Hvert år afholdes prisuddelingsshowet Danish Beauty Award, og d. 25. september 2020 blev det afholdt for 14. gang – dog i en virtuel udgave.

Danish Beauty Award er en pris, der uddeles i kosmetikbranchen til årets bedste skønhedsprodukter i 35 forskellige kategorier. Prisen for Årets Spa uddeles også, og i denne kategori finder du de absolut bedste spahoteller i Danmark.

Vi giver dig her de 5 nominerede – og vinderen – til titlen som Årets Spa 2020, så du kan blive inspireret til dit næste spaophold i Danmark med kæresten eller veninden!

Marienlyst Strandspa – Vinderen af bedste spaophold i Danmark


Hvorfor Marienlyst Strandspa løber med prisen som Årets Spa i både 2019 og 2020, forstår man godt. Her venter dig en enestående spa, hvor ude og inde og krop og sjæl smelter sammen til en helt særlig oplevelse. Det fortæller Spachef Gita Grauslund.

Du kan tage på både Dagsspa og Spaophold, og selve spaområdet er indrettet i flere niveauer med panoramaudsigt over Kronborg Slot og Øresund.

På Danmarks bedste spaophold, har du adgang til:

  • Spacafé og shop                                                                                                
  • Saltterapi med forfriskende saltluft                                                                      
  • Pejsestuen med bløde spasenge.                                                               
  • Kraxenofen stole der giver en mild dampvarmebehandling.
  • Opvarmede bassiner både inde og ude (nogle også med boblende vand).
  • 2 Strandsaunaer med saunagus (der ligger direkte på stranden)
  • Badestue hvor du kan give dig selv en kropsscrub med den hjemmelavede saltscrubblanding og gå i dampbadet.
  • Panoramasauna der kun er 60 grader varm.


Der er fri adgang til motions- og yogafaciliteter for alle gæster. Derudover tilbyder Marienlyst Strandspa desuden 10 specialudviklede spabehandlinger mod betaling.

Prisen for Dagsspa er fra 495 kr. pr. person. Og der er selvfølgelig også flere typer ophold at vælge imellem.

Hotel Vejlefjord

Spaophold i Danmark – Hotel Vejlefjord


Hotel Vejlefjord ligger i smukke og naturskønne omgivelser ved vandet i Stouby nær Juelsminde og var blandt de nominerede som Årets Spa i både 2019 og 2020.

Wellness i De Termiske Bade hos Vejlefjord byder på forskellige sanseoplevelser med store flader af natursten, der former bassinerne, hulerne og gangene. Start din selvforkælelse i Panorma-badet, hvor vandet er ca. 32 grader varmt, så du bliver varmet godt op og føler dig helt afslappet.

Nyd udsigten til parken gennem panoramavinduerne eller slap af i bassinets små huler. Prøv også Aromabadet i en lille hule, hvor vandet er tilsat dufte og Lys-badet, hvor lys fra bassinets bund reflekteres i vandet i alle regnbuens farver. Begiv dig videre til både Lyd-badet, Ild-badet, Is-badet og sansebruserne Sommerregn og Mammut-bruserne, hvor der er endnu flere sanselige oplevelser. Når du er færdig med at være i vandet, kan du gå i både Skovsauna, Dampbadet og Aromasauna.

Hos Thalasso Spa kan du hoppe i det 34 grader varme Saltbad med 8 % salt, restituere i Saltsaunaen og nyde den friske luft fra fjorden under den udendørs bruser.

Når du har booket en spaoplevelse hos Hotel Vejlefjord, har du adgang til både De Termiske Bad og Thalasso Spa, der er forbundet med en gangbro. Der er frisk frugt med i prisen, samt vand og kaffe/te ad libitum.

Der er desuden flere Spa-arrangementer og ophold. Ofte finder du en billigere pris, når du vælger at placere opholdet i hverdagene.

Kurhotel Skodsborg

Spa Great Northern


Spa Great Northern finder du i idylliske Kerteminde på Fyn. Her bliver du budt indenfor til eksklusiv afslapning i et varmt og rummeligt miljø. Alle ophold og besøg tager udgangspunkt i deres “Morgen-, Middags- og Aftenspa”-tider, der som udgangspunkt koster 350 kr.

Programmet til Aftenspa rummer bl.a. saltbad, og de arbejder også holistisk med damp og varme og bruger aromaterapi til at af-stimulere sanserne.

Aftenen slutter med afslapning ved din day bed, varm te og en guidet meditation, der giver dit sind hvile og ro.

Som gæst i Great Northern Spa har du adgang til bl.a. alle Aqua faciliteter, urtete og isvand i Spa Lounge, guidet meditation i høretelefoner og din egen day bed i deres Spa Lounge

Derudover kan tilvælges en masse lækre spaoplevelser.

Kerteminde er på listen over 10 fantastiske danske feriebyer. Se hele listen her:


Bedste spaophold i Danmark

Nordic Spa v. Himmerland Golf & Spa Resort


Med i opløbet var også denne skønne spa i Nordjylland. Her tilbydes et væld af lækre spabehandlinger og massage. Nyd bl.a. finsk sauna, koldt chokbad, relax bassin, dampbad, bio sauna, spa bad, salt bad, kneipp kanal og doktorfisk. Hos Nordic Spa er der alt, hvad du drømmer om for at komme helt ned i gear!

Nordic Spa tilbyder bl.a. et lækkert og afslappende luksus-wellnessophold med én overnatning fra 1495 kr. pr. person. Der er  bobler og sødt klar på værelset ved ankomst. Og om aftenen skal I nyde en 5-retters menu samt en after-dinner cocktail. Efter en god nats søvn vågner I til en lækker morgenbuffet, og under hele opholdet er der fri adgang til svømmehal og fitnesscentret.

Man kan også vælge den særdeles prisvenlige udgave “Efterårsophold for 2” til 550,- pr. person. Dette ophold inkluderer overnatning i dobbeltværelse, lækker morgenmad og adgang til spa.

En almindelig entrépris for en dagsgæst til Nordic Spa (samt badeland og fitness), mandag til torsdag er som standard 275 kr. pr. person. Fredag til søndag og på helligdage er prisen 375 kr. pr. person.

Spaophold i Danmark

Spaophold på Comwell Kellers Park


Comwell Kellers Park i Vejle var i år også med i opløbet som Årets Spa 2020.

Her kommer du til at bo med en unik udsigt over Vejle Fjord. Det er ét af de smukkeste steder i Danmark, hvor du kan nyde spafaciliteter og unikke omgivelser på samme tid. 

Oplev deres AquaSpa med et termisk område med shower walk, urtesauna, kurbad og sandstrand med lysterapi. Desuden finder du et udendørs boblebad, dampbad, indendørs pool og koldtvandskar og mange andre lækre spafaciliteter. Der er flere lækre og afslappende spabehandlinger at vælge imellem, så det sværeste må næsten blive at vælge.

Du kan selvfølgelig også hér kombinere spa & wellness med et weekendophold.

Bedste spaophold i Danmark