for at opleve store, brusende bølger, du kan surfe på. Det er muligt at tage brættet under armen, smide det ind bag i bilen og køre til et af mange gode surf-spots, vi har i Danmark.

Uanset om du er en erfaren surferhaj eller grøn som en græsplæne i juni, kan du blive udfordret i Danmark. Læs med for at blive klogere på, hvor du skal tage dine næste eller første surf.

Læs også: Det bedste sted i Europa i 2024

Lækre Lynæs i Nordsjælland

Surfguide
Surfguide. Foto: Lynæs Surfcenter

I Hundested i Nordsjælland finder du Danmarks sikreste surfspot ifølge SurfCenter selv. Derudover tilbyder de mange forskellige slags aktitveter: Der er surfskole, surfhytter, der er barer og caféer. 

Udover forskellige former for surf – wind, wing og kite – er der også mulighed for SUP, kayak og yoga. Der er en sauna, og du kan leje en båd og sejle ud på vandet.

Kort sagt alt, hvad der skal til for, at du og vennerne får en begivenhedsrig weekend. Læs mere. 

Adresse: Lynæs Havnevej 8, 3390 Hundested.

Cold Hawaii Surf Camp

Surfguide. Cold Hawaii
Cold Hawaii. Foto: Cold Hawaii, Facebook.

Man skulle ikke tro det, men folk kommer faktisk fra hele verden for at opleve den kolde udgave af Hawaii – Cold Hawaii. Det er et populært mål for surfere, og der er noget for både de garvede men også nybegynderne, som så kan gå og spejde misundeligt efter profferne.

Beliggende ved Klitmøller i Thy har Cold Hawaii været med til at sætte området på Danmarkskortet. Folk kommer nu også til for madsteder, uafhængige kaffebarer og andre gode ting, som tiltrækker det moderne menneske.

Der er rig mulighed for surf af forskellige former, andre aktiviteter, træningskamps, leje af udstyr og meget mere. Hvis du bare har bade eller våddragten på, er valgene mange. Læs mere.

 

Hvide Sande

Surfguide, Hvide Sande
Surfguide, Hvidesande. Foto: WestWind.

Ud til det berygtede Vesterhav ligger Hvide Sande. Det er det oplagte sted at surfe for de erfarne, for det er altid et udfordrende hav. Også på vindstille dage. På den anden side ligger Ringkøbing Fjord. Her er lavt og fladt vand, som gør fjorden ideel for nybegyndere. Er vinden ikke til wind, kite eller wing surf, er der mulighed for at tage en omgang eller to i kabelparken på wakeboard eller vandski. 

Hele området er fyldt med surfspots, og det tiltrækker mange turister. Der er mulighed for mange slags aktiviteter på vandt. Derudover er der flere gode sommerhuse, du kan leje. Så det er oplagt for udflugten med venner eller familien.

Udover forskellige former for surf, SUP og kayak, så er der også en virksomhed, der tilbyder delfin- og sælsafari. Hvor fedt er det ikke lige? 

Børnevenlig surf i Bork

Surf, Bork.
Surfguide. Foto: WestWind, Bork. Facebook.

Bork Havn ligger ligeledes ved Ringkøbing Fjord – i bunden af den. Der er god festival, og så er der surf. Med sin placering ved fjorden er det et oplagt sted for familien – også de aller mindste. For vandet er meget lavt og der er mulighed for at bunde de fleste steder. 

Så hvis børn skal lære at surfe i sikre omgivelser, er Bork det måske bedste bud på listen. WestWind, som også har lokationer andre steder på vestkysten, har også til her. De har en god surfskole med gode og erfarne instruktører, der er klar til at give alle aldre en god oplevelse. 

Derudover er der også mulighed for at prøve vildmarksbad og sauna. Godt 20 minutters kørsel fra Bork ligger Danmarks største kabelpark, hvor du blandt andet kan prøve vandski. På de vindstille dage er det et rigtig godt alternativt til turen ud på et roligt hav. Læs mere. 

Læs også: Vinterophold i Skagen – Her skal du bo!

Mere end bare sild – Bornholm er et surfer hotspot

Surf. Bornholm
Surfguide, Bornholm. Foto: VisitBornholm

“Bornholm, Bornholm, Bornholm…” En af landets mest populære feriedestinationer er kendt for meget: Røget sild, Gudhjem, folkemøde og absurd store is. Men surf? Ikke nødvendigvis.

Det er dog en fejl. For med det krystalklare vand omkring øen og gode brede strande er det et oplagt sted at tage brættet med. 

Der er gode vindforhold på solskinsøen, og på sydøst-siden er Balka-stranden et yndet spot for erfarne surfere. Her holder Surf Bornholm til, og de åbnede Danmarks første surfskole tilbage i 1977. Her gemmer sig meget erfaring og gode surf-skoler for unge som gammel uanset niveau. 

EastWind har også til på Balkan-stranden, og de tilbyder udover surf for alle niveauer også SUP, kajak og mange andre former for vandaktiviteter. Læs mere

Rejsetilbud

Hotel Jutlandia i Frederikshavn
Hotel Vejlefjord facade
Rejse til Gardasøen

I samme kategori

image001
Byhotel (udvalgt billede)
Porto
Himmelfænomener

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)