Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Digital nomads – Den ultimative rejsestil

Annonce

Ville det ikke være dejligt, hvis du kunne arbejde og tjene gode penge lige meget hvor du var? At skulle marchere hen til det samme kedelige og grå kontor hver dag, det kan blive en rigtig kattepine længere ind i livet. Der skal noget dynamik til.

Mennesker der har et mere frit og dynamisk arbejdsliv kaldes for digital nomads. Disse mennesker kan udføre deres arbejde hvor de vil og med hvad, de vil. Lad os dykke nærmere ned i, hvad en digital nomad er, og hvordan du selv kan blive en.

En digital nomad – det moderne arbejdsmenneske

Per definition er en digital nomad en person, der bruger telekommunikation til at udføre deres arbejde. Det vil sige, det hele foregår over telefonen, computeren og internettet. Der er ingen krav til fremmøde nogen steder, så man kan udføre det i de omgivelser, der passer bedst til en selv. Digital nomads arbejder ikke for den samme virksomhed i længere perioder ad gangen. Typisk går de ind på en hjemmeside som Upwork.com for at finde projekter og opgaver, de er kvalificerede til at løse. En digital nomad lever altså et meget frit og dynamisk liv, hvor man den ene dag kan udføre et projekt i Thailand, for at rejse videre til Peru for at lave noget andet. Eller man kan også bare gøre det fra sin stue eller den lokale coffeshop.

Freelance arbejde på det her niveau tillader dig at arbejde og opleve på samme tid. I stedet for at være lænket fast ét sted i flere år med få muligheder for at tage ud og opleve noget spændende, kan du nu kombinere det.

Hvad skal der til for at blive en digital nomad?

Først og fremmest kræver det, at du som person kan arbejde digitalt. Det vil sige du har stiftet kendskab med forskellige typer af software, der skal bruges. Det kræver også sprogkundskaber. En digital nomad arbejder typisk sammen med andre nomads fra hele verden. Her er det smart, hvis man kan tale engelsk, spansk, tysk eller andre sprog, der tales af mange mennesker verden over.

Har man styr på det, skal man kigge efter passende websites, der tilbyder disse jobs til dig. Vi har allerede givet et eksempel som Upwork.com. På samme måde, som når man søger et fysisk job, så skal man sende et CV afsted. Og det er rigtig vigtigt, at dit CV er i orden. Digital nomads skal typisk lave sig et engelsk CV, så arbejdsgivere og projektledere verden over har mulighed for at gennemgå dit erfaringsniveau og evner. Med disse ting i orden er du godt på vej.

Starten på et mere spændende arbejdsliv

At blive en digital nomad er uortodokst og for nogle måske lidt skræmmende. Men er man kørt død og træt i sit normale arbejdsliv, så er det en af de bedste veje ud. Digital nomads kan dedikere mere tid til familien eller til sig selv, og skabe de helt rigtige rammer for et konstruktivt og spændende arbejdsliv.

Rejsetilbud

Rejse til Grønland
Rejse til Jordan
Budapest

I samme kategori

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
Verdens største vulkaner
london-3078109_640

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)