København er en by, der sagtens kan lege med blandt de store drenge, når det gælder spændende turistmål. Lonely Planet har givet København en førsteplads som den bedste by at besøge i 2019! I to andre kåringer indtager København henholdsvis en 7. og en 9. plads som den bedste by at bo i.


Men hvad er det så, der gør København til en attraktiv by både at bo i og at opleve? Med en historie der går helt tilbage til år 1043 har byen mange historiske landemærker, betydningsfulde bygninger, interessante seværdigheder og museer. Vi guider der her til hvordan du skal opleve København.

Seværdigheder i København


København har attraktioner og seværdigheder for en hver smag, og de fleste ligger indenfor gåafstand. Har du ikke før lagt vejen forbi klassikerne som Rundetårn, Den Lille Havfrue, Amalienborg, Christiansborg og Christiania må det være 1. prioritet.


Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst er helt sikkert også et besøg værd. Oplev nogle af de værker og historier som du kun har hørt om i folkeskolen eller set i TV.  


Du kan næsten heller ikke komme udenom Tivoli, der er et overflødighedshorn af oplevelser lige fra vilde forlystelser til lækre middage og store koncerter. Bl.a. blev forlystelsen Vertigo kåret til Europas bedste forlystelse i 2014.


Juletiden må være dér, hvor Tivoli viser sig fra sin mest fantastiske side. I tusmørket stråler parken med sin magiske juleudsmykning, og det er ganske enkelt fortryllende. Man forstår godt, hvorfor parken tiltrækker mange forelskede par.         
 


Også Dyrehavsbakken, Den Blå Planet, Zoologisk Have eller ”Ripleys believe it or Not”-museum (der er et skørt og tosset museum med bl.a. et Dronning Margrethe-portræt lavet af lommeuld) er sjove forlystelser. Især hvis I er en børnefamilie på tur.


Gå også en tur ned af strøget og spis frokost i Nyhavn, der er en sand turistmagnet. Eller nyd en medbragt øl på Nyhavns kaj. De skønne, gamle og skæve huse er smukt renoverede, og området er fyldt med hyggelige barer og restauranter.


Som noget særligt for Nyhavn boede H.C. Andersen 5 år i nr. 20, og det var her, han skrev ”Fyrtøjet, ”Lille Claus og store Claus” og ”Prinsessen på Ærten”. Han boede også 16 år i nr. 67 og 2 år i nr. 18.


Er du til ballet, teater eller opera, så er du også kommet til det helt rigtige sted. Så har du mulighed for det, så oplev en forestilling på Det Kongelige Teater, der i dag består af både Operahuset, Skuespilhuset og Gamle Scene.

Gastronomi i verdensklasse – Michelin i København


Vi kan heller ikke komme udenom, at København i dén grad er med på beatet, når det gælder gastronomi. København er nordens gastronomiske hovedstad og byder på helt fantastisk mad med topscoreren Geranium, der har 3 stjerner. 2 stjerner har Kadeau og AOC.


I Michelinguiden kan byen bryste sig af hele 19 stjerner fordelt på 15 restauranter. Og der er noget for enhver smag, hvad enten du er til ny nordisk gastronomi, østlig kogekunst eller italiensk.

Leder du efter mere inspiration når du skal besøge København, anbefaler vi dig at besøge TipKbh.dk. Her kan du læse om alt fra arrangementer i København, til hvor du finder Københavns bedste brunchsteder.