Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

De 5 mest brugte transportmidler i Grønland

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Greenland Travel

 

Grønlands endeløse gletsjere og kuperede terræn gør det svær at anlægge veje mellem byerne. Der er godt nok et vejnet på 100 km i Nuuk, 70 km grusveje ved Kangerlussuaq og flere mindre grusveje forbinder også nogle af bygderne i Sydgrønland.  Siden 2020 har der endda været en 180 kilometer lang et-sporet grusvej, der forbinder Kangerlussuaq og Sisimiut. Men ellers er det svært at komme ud at køre på verdens største ø. Hvordan kommer man rundt på øen, spørger du så?

 

De 5 mest brugte transportmidler i Grønland

  • Fly
  • Helikopter
  • Kystskib
  • Båd
  • Bil

1. Fly fra by til by med Air Greenland

Når man taler om at rejse i Grønland, er det svært at komme udenom det grønlandske flyselskab, Air Greenland. Som sagt er der ingen veje mellem byerne i Grønland. Da afstandene er store, så foregår langt størstedelen af trafikken mellem byerne i luften. Nemlig med Air Greenland og deres Dash-8-200-fly. Her er der plads til 37 passagerer, og flyene flyver så tilpas lavt, at du har en pragtfuld udsigt og kan nyde Grønland i fugleperspektiv på turen.

 

 

2. Helikopter fra bygd til bygd med Air Greenland

En bygd er en form for mindre by, og i disse er der sjældent landingsbane til fly, så turene til bygderne foregår ofte med helikopter i stedet. Medmindre det er muligt at sejle. Den hurtigste helikopter i Grønland, AS-350, har en marchhastighed på 234 km, hvilket giver rig lejlighed til at se på landskabet fra oven og få mange små detaljer med.

Helikopter i Grønland

 

3. Kystskib langs hele vestkysten i Grønland

Kystskibet MS Sarfaq Ittuk sejler op og ned langs Vestgrønland og fungerer som en livline for de små byer langs kysten. Kystskibet bliver især brugt af rejsende fra lokalbefolkningen, men også mange turister tager del af turen og får en kæmpe oplevelse med i bagagen. Forestil dig, at du vågner i din kahyt med udsigt til kæmpe isbjerge?

 

4. Båd fra bygd til bygd i Grønland

Båd fra bygd til bygd

Hvor kun 5% af Grønlands befolkning ejer en bil, er det til gengæld meget populært at have både – og for mange er det endda en nødvendighed. Med båd kommer du nemt rundt i kystnære områder og alt fiskeri foregår i dag fra båd. Er du turist i Grønland, vil du med garanti befinde dig på flere sejlture med båd ind i en fjord, til en flot gletsjer eller til en bygd.

En del grønlændere har en fritidsbolig, som ofte ligger skønt inde i en fjord, hvor båd er eneste mulighed for at kommer dertil. Hvad med kajakken tænker du måske? Den anvendes i dag til sport og motion.

 

5. Bil til daglig transport i Grønland

Selvom der ikke er veje mellem byerne i Grønland, er der asfalterede veje indenfor alle byerne. Bil er derfor meget anvendt for at komme omkring, særligt i de større byer som Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq. Selvom byerne i Grønland er forholdsvis små, er der ofte flere kilometer fra den ene ende til den anden. Men som sagt er det kun 5% af grønlænderne der har en bil, sammenlignet med 41% af danskerne. 

Derudover kan du både tage taxa og bus i de større byer. I de allermindste bygder er der til gengæld hverken asfalterede veje eller biler. Der er så kort afstand, at man går eller kører på en ATV, som er praktisk, når man skal transportere tunge genstande.

Rejsetilbud

munkebo-kro-promotions-media-12-1
Rejsetilbud Mallorca
Jørgensen Hotel

I samme kategori

image001
Porto
Himmelfænomener
Stockholm, Sverige.

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)