Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Serfaus-Fiss-Ladis: Aktiviteter uden for skipisten

Mens Serfaus-Fiss-Ladis er kendt som et vintersportparadis, har denne skønne østrigske destination meget mere at byde på end blot skiløb og snowboarding. Det er her, hvor vintersportentusiaster og naturelskere mødes, og hvor bjergenes skønhed ikke kun kan nydes fra skipisterne.

For dem der søger variation og ønsker at opleve stedet på en anden måde, byder Serfaus-Fiss-Ladis på et overflødighedshorn af spændende aktiviteter uden for skipisten. Vi inviterer dig til at udforske dette vinterlige paradis fra nye perspektiver og dykke ned i de utallige muligheder, der venter på dig, når du tager en pause fra pisten.

 

Skøjteløb og curling

Foto: Serfaus-Fiss-Ladis Marketing GmbH / Andreas Kirschner

Hvis du vil tage en pause fra skiløbet og stadig nyde den vinterlige atmosfære, skal du besøge skøjtebanen ved Lader Schlossweiher. Her kan du glide ubesværet over isen og nyde den friske luft. Skøjteløb er en sjov aktivitet for hele familien. Denne giver dig mulighed for at øve dine skøjtefærdigheder eller prøve dem for første gang.

Curling er en anden populær aktivitet på isen i Serfaus-Fiss-Ladis. Denne traditionsrige sport giver en unik mulighed for at konkurrere og have det sjovt med venner og familie. Uanset om du er en erfaren curlingmester eller en nybegynder, vil curlingbanerne i området lade dig skabe uforglemmelige minder med dem du holder af.

 

 

Vandreture i den enestående natur

Stedet tilbyder også en række smukke vintervandrestier, der fører dig gennem de rolige og sneklædte landskaber. Vintervandring er en vidunderlig måde at komme tættere på naturen. Her kan du opleve bjergene på en helt anden måde end du ville have gjort, hvis du havde ski under fødderne.

Du kan udforske stier, der fører dig gennem dybe skove, langs frostdækkede floder og til imponerende udsigtspunkter.

Tjek nogle af de enestående vandreruter ud her.

 

Sjov og spænding på kælken

Hvis du vil have vind i håret og sus i maven, så skal du finde kælken frem. I Serfaus-Fiss-Ladis kan du nemlig også begive dig ud på sjove kælketure.

Området har flere forskellige kælkebaner, hvor du kan suse ned ad bakkerne og konkurrere med venner og familie om, hvem der er hurtigst. Det er en aktivitet, der i den grad både får pulsen op og smilene frem.

Hver onsdag under Adventure Night kan du også kælke ned ad denne oplyste bane fra kl. 18.00 til 22.30.

Læs meget mere om kælkebanerne her.

 

På langrendsski i en betagende vinterkulisse 

aktiviteter serfaus-fiss-ladis
Foto: Serfaus-Fiss-Ladis Marketing GmbH

I Serfaus-Fiss-Ladis kan du opleve den perfekte vinterdag på langrendsskiene. Forestil dig at glide gennem uberørt sne på en velpræpareret løjpe i en fortryllende vinterkulisse.

Netværket af langrendsløjper dækker hele 30 kilometer og de vedligeholdes dagligt for at sikre de allerbedste forhold.

For dem, der ønsker at udfordre sig selv yderligere, er der 8,4 kilometer højdedrag. Disse strækker sig op til 2.000 meter over havets overflade. Denne højde giver dig mulighed for at nyde en fantastisk udsigt over bjergene under din langrendstur.

Bliv klogere på landrendsløjperne i Serfaus-Fiss-Ladis lige her.

 

Oplev skiliftene bag kulissen

Foto: Serfaus-Fiss-Ladis Marketing GmbH / Andreas Kirschner

Har du nogensinde tænkt på, hvordan en kabelbanevogn fastgøres til trækketovet? Hvor er skiliftene parkeret om natten? Disse spørgsmål – og mange flere – får du mulighed for at få svar på. Under den guidede “Behind the scenes”-tur kan feriegæster få førstehåndsindsigt fra personalet hos liftselskaberne.

I løbet af tre timer får du eksklusive indblik i liftselskabernes arbejde bag kulisserne og får mulighed for at se Serfaus-Fiss-Ladis’ “hemmelige” side.

Turen finder sted hver torsdag og du vil blive forbløffet over den indsats og dygtighed, der kræves for at sikre problemfri drift.

Efter den guidede tur samles alle til en lille snak. Mens I nyder kaffe og kage, vil de erfarne guider gerne besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Læs mere og find dine billetter her.

 

En vinterferie med uendelige muligheder

aktiviteter serfaus-fiss-ladis
Serfaus-Fiss-Ladis Marketing GmbH / Roland Haschka

Serfaus-Fiss-Ladis har meget mere at byde på end blot skiløb og snowboarding. Aktiviteterne uden for skipisten giver besøgende mulighed for at udforske den storslåede natur og nyde den vinterlige atmosfære på en anden måde.

Uanset om du er til skøjteløb, curling, vintervandring, kælketure eller langrend, er der noget for enhver smag i dette skønne hjørne af Tyrol.

Så næste gang du planlægger din vinterferie, skal du ikke kun tænke på pisten, men også på de utallige eventyr, der venter uden for.

Rejsetilbud

Rejse til Nordgrækenland
Amalfikysten_udsigt-1-1024x768
Vietnam

I samme kategori

Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse
Zillertal (4)

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
Verdens største vulkaner
Zillertal (4)

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)