Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Familieferie i Zillertal: En fantastisk ferie for alle

I Zillertal, Tyrol, kan du holde den perfekte familieferie i vintersæsonen! Her får du sne, sol, eventyr på pisterne og vintersjov. Regionen er det perfekte feriemål for både dedikerede skiløbere og helt nye skientusiaster, og takket være Zillertal Superskipass kan du opleve en masse! Her er vores tips til at gøre din familieferie til et hit!

Læs også: Her er 9 hoteller lavet af is!

Den smukkeste familieferie med panoramaudsigt

familieferie Zillerta

Hop ind i gondolen, op ad bjerget og ind i skiparadiset. I Zillertal er der i alt 544 kilometers førsteklasses pister klar til vintersjov. Skisportssteder som Spieljoch-Hochfügen-Hochzillertal, Zillertal Arena, Mayrhofner Bergbahnens Mountpolis og Ski- og Gletscherwelt Zillertal 3000 tilbyder skiløb og en uovertruffen bjergkulisse, med plads til alle.

Med Zillertal Superskipass kan du og din familie nemt komme frem og tilbage mellem skisportsstederne uden besvær.

Sjov og vinterglæde for store og små

I de forskellige skiområder finder du et bredt udvalg af pister – især JUZI-Line i Hochfügen er en vinder blandt de mindste! På Penken venter maskotten Karl Kraxler, der står klar til sjov og spas med børnene.

Hvis dine børn er modige nok til stunts, venter Ski- und Gletscherwelt Zillertal 3000 med børnepister, der har massere af overraskelser klar. Hvis minderne skal med hjem, kan man på Zillertal Arenas SkiMovie-bane få filmet de fede stunts og dermed få de gode minder med hjem.

Sidst men ikke mindst er sneparkerne selvfølgelig til alle dem, der er på udkig efter ægte action – så på med hjelmen!

En tryg familieferie: De første sving

Zillertal

Øvelse gør mester! Zillertal har 25 skiskoler, hvor erfarne skiinstruktører ledsager store og små nybegyndere på deres første tur i sneen. Hvis man som forældre gerne vil stå på ski på egen hånd, er der også tilbudt gæstebørnehaver, hvor man trygt kan lade sit barn blive passet.

Op på kælken, klar, parat, start!

Zillertal

Klar til at gå off-pist? Zillertal er klar med 48 kilometers kælkebaner til dig! Der er 32 kælkeudlejningsstationer i Zillertal, så det er intet problem, hvis du ikke har taget kælken med hjemmefra. Med PistenBock på Ahorn eller snowtuning på Gerlosstein bliver turen ekstra vild gennem vinterlandskabet!

En slædetur gennem vinterlandskabet

Familieferie

Hvis i efter en lang dag med action har brug for en afslappet tur gennem det flotte landskab, er dette aktiviteten for jer! Heste trækker jer i en hyggelig slæde gennem Zillertals fantastiske landskab. Dette kan både være en romantisk tur for par, men også en hyggelig familieoplevelse!

Når turen er slut, kan man selvfølgelig også få lov til at give hestene nogle krammere.

Besøg et landbrug og lær en masse nyt

familieferie zillertal

Hvor kommer hømælk egentlig fra? Hvordan laver man ost? Hvad skal der bruges for at brygge øl? Få spørgsmålene besvaret på Zillertals besøgslandbrug, hvor produktionen er mejeriprodukter og øl demonstreres for både store og små.

Lær hvordan man laver yoghurt på Erlebnissennerei Zillertal, kig ostemesteren over skulderen på Heumilchsennerei Fügen eller bliv en rigtig ølkender på BrauKunstHaus i Zeller am Ziller.

En familieferie med hygge for alle

Familieferie - Zillertal

Familier er mere end velkomne i Zillertal! Med Zillertaler Superskipass har du og dine børn store fordele på pisten: Børn født efter den 1. januar 2018 er nemlig gratis i følge med en voksen. Og børn med fødselsdato efter den 1. januar 2009 samt unge født efter den 1. januar 2005 får en nedsat sats – det betyder altså skisjov for hele familien til en overkommelig pris!

Skiskoler tilbyder flersprogede kurser for nybegyndere, og aktiviteter som skøjteløb i Kaltenbach eller Erlebnistherme Zillertal i Fügen er altid tilgængelige.

Det bliver aldrig kedeligt i Zillertal

familieferie Zillertal

Zillertal tilbyder arrangementer for hele familien hele året rundt: Krampusløb før jul, kulinariske og musikalske festivaler, julemarkeder og WAO! Festival og Snowbombing ved sæsonens afslutning – familieferien bliver aldrig kedelig her.

Læs mere og book din ferie til Zillertal her:

Rejsetilbud

der-er-mange-smukke-kyststrækninger-på-vejen-mod-salalah-foto-esben-gynther
Seljalandsfoss
Rejse til Nordgrækenland

I samme kategori

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Ishotel

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
Verdens største vulkaner
london-3078109_640

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)