Sommeren begynder for alvor at komme til Danmark og hvad hører en god sommer til? Is!  Når varmen trænger på, flokkes danskerne til diverse ishuse- og kiosker og står i lange køer for at afkøle med en lækker is. Men hvor får man egentlig fat i Danmark’s lækreste is i dag? Hvert år kårer Opdag Danmark Danmarks Bedste Ishuse ved hjælp af en afstemning, hvor alle danskere frit kan stemme på deres go-to sted, når heden skal dulmes med lidt køligt til ganen.

Læs med her for den endelige stilling på Danmarks Bedste Ishuse 2022 og bliv klogere på, hvilke ishuse der er værd at besøge, når behovet for en lækker is er på sit største. 

 


1. Guf & Kugler, Nibe – Danmarks bedste ishus

Danmarks bedste is

Danmarks bedste ishus


Guf & Kugler på havnen i Nibe løber afsted med førstepladsen!

Guf & Kugler er allerede blevet en legendarisk isbod, selvom den kun har få år på bagen. Det er et familiedrevet ishus, der siden 2014 har forkælet Nordjyderne med lækre is. Nu har de tilmed også åbnet en isbod i Aalborg.

Isboden, der har floreret rundt forskellige steder på ranglisten de sidste års afstemninger, vandt også førstepladsen tilbage i 2018. De kan altså i år kalde sig selv for dobbelt guldvindere.

For at gøre sig fortjent til Danmarks bedste ishus er de kreative og nytænkende med sjove påfund til toppings. De har fx en lakridsguf, der er himmelsk og værd at køre langt efter! Deres grundlæggende filosofi er, at ekspedienterne er ”isforkælere”, og kunderne er ”isnydere”, og med et altid smilende og passioneret personale. De giver gerne smagsprøver og vejleder ”isnyderne” til de helt rigtige sammensætninger, er vi absolut solgte til denne lækker lille ishimmel!

  • Stemmer: 5554 

 

 

2. Vaffelhuset, Kerteminde – Fyns bedste ishus

Vaffelhuset Kerteminde

Foto: Vaffelhuset’s hjemmeside

Guf & Kugler i Nibe fik kamp til stregen af Vaffelhuset i Kerteminde, som til aller sidst måtte tage sig til takke med en flot andenplads.

Når du nærmer dig Vaffelhuset i Kerteminde, vil noget af det første du lægger mærke til, være en behagelig og lækker duft af nybagte vafler. Her får du en hjemmelavet lækker og sprød vaffel, som smager anderledes og mere delikat, end de normale vafler man kan gå ned og købe i supermarkedet.

Og vaflerne er ikke det eneste hjemmelavede. Hos Vaffelhuset i Kerteminde laver de også deres egen guf – lækker, luftig og med masser af smag. Trænger tanden til lidt ekstra sødt, vil denne guf være prikken over i’et og den passer perfekt til alle deres 18 varianter af kvalitets is.

  • Stemmer: 5422 

 

3. Knolden, Slagelse – Sjællands bedste ishus

Knolden Slagelse

Foto: Knolden’s facebookside

 

Ishuset Knolden i Slagelse sniger sig ind på en top 3 over Danmark’s Bedste Ishuse og dermed ligger de nr. 1 som Sjællands bedste ishus!

Som de selv beskriver det er “Knolden et personligt ishus fyldt med glade Knoldeunger og Knoldemutter”. Med en placering ved Næsby Strand, tæt på Slagelse, er der kun 300 meter til nærmeste lækre badestrand.

Her tilbydes der hjemmebagte eller glutenfri isvafler, altid 30 is varianter, hjemmelavet guf og lækker softice der skifter smag hver 14. dag. Derudover kan du få spanskrør med softice, pandekager, belgiske vafler og milkshake a la Knolden.

  • Stemmer: 1303 

 

4. Vebbestrup Flødeis, Vebbestrup

Danmarks bedste ishus

 

På en fjerdeplads ligger Vebbestrup Flødeis ved Hobro. Ishuset tilstræber at lave Danmarks bedste flødeis – alle is produceres med gode, friske råvarer, og der anvendes altid frisk fløde. På ægte gammeldags manér håndlaves og pyntes islagkager, bamser, vugger og andre kønne is-sager, hvorefter de håndpakkes i æsker.​

Udover lækker is kan du faktisk også handle ind til ost og pålæg og en lang række andre specialiteter samt de nødvendigste dagligdagsvarer.

  • Stemmer: 1190

 

5. Vaffelhuset Rudkøbing, Rudkøbing

Danmarks bedste is

Foto: Vaffelhuset Rudkøbing’s facebookside

 

I 2021 vandt Vaffelhuset Rudkøbing titlen som Fyns bedste ishus, og i år kan de stolt kalde sig selv for 5. bedste på landsplan. 

Når du nærmer dig Vaffelhuset Rudkøbing vil du blive hilst hjertelig velkommen af den dejlig duft af friskbagte vafler! Vaffelhuset bager is-vafler ligesom i de gode gamle dage, hvilket resulterer i en helt unik vaffel med en fantastisk smag og sprødhed som man ikke finder i butikkerne.

Vaffelhuset tilbyder is til alle – så er du til glutenfri, laktosefri is/vafler, vegansk is/vafler eller sukkerfri is – så har vaffelhuset også en is til dig.

  • Stemmer: 1068

 

6. Søster Is, Haderslev

Danmarks bedste is

Foto: Søster Is’ facebookside

 

På en sjetteplads befinder Søster Is i Haderslev sig. Søster Is er historien om en fælles familiær passion for is og desserter placeret midt i Haderslevs skønne byliv.

Her er der fokus på smagfulde oplevelser, hvor alle sanser bliver vækket. Deres is er frisklavet fra bunden hver dag, og der produceres is efter sæsonens varer. 

Hos Søster Is ønsker er de i konstant udvikling, hvorfor udvalget og smage kan variere fra gang til gang.

  • Stemmer: 894

 

I alt var 19 ishuse med på den endelige liste i den opgjorte afstemning og de resterende stemmer fordeler sig som følgende:

  • 7. Vaffelhjørnet, Hundested: 523 stemmer
  • 8. Det Blå Ishus, Faaborg: 443 stemmer
  • 9. Unyttigt.dk, Herning: 409 stemmer
  • 10. Guf & Kugler, Aalborg: 359 stemmer
  • 11. Humlum Fiskerleje & Camping, Struer: 358 stemmer
  • 12. Fjellerup Vaffelbageri, Glesborg: 337 stemmer
  • 13. Provianten, Køge: 311 stemmer
  • 14. Havnegrillen Bønnerup, Bønnerup Strand: 300 stemmer
  • 15. Mammis Gelato, Aarhus: 284 stemmer
  • 16. Iskutteren, Præstø: 261 stemmer
  • 17. Vaffelhuset, Øster Hurup: 259 stemmer
  • 18. Vildas Vaffelis, Svendborg: 259 stemmer
  • 19. Gilleleje-Isen, Gilleleje: 257 stemmer