Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Oplev fantastiske bjerglandskaber og historisk kultur i Innsbruck

I hjertet af Tyrol omgivet af majestætiske bjerge finder du Tyrols hovedstad Innsbruck. En by rig på historie, kultur og smuk natur. Travelmores redaktion har besøgt den billedskønne by og guider dig igennem byens bedste oplevelser nedenfor.

Historie, hyggelig atmosfære, lokale butikker og dobbelt OL-vært

Innsbruck har en dybt forankret historie, der strækker sig tilbage til romertiden, og har fungeret som en vigtig handels- og kulturby gennem flere århundreder. Byens blomstrende studenterpopulation på 35.000 studerende skaber en livlig og ung atmosfære i det gamle bybillede.

Innsbruck er fuld af charmerende gader med traditionsrige butikker, der i flere tilfælde er gået i arv gennem 10 til 15 generationer, og så har byen været for de olympiske lege i 1964 og 1976. Dette understreger byens stærke forbindelse til vintersport og dens status som et populært vintersportssted.

Fantastiske natur- og friluftsoplevelser

Store bjerge uden for Innsbruck
Innsbruck er omgivet af de østrigske alper, der giver glimrende muligheder for frilufsoplevelser hele året rundt.

 

Det er ingen hemmelighed, at Innsbrucks største trækplaster er de enorme bjerge, der omkranser byen. Det er byens turist-industri også klar over, og der er derfor et væld af muligheder for at opleve den bjergtagende natur.

Det mest oplagte er at benytte sig af byens kabelbaner, der på effektiv vis får sendt dig mod åbne himmelstrøg.

Med Nordkettenbahnen kan du besøge Innsbrucks højeste udsigtspunkt, der tårner i en højde på 2300 meter.

En anden mulighed er at tage med Hungerburg-banen til Hermann Buhl Platz, hvor du får en fremragende udsigt over byen. Denne tur er både hurtigere og billigere.

Kabelbanerne er et oplagt udgangspunkt for smukke vandreture, men mulighederne er mindst lige så gode, hvis du er på jagt efter fart og adrenalin.

Du kan nemlig både nedstige bjerget på mountainbike, hangglider eller ski.

Oplevelser, attraktioner og seværdigheder i Innsbruck

Innsbruck er fuld af religiøse monumenter, nye og gamle museer samt andre anbefalelsesværdige attraktioner. Her er et lille udpluk af anbefalinger.

Innsbruck Hofkirche: Med ikke mindre end 28 kirker er Innsbruck en skattekiste af arkitektur og religiøs historie. Her kan du blandt andet besøge den lokale domkirke (hofkirche), der blev bygget i 1553 af kejser Ferdinand d. 1 af det tysk-romerske rige. Hovedattraktionen i kirken er det imponerende gravmonument i midten af kirken, der huser Maximilian d. 1’s grav.

Det gyldne tag: En anden anbefalelsesværdig oplevelse fra samme periode er Det Gyldne Tag, der er en fornem karnap med et gyldent tag på toppen.Taget er dækket af 2657 forgyldte kobberplader, der glimter i solen. Facaden er rigt dekoreret med skulpturer, vægmalerier og træk, der viser forskellige historiske scener og den daværende kejsers våbenskjold.

Ambras Slot: Besøg det smukke Ambras Slot, der på en bakketop udgør midtpunktet i en engelsk landskabshave. Slottet blev opført af Ferdinand d. 2. i det 16. århundrede og rummer en imponerende samling af kunst bestående af portrætter, rustninger, våben, videnskabelige instrumenter og meget mere.

Alpine Zoo: Hvis du skal afsted med børnefamilien, kan I besøge Alpine Zoo, der er verdens højest beliggende zoologiske have. Den zoologiske have har fokus på at udstille og bevare indfødte europæiske bjergarter og har en fremragende udsigt over byen.

Bergiesel: Hvis du er interesseret i skisport, skal du tage forbi det legendariske skihop Bergisel. Stadionet omkring skihoppet har plads til 26.000 tilskuere og er blevet taget i brug i flere store internationale konkurrencer. Herunder OL i 1964 og 1976 samt VM i 1933, 1985 og 2019.

Opdag Innsbruck med Innsbruck Card

Udsigt over Innsbruck
Med Innsbruck Card kan du nemt og bekvemt benytte de mange kabelbaner og anden lokal offentlig transport.

 

Den nemmeste måde at komme rundt i Innsbruck er ved hjælp af Innsbruck Card. Kortet giver dig adgang til en række attraktioner og tjenester i byen og er en nøgle til at få mest muligt ud af dit ophold.

Attraktioner: Med Innsbruck Card sparer du ikke kun penge, men også tid. Kortet giver dig adgang til flere attraktioner uden at skulle købe separate billetter, og på udvalgte steder kan du endda springe køen over.

Transport og lifte: Glem besværet med at finde billetter og planlægge transport. Innsbruck Card Inkluderer ubegrænset brug af den offentlige transport i byen og giver dig mulighed for at rejse let og effektivt fra sted til sted.

Fleksibel varighed: Innsbruck Card fås i forskellige varigheder, typisk mellem 24, 48 og 72 timer. Vælg det kort, der passer bedst til din rejseplan og udforsk byen i dit eget tempo.

Rabat: Foruden adgang til attraktioner giver kortet rabatter på udvalgte butikker, restauranter og tjenester.

Pris: Prisen for Innsbruck Card er 53-73 euro afhængig af gyldighedslængden. Kortet kan købes til halv pris for børn under 16 år.

Hvor skal du bo i Innsbruck?

Når det kommer til at vælge et sted at bo i Innsbruck, er der flere muligheder.

Under vores eget besøg boede vi på hotellet Schwarzer Adler. Hotellet ligger tæt på den gamle bydel og er mere end blot et sted at hvile hovedet. Hotellet, der blev bygget i 1555, ligger tæt på den gamle bydel og er en del af Innsbrucks historie og kultur.

De snoede gader og historiske bygninger i den gamle bydel skaber en autentisk atmosfære, der giver dig følelsen af at træde tilbage i tiden.

Hotellet kombinerer klassisk arkitektur med moderne bekvemmeligheder og ligger inden for rækkevidde af de vigtigste seværdigheder, restauranter og shopping-muligheder.

Hvor skal man spise i Innsbruck?

Kaiserschamarrn
Kaiserschmarrn er blot en af de mange lækre lokale retter, du kan smage i Innsbruck.

 

Innsbruck er kendt for sin autentiske østrigske madlavning, hyggelige cafeer og lokale specialiteter. Nedenfor kan du se nogle af de steder, vi besøgte, som vi varmt kan anbefale.

Adlers restaurant: Nyd en udsøgt spiseoplevelse på Adlers Restaurant, der ligger i det imponerende Adlers Hotel. Her kan du forvente en moderne menu med fokus på lokale råvarer og en betagende udsigt over byen og bjergene.

Weisses Rössl: Dette traditionsrige hotel og restaurant har en lang historie og tilbyder en bred vifte af klassiske østrigske retter. Det er det perfekte sted at prøve autentisk madlavning i en charmerende atmosfære.

Ottoburg: Denne middelalderlige bygning huser en restaurant, der serverer traditionelle østrigske retter. Prøv deres tyroler gröstl eller Kaiserschmarrn, der er en lækker pandekagelignende dessert.

Rejsetilbud

Rejsetilbud Mallorca
Den Kinesiske Mur
Island

I samme kategori

image001
Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)