Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Hans Pilgaard underholder på Ferie For Alle i Herning

Han er kendt fra ‘Hvem vil være millionær’ og andre populære quiz-shows og TV-programmer. Senest er det ‘Sæt pris på Danmark’, som Hans Pilgaard har været ansigt på. Og det koncept tager hen med til Ferie For Alle-messen i Herning.

Det bliver meget oplagt i Danmarkshallen, at Hans Pilgaard skal være vært på quizzen ‘Sæt Pris på Danmarkshallen’. Her kan Ferie For Alle-gæster komme på scenen og sætte pris på forskellige oplevelser på Danmarkskortet. Det er ud fra tre kategorier: spisested, overnatning og aktivitet. Det er naturligvis alle steder, som man man opleve og blive klogere på blandt udstillerne på messen. Og de har sørget for gode præmier, du gerne vil vinde.

Hans Pilgaard selv glæder sig til oplevelsen, også fordi han selv sætter stor pris på det, som ferie-Danmark har at byde på.

– Jeg elsker at rejse ud og opleve den store verden, men jeg er også vild med at udforske mit eget land. For når vi tager os tid, holder øje og tager nogle chancer, så er Danmark meget mere end blot et yndigt land. Vi har jo alt fra storbystøj til sandstrande, fra fortidslevn til forlystelsesparker. Og fra michelin-mad på fine restauranter til håndbajere på brune bodegaer, siger han og fortsætter.

– Så jeg glæder mig til at gæste Ferie for Alle og opleve den helt særlige stemning, jeg tænker, der er, når mennesker, der elsker at rejse, er samlet på ét sted. Og hvem ved, måske bliver jeg selv inspireret til min næste rejse. For jeg elsker at drømme om den næste rejse – eller få den i kalenderen, siger han.

Foruden journalisten og TV-værtens indslag kan besøgende på Ferie for Alle se frem til at opleve både fiskeauktioner, dyrequizzer med Ree Park og ikke mindst Danmarksauktionen til fordel for KidsAid.

Læs også: Opdag skønheden i Danmarks fyrtårne

Opgraderet Danmarks-hal med meget mere

Ferie For Alle. Herning.
Foto: MCH/Lars Møller

I det hele taget er Danmarkshallen mere end nogensinde værd at gå på opdagelse i.  Hallen har fået et visuelt løft og tæller flere udstillere end tidligere.  Og til ganen har besøgende mulighed for at smage på danske specialøl, gin, østers fra vor salte kyster og meget andet.

Og det stopper ikke her. For også andre steder på messen er der sket ting og sager siden sidste års messe. Eksempelvis er der dobbelt så mange stande med campingpladser, ligesom Dansk Golfshow har fået en helt ny indretning. Den indebærer blandt andet, at udstyrsfabrikanternes driving range nu ligger centralt i hallen i stedet for i yderkanten. Endelig er hele charterbranchen til stede og utvivlsomt klar med gode tilbud på rejser til sydens sol.

Ferie for Alle finder sted i MCH Messecenter Herning 23.-25. februar 2024. Læs mere på ferieforalle.dk.

 

 

Rejsetilbud

kirgisistan
Langhoff & Juul
Hold ferie som de kongelige

I samme kategori

image001
Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
Travelmore
london-3078109_640

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)