Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: 9 bud på fodboldrejser i Europa

Når du går til fodbold på Aarhus Stadion, dufter der af store grillpølser og Ceres-fadøl. Men hvordan er det at se fodbold i byer rundt omkring i Europa?  Vi giver en guide til din og vennernes mulige fodboldrejser lige her:

En europæisk fodboldhovedstad i London

Fodboldrejser
Emirates Stadium, London.

I Englands hovedstad er der alt, hvad et fodboldhjerte kan være fuld af. Store klubber som Arsenal, Chelsea og Tottenham har hjemme her. Men også mindre klubber i Premier League og Championship spiller sine hjemmekampe i millionbyen. Så der er rig mulighed for at blande fodbold og shopping på en forlænget weekendtur.

Det største Premier League-stadion i London er også det nyeste. Det imponerende Tottenham Hotspur Stadium blev færdig for tre år siden, og der er plads til lidt over 62.ooo tilskuere. I den samme del af London spiller Arsenal FC også deres hjemmekampe på Emirates Stadium. De to klubber er store rivaler og kampene mellem dem hedder North London Derby. Her er der altid knald på – både på og udenfor banen.

Det er også i London, du finder det måske mest mytiske stadion i hele verden: Wembley. Her spiller det engelske landshold sine kampe, og alle britiske børn drømmer om at få lov at spille en FA Cup-finale på Wembley. Book en rundtur på stadion og få et unikt indblik i engelsk fodboldhistorie. Læs mere.

Oplev:

  • Tottenham Hotspur Stadium, Emirates, Stamford Bridge eller et af de mange andre stadions i London
  • Stadionrundtur Wembley
  • Shopping, pubber og museer i London

Fremragende fodbold i modebyen Milano

San Siro. Milano. Fodboldrejser
Foto: AC Milan, Facebook.

Italien er kendt for rigtig mange ting heriblandt fodbold. Støvlelandet er besat af sporten, og ifølge The Culture Trip bør der skrives Milano på listen over byer, der skal besøges i landet. Modebyen huser de to store klubber Inter Milan og AC Milan, som begge spiller deres kampe på San Siro. Her har store spillere som Ronaldo, Ronaldinho og Paulo Maldini tørnet ud og leveret uforglemmelige optrædener. 

På San Siro er der plads til 75.000 tilskuere, og siden det blev bygget færdigt i 1926, er der spillet mange store kampe.  Ligesom andre store stadions rundt omkring, kan du også bestille en rundtur på stadion med adgang til museet. Det er fyldt med trofæer, som de to klubber har vundet masser af. Og så er der historier om de store spillere og kampe, der er spillet.

Oplev:

  • En kamp på stadion med enten AC Milan eller Inter Milan.
  • Tour og museums-besøg på San Siro.

Tapas, sol, LA Liga og FC Barcelona

Nou Camp. Travelmore. Fodboldrejser
Foto: FC Barcelona, Facebook.

I Barcelona finder du god mad, strande og storslået fodbold. Camp Nou er det mytiske stadion med plads til knap 100.000 tilskuere, som er hjemmebane for FC Barcelona. Det tager knap 20 minutter i taxa at komme til stadion fra centrum af Barcelona. Men der der også er gode forbindelser med byens metrosystem. Det er altså oplagt at blande en solferie med fodbold fra den absolut øverste hylde.

Det historiske Camp Nou er en turistattraktion i sig selv. Hvis du er ude i god tid, kan du bestille en stadionrundtur på stadion. Her kommer får du adgang til nogle af de mest hellige rum og lokaler – som spillernes omklædningsrum. Der er sågar et kapel på Camp Nou – men det får du dog ikke adgang til. Læs mere.

FC Barcelona hænger uløseligt sammen med regionen – Catalonien – og dens historie. Catalonien ser sig selv som modstandere af det etablerede Spanien – særligt Madrid – og der har flere gange været ønsker om en løsrivelse. Det kan du også lære mere om på stadionrundturen og det tilhørende museum.

Oplev:

  • Camp Nou. Hjemmebane for FC Barcelona
  • Stadionrundtur og museum på Camp Nou.
  • Den Olympiske By og Stadion på bjerget Montjuic.

 

Læs også: De bedste rejsedestinationer i 2024

Spansk kongeklub i hvidt og imponerende arenaer

Real Madrid, Spanien
Real Madrid, Spanien

En af fodboldsspillets største rivaliseringer er imellem FC Barcelona og Real Madrid. Så vi kan ikke lave denne guide uden også at nævne Madrid, hvor Real Madrid spiller sine hjemmekampe på det kæmpe store Santiago Bernabeu. Stadion ligger i centrum af den spanske hovedstad, og Irish Times skriver, at det til de fleste kampe er let at få billetter til overskuelige priser. Der kan være mere end 80.000 tilskuere på stadion, som sidste år færdiggjorde en gennemgående renovering.

Det er kun, når FC Barcelona kommer på besøg, priserne skyder i vejret – men så er det også en kæmpe fodboldoplevelse, hvor hele verden ser med. Det er på grund af rivaliseringen mellem de to hold, at fodboldrejser til Spanien er enormt populære.

Real Madrid har en byrival i Atletico Madrid, som er en af Spanien og Europas bedste klubber. De spiller deres hjemmekampe på det moderne Wanda Metropolitano, hvor der er plads til over 70.000 tilskuere. De spiller ofte foran et udsolgt publikum, hvor der er godt tryk på stemningen.

Begge Madrid-klubber spiller Champions League-fodbold stort set hver sæson. Så der er mulighed for en halvuges-tur, hvor du ser Champions League-fodbold om onsdagen, og så fodbold fra den spanske liga lørdag eller søndag.

Oplev:

  • Santiago Bernabeu. Hjemmebane for Real Madrid
  • Wanda Metropolitano. Hjemmebane for Atletico Madrid

 

Store fodboldoplevelser i den tyske Bundesliga

Travelmore Signal Iduna Park
Foto: Borussia Dortmund, Facebook.

Billige billetter, fantastisk atmosfære og moderne stadions. Sådan skriver Irish Times om Tysklands fodbold, og er der egentlig brug for mere? Derudover er det nemt at komme til med fly eller bus, og i Hamborg, Berlin og München er der masser af fodbold at opleve.

Fodbold feinschmekere  ved, at Borussia Dortmunds hjemmebane er et besøg værd. Dortmund tørner ud på Signal Iduna Park, og her er plads til over 80.000 tilskuere. Og der er garanti for, at der er god stemning og sang på tribunerne. Signal Iduna Park er kendt for endetribunen ‘Den gule mur’, hvor der er plads til hele 25.000 mennesker. Der står de mest inkarnerede Dortmund-fans og bærer deres hold frem.

Hvis man er til kult-klubber, så er Union Berlin i hovedstaden og FC St. Pauli i Hamborg klubber, der giver pluspoint i bogen. Begge spiller de på gode stadions med mange tilskuere til hver kamp. En tur til enten Hamborg eller Berlin kan kombineres med alle de andre kulturelle tilbud, begger byer bugner af.

Alt i alt er Tyskland en oplagt destination for ikke bare én men flere fodboldrejser.

Oplev:

  • Signal Iduna Park. Hjemmebane for Borussia Dortmund
  • Millerntor Park. Hjemmebane for FC St. Pauli
  • Stadion An Den Älten Försterei. Hjemmebane for Union Berlin.

Religiøs fodbold-rivalisering i Glasgow

Hampden Park, Glasgow. Travelmore
Foto: Hampden Park, Facebook.

At se fodbold i Glasgow er en unik og passioneret oplevelse, der afspejler byens dybe kærlighed til sporten. Glasgow er hjemsted for Skotlands to mest ikoniske fodboldklubber, Celtic FC og Rangers FC, hvis rivalisering er legendarisk og strækker sig tilbage i årtier og bunder i konflikten mellem katolikker og protestanter.

Uanset om du er tilhænger af Celtic eller Rangers, vil du opleve, hvordan hele byen bliver grebet af fodboldfeber i dagene op til et stort opgør. Pubberne i Glasgow er fyldt med diskussioner, spænding og forventninger. Men selvom rivaliseringen kan være intens, er der en grundlæggende respekt for sporten og dens betydning for lokalsamfundet.

Der er dog noget, der kan samle skotterne trods deres forskellige tilhørsforhold: og det er fodboldlandsholdet. Skotland spiller deres hjemmekampe på Hampden Park, som er kendt for en elektrisk stemning, når der spilles landskamp. Det er også på Hampden Park, landets fodboldmuseum har hjemme. Bestil en guidet tur og få både museums tur og stadion rundtur i én. Læs mere.

Oplev:

  • Ibrox Stadium. Hjemmebane for Glasgow Rangers
  • Celtic Park. Hjemmebane for Celtic Football Club
  • Skotlands nationalstadion og fodboldmuseum – Hampden Park.

Det nationale fodboldmuseum og to store klubber i Manchester

Fodboldrejser Europa
Etihad Stadium, Manchester

Manchester United og Manchester City. Rød mod blå. Manchester er en fodboldby i det nordvestlige England, som er delt op i to dele. De har hver især hjemme på Old Trafford og Etihad Stadium, og uanset om du er rød, blå eller bare neutral fodboldfan, venter der store fodboldoplevelser i byen.

I de weekender hvor Manchester United spiller, rejser fans fra hele verden til byen. Man regner med, at op imod 15-20.ooo turister kommer til byen, som derfor er gearet til alle slags fodboldrejser. Der er mange hoteller at vælge imellem både de billige og dyre.

Derudover er Manchester kendt for dens mange pubber, og flere af dem hylder byens fodboldhistorie. På væggene hænger billeder af store fodboldøjeblikke og legender, som har spillet i byens klubber. Udover fodbold og øl, er Manchester også kendt som en by, hvor det altid regner. Man siger, at man ikke rigtig har været i Manchester, hvis det ikke har regnet. Men så er det godt, der er en pub på groft sagt hvert et stræde i byen, man kan søge læ.

Hvis du vil være klogere på fodboldspillets oprindelse, er Manchester også hjemsted for Englands nationale fodboldmuseum. Her er fyldt med en masse memorabiliaer, som går helt tilbage til spillets oprindelse i 1800-tallet. Der er også interaktive udstillinger, hvor du eksempelvis kan få dit navn øverst på en evighedstabel i en straffesparkskonkurrence.

På grund af The Beatles løber nabobyen Liverpool med fokus, når det handler om musik. Men Manchester har også en stolt musiktradition. Store bands som Oasis, New Order og The Smiths er dannet af den til tider rå industriby. Det er byen meget stolt af, og barer og pubber hylder den lokale musikhistorie.

Oplev:

  • Enten Manchester United på Old Trafford eller Manchester City på Etihad. Eller begge
  • National Football Museum
  • Stadionture på stadions

 

PSG, Mbappé og store oplevelser i Paris

Paris. Travelmore. Fodboldrejser
Foto: Paris Saint-Germain, Facebook.

Byernes by Paris rummer det hele – også et storslået fodboldhold på et imponerende stadion med det eventyrlige navn Parc des Princes. Stadion er beliggende i et af de mest velhavende områder i Paris. Det hele hænger sammen, når stjerner som Kylian Mbappé dribler rundt, og du sidder på tribunen og ser fodbold fra den øverste hylde.

Bestil en stadionrundtur og oplev et helt unikt indblik i Frankrigs største klub. De senere år har klubben haft stor succes – mest i hjemlandet – hvor de har vundet den franske liga flere gange. Store spillere som Neymar, Zlatan Ibrahimovic og Lionel Messi har været forbi. Og der er helt sikkert billeder og filmklip af deres højdepunkter i klubben på turen. Læs mere.

Oplev:

  • Kamp Parc des Princes
  • Stadionrundtur på Parc des Princes
  • Alle seværdighederne og kulturtilbuddene, Paris har at byde på.

 

Flotte Lissabon er spækket med fodboldhistorie

Stadio de Sport. Lissabon. Travelmore
Foto: SL Benfica, Facebook.

I Lissabon er fodbold ikke  bare en sport, men en del af byens sjæl. En tur på stadion er en enestående mulighed for at fordybe sig i Portugals kærlighed til spillet. Du oplever en  intens følelse af fællesskab og passion, der også er en del af byens ånd. I Lissabon er der to fodboldgiganter, Sporting CP og Benfica, som deler byen i en fodboldmæssig duel, der spænder igennem generationer – ligesom vi kender fra mange andre europæiske storbyer.

Sporting Lissabon spiller deres kampe på Estadio José Alvalade. Opkaldt efter grundlæggeren og det første medlem af fodboldklubben. Der er plads til 50.000 mennesker på stadionet, hvor der siden opførslen i 2004 har løbet store portugisiske spillere rundt. Den aller største – Cristiano Ronaldo – har ikke spillet for Sporting Lissabon for stadion, men han spillede i klubben i sine unge år.

I den anden ende af byen spiller Benfica deres kampe på Estadio da Luz. Det blev færdigbygget i 2003 forud for EM-slutrunden i 2004, som blev spillet i Portugal. Finalen blev spillet på Estadio da Luz, og her tabte hjemmeholdet Portugal med 1-0 til Grækenland.

Begge er det imponerende stadions, hvor der er garanti for en god oplevelse. Derudover er Lissabon en flot og kulturel by, hvor der er mange ting at se og opleve. Så der er god grund til, byen er med på en liste over fodboldrejser.

Oplev:

  • Estadio José Alvalade. Hjemmebane for Sporting Lissabon
  • Estadio da Luz. Hjemmebane for Benfica
  • Stadiorundtur

 

Fodbold og olympisk stemning i Athen

Opap Arena, Athen. Travelmore.
Foto: Opap Arena.

Athen, hjertet af græsk kultur og historie, byder ikke kun på antikke vidundere. Byen gemmer også på en stor passion for fodbold, som man oplever bedst ved at se AEK Athen i aktion. 

AEK Athen spillere deres hjemmekampe på Agia Stadium, hvor der er plads til 32.500 tilskuere. Til de store og vigtige kampe er der garanti for intens stemning, når hjemmepublikummet gør alt for at hjælpe deres hold til sejr.

Du skal heller ikke glemme turen forbi det olympiske stadion, som ligger i den olympiske by. Grækenland var vært for OL i 2004, og det blev en stor hyldestfest for oprindelsen af de olympiske lege, som netop stammer fra Grækenland. Hele området emmer af olympiske traditioner og sport.

Udover den spændende fodboldoplevelse og olympiske traditioner giver turen til Athen også mulighed for at udforske byens rige kulturarv, lækre mad og gæstfrihed. 

Oplev:

  • AEK Athen spille på Agia Stadium
  • Den Olympiske By og stadion

Det var vores guide til ni fodboldrejser i Europa.

 

Rejsetilbud

Bornholm-Rundt_ruin-1024x768
munkebo-kro-promotions-media-12-1
Spaophold på Kurhotel Skodsborg

I samme kategori

rejseguide til Barcelona
Porto
Napoli
Strande

Mest læste

troldejagt i Danmark
Innsbruck (3)
london-3078109_640
De smukkeste storbyer i Europa

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)