Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Sydney

Australiens største by Sydney har det hele. Her finder du storbyferie med fantastisk beliggenhed, solrigt middelhavsklima med mere end 340 årlige solskinsdage og hele 90 kilometers kystlinje med et utal af paradisiske badestrande, bl.a. de kendte og ikoniske Manly Beach og Bondi Beach.

Seværdigheder Sydney

 

The Rocks Sidney


En slentretur i den gamle bydel The Rocks med et væld af hyggelige caféer, restauranter og butikker er et must. Stedet summer af kulturel og arkitektonisk historiefortælling. Hver weekend er der desuden The Rocks Market med alt lige fra madboder til kunsthåndværk.

The Rocks Sidney

 

Circular Quay


Det er generelt svært at få en dårlig kop kaffe i Sydney. Sæt dig et hyggeligt sted og nyd en kop take-away-kaffe. Køb fx en lun kaffe hos Ground Control Café på Alfed Street og tag den med til knudepunktet Circular Quay, hvor du kan sætte dig og nyde den. Herfra afgår også jævnligt havnekrydstogter. Så er I i det romantiske hjørne, så reservér bord til en sejltur med solnedgangsmiddag fra kaj nummer 6.

Circular Quay Sydney

Darling Harbour


Også Darling Harbour, der er en stor forlystelsespark lige ned til vandet må du besøge. Her kan du bl.a. shoppe i indkøbscentret Harbourside med 200 butikker. I området finder du også Det Nationale Maritime Museum og Den Kinesiske Have. Læg også vejen forbi Sydney Harbour og tag på bådtur med én af de mange færger eller vandtaxaer. Book fx en længere bådtur, der tager dig med på ”hval- og delfinsafari” ved Australiens kyst.

Darling Harbour Sydney

Operahuset i Sydney


En tur forbi Operahuset er ikke til at komme udenom, når du er ”down under”. Tag på en guidet rundvisning i Operahuset eller se en forestilling og nyd bagefter en kold forfriskning på Opera Bar med udsigt over Harbour Bridge.

Operahuset i Sydney

Sydney Harbour Bridge


På netop denne bro kan man tage på ”Bridge Climb”, hvor man fra toppen af broen får den bedste udsigt over Sydney, hele 134 meter over havets overflade.

Sydney Harbour Bridge


Mange turister starter deres Australien-eventyr i verdens smukkeste storby Sydney. Er Sydney også DIT springbræt til at opleve mere af Australien? Så lej en bil eller motorhome og tag på en oplevelsesrig kør-selv-ferie op langs kysten mod Queensland eller sydpå mod Melbourne i Victoria og oplev storslået natur.

Læs og rundt om Sydney her:

Rejsetilbud

Seneste artikler

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
image001

Mest læste

Kirsebærtræer
Det østrigske køkken
Hashima Island
rejseguide til Barcelona

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)