Overblik: De bedste julemarkeder i Danmark 2022

Julen nærmer sig med hastige skridt, og findes der nogen bedre måde at komme i julestemning på end at tage på julemarked? Nej, vel? Julemarkeder i Danmark er nemlig én af julens hyggeligste traditioner.

Glæd dig til lun gløgg, søde æbleskiver og julemusik, når det igen bliver tid til at slentre forbi de fine boder med hjemmelavede gaveartikler og juleting. Oplev duften af gran og brændte mandler, mens du finder gaver, hjemmelavet julepynt, originalt design og lækre delikatesser.

I år er vi atter igen tilbage på sporet med fuld skrue på julemarkederne. Vi har fundet de bedste julemarkeder i Danmark 2022, som med garanti vil få dig i julestemning.

 

Julemarkeder på Sjælland

Tivoli – et af de hyggeliste julemarkeder i Danmark

Et af de mest velbesøgte julemarkeder i Danmark er julemarkedet i Tivoli. Her vil tusindvis af julelys oplyse den københavnske forlystelsespark. Udover et virvar af julelys vil du kunne nyde godt af lækre julegodter i form af hjemmelavede æbleskiver, honningkager og andre julelækkerier.

Åbningstider: Jul i Tivoli d. 18. november til 31. december.

Entré: Voksen: 145 kr. Børn (3-7 år): 65 kr. Børn under 3 år: Gratis. Turpas: Fra 165 kr. 

 

Julemarked på Christiania 

Siden 70’erne er der løbende blevet afholdt julemarked på Christiania. Helt specifikt i Den Grå Hal. Her kan du gå på opdagelse i blandt julelækkerier og hjemmelave. Faktisk er julemarkedet på Christiania et af de mest eksotiske, og søger du en helt unik julegave, skal du gå på jagt her.

Åbningsdage: 9.-20. december, alle dage kl. 10-20 (sidste dag kl. 10-18)

Adresse: Den Grå Hal, Refshalevej 2, 1436 København K

Entré: Gratis

 

Jul på Kronborg

På Kronborg slot har du rig mulighed for at komme i julestemning. Her kan du opleve et af Danmarks største julemarkeder, hvor der både er aktiviteter for børn og voksne. Heriblandt børneværkstedet og højtlæsnings for de mindste samt julejazz og gospelkoncerter for det ældre publikum foruden det mægtige julemarked med lækkerier og kvalitetsvarer.

Åbningsdage: 27-28 november og 4.-5. december, lørdag-søndag fra kl. 10-17

Adresse: Kronborg, 3000 Helsingør

Entré: Lørdag-søndag: 75 kr., børn (4-18 år) 50 kr.

 

Jul på Bakken 

I november og december skrues der op for julehyggen i verdens ældste forlystelsespark.

Der er placeret boder i Bakkens gader og stræder, der er pyntet med gran, lys og julepynt for at skabe en helt magisk stemning. Børnene kan møde Julemor i parken og dele deres juleønsker med hende.

Åbningsdage: Hver weekend fra 26. november – 19. december, samt mandag – onsdag d. 20.-22. december.

Adresse: Bakken, Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg.

Det er desuden også muligt at holde din julefrokost på Bakken. Se mere her.

Billede: Bakken

 

Julemarked i Birkegårdens Haver

Hvis du er til julelys og smukke omgivelser, bør du lægge vejen forbi Birkegårdens Haver. Her afholdes der i alle fire adventsweekender et julemarked. Stedets mange haver vil samtidig være forvandlet til “julehaver” og pyntet med tusindvis af smukke funklende lys.

I juleladen er der et lille hyggeligt udvalg af juleboder. Man kan nyde æbleskiver i julecaféen og shoppe i den store julebutik. Der er også børneaktiviteter og juletræ samt gratis slikposer – ægte julestemning for alle!

Åbningsdage:

D. 25., 26. og 27. november
D. 3., 3. og 4. december
D. 9., 10. og 11. december
D. 16., 17. og 18. december

Adresse: Tågerupvej 4, 4291 Ruds Vedby

Entré: Voksne: 100 kroner. Senior +65: 95 kroner. Børn (2-12 år): 80 kroner. 

 

Esrum Kloster og Møllegård

Når det årlige traditionsrige julemarked på Esrum Kloster åbner, kan man opleve en hyldest til klosterets franske og middelalderlige ophav. Du kan købe franske delikatesser, ægte klosterprodukter, Esrums egne varer og bæredygtige lækkerier fra hele Danmark. Der er også mulighed for at købe juletræer og pyntegrønt.

Der er hyggelige juleaktiviteter for børn og barnlige sjæle, og Møllecafeen har sammensat en julemenu specielt til lejligheden. De voksne kan desuden nyde en frisktappet klosterøl.

Åbningsdage: Lørdag og søndag kl. 10-17 i følgende weekender: 26.-27. november, 3.-4. december

Adresse: Klostergade 11, 3230 Græsted

Entré: Gratis adgang til julesalget i butikken og caféen. Det koster 50 kr. for voksne at komme ind på klosteret (alm. entrépris). Børn er gratis. Køb din billet her.

 

Julemarkeder på Fyn

Egeskov Julemarked

Egeskov Slot byder på et af landets største slotsjulemarkeder. 120 boder udgør julemarkedet, der emmer af delikatesser, juledekorationer, kunsthåndværk og brugskunst. 

Julemarkedet er at finde både inden- og udendørs, hvor der selvfølgelig vil være pyntet med massevis af julepynt, så du rigtig kan komme i julestemning. Spis på Café Jomfru Rigborg, hør koret synge julesange og mød slotsnisserne.

Åbningsdage: D. 12.-13. og 19.-20. og 26.-27. november, samt 3.- 4. december kl. 10 – 16.30

Adresse: Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup

Entré: Voksne: 100 kr. og børn (4-12 år): 50 kr. Der er fri adgang med årskort. Køb din billet her.

 

H.C. Andersens Julemarked

Oplev et eventyrligt julemarked i hjertet af Odense, hvor H.C. Andersen havde sin opvækst. På julemarkedet er der kunst og kultur for både store og små, med mulighed for at købe håndlavede produkter og lokale specialiteter.

Åbningsdage: De første to weekender i december (3.-4./12 og 10.-11./12)

Adresse: Sortebrødre Torv 1, 5000 Odense C

Entré: Gratis

Julemarkeder i Danmark

 

Julemarked på Boltinggaard

Oplev julen på Boltinggaard, hvor du kan møde julemanden, hans kone og deres kane. Smag på de lækre julegodter og delikatesser alt imens du nyder synet af de flotte julelys. For de mindste er der mulighed for at ride på pony med nissehue.

Åbningsdage: 25. november (14-19), 26. november (10-16) og 27. november (10-16). 

Adresse: Kokskovvej 28, 5750 Ringe

Entré: Voksne: 100 kr. Børn (4-12 år): gratis. Køb din billet her.

 

Jul i Nyborg 

Julemarkedet i den gamle kongeby indbyder til ægte julestemning med både smukt julepynt, hjemmebrygget øl, levende værksteder, julegaveideer og aktiviteter for børn. Der er altså noget for enhver smag, når dørene – endnu en gang – åbnes til julemarkedet i Nyborg. 

Åbningsdage: 3./12 (10-20), 4./12 (10-16) og 10./12 (10-20), 11./12 (10-16). 

Adresse: Torvet 2B, 5800 Nyborg

 

Julemarkeder i Jylland

Jul i Den Gamle By 

Lad dig rive med og oplev julestemningen fra fire århundrede i Den Gamle By, hvor de mange gamle bygninger er pyntet op. Her kan du gå på jagt efter søde julegaver i de historiske butikker, eller du kan forkæle dig selv med risengrød, julegodter og varme drikke.

Åbningsdage: 19. november 2022 – 6. januar 2023.

Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.

Entré:

Fra 19. november til 31. december: Voksne: 175 kr. Børn: 0 kr. Studerende: 90 kr.

Fra 1. januar til 31. marts: Voksne: 125 kr. Børn: 0 kr. Studerende: 60 kr.

Billede: Den Gamle By

 

Upcomers Julemarked i Vejle

I Spinderihallerne i Vejle sælger talentfulde designere og kunstnere deres egne produktioner i weekenden d. 3.-4. december. Arrangementet afholdes af Upcomers, der er en markedsplatform for upcoming designere. Her er det muligt at købe lækre julespecialiteter, finde flot tøj, eller måske tage en pause i en af spise- og loungeområderne, for at slutte dagen af i en af de mange kreative workshops,. 

Åbningsdage: 3.-4. december. 

Adresse: Spinderigade 11, 7100 Vejle.

Entré: 50 kr. (børn under 12 er gratis). Det er også muligt at købe en weekendbillet for 70 kr. Køb din billet her.

 

Jul i FÆNGSLET 

I løbet af november og december kan man opleve FÆNGSLET indhyllet i julepynt og med små hyggelige oplevelser.

Kig ind i det julepyntede Fængselsmuseum, nyd lækker julemad samt søde godter og hyg jer i nissebyen Snekøbing med de små nissehuse.

Åbningsdage: D. 11.-13. og 18-20. november. Fredag kl. 14-19 og lørdag-søndag kl. 10-17.

Adresse: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens.

Entré: Voksne: 50 kr. Børn under 12 år er gratis. 

Fængslet
Billede: FÆNGSLET

 

Jul i Tivoli Friheden  

Jul i Tivoli Friheden er nostalgi for de fleste aarhusianere. Her kan du opleve en 70 meter lang lystunnel bestående af 50.o00 julelys og flere hyggelige boder, der sælger gaveartikler og juleting. Den lille sult kan stilles i bodeby, hvor du finder massevis af julelækkerier. Ungerne vil synes, det er spændende at besøge julemandens værksted og se Danmarks måske højeste juletræ af lys. Desuden er mange af forlystelserne åbne, så familien også kan få lidt fart over feltet.

Åbningsdage: 19. november – 30. december. Bemærk dog, at parken kun har åbent på udvalgte dage. Se mere her.

Adresse: Skovbrynet 5, 8000 Århus C.

Entré: 150 kroner. Turbånd: 135 kr. Køb billet her.

Julemarkeder i Danmark

 

Jul på Haughus Gods i Jelling

Haughus Gods inviterer atter i år til julemarked. Juleboderne sælger alt fra antikviteter, juledekorationer og hjemmestrikkede sokker til alle de velkendte julelækkerier: brændte mandler, gløgg, æbleskiver og andre julegodter, samt juletræer og gran. OBS: Julemanden kommer alle 6 dage mellem kl 12-13, 1. salen i hovedbygningen er lukket.

Åbningsdage: 12.-13., 19.-20. og 26.-27. november. 

Adresse: Vejlevej 50, 7300 Jelling.

Entré: 20 kroner for indgang til julemarkedet. Der er gratis entre ved alm. åbningsdage.

Rejsetilbud

Glamping hos Marsk Camp
Glamping hos Marsk Camp
Se rejsetilbud
faeroeerne-torshavn-kirkjuboeur-960
Færøerne - Nordatlantens uspolerede ørige
Se rejsetilbud
Facaden af Stammershalle Badehotel
Ophold på Stammershalle Badehotel
Se rejsetilbud

I samme kategori

Juleophold
Holmely glamping
Halloweenoplevelser
Efterår i Danmark

Mest læste

Verdens største lande
Verdens største vulkaner
troldejagt i Danmark
alene

Forsiden netop nu

Israel
Det østrigske køkken
winter-market-at-the-prater-3004765_640
Basel
Jul i Europa
Europas bedste pizza 2022
palma-3226352_640
Verdens bedste shopping-byer

Mest læste

Danmark

Juleophold
julemarked i tivoli
Holmely glamping
Halloweenoplevelser

Skiferie

Tourismus-GmbH_Josef
schladming-travelmore
Østrig
Smukke skiområder i Europar

Camping

Holmely glamping
Camping i Norge
Ferie i Aarhus
Camping Aarhus

Rejsetilbud

Verdens bedste barer 2022
Essensen af Vietnam
Niedersachsen
Hjemsøgte hoteller
Marokko
Polarnatten i Grønland
imgonline-com-ua-CompressToSize-um3aqIfRd3

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)