Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Wagrain-Kleinarl modtager Østrigs miljømærke som første region

Mange danskere besøger hvert år Wagrain-Kleinarl i Østrig for de udsøgte skiforhold, men regionen udmærker sig også på sit arbejde med bæredygtig turisme. Senest har området modtaget Østrigs miljømærke. Det er første gang, at en region modtager mærket som helhed.

Wagrain-Kleinarl i det østrigske område SalzburgerLand er kendt og elsket af mange danskere, der hvert år besøger regionen for at slå sig løs på de mere end 200 kilometer pister. Modsat mange andre skiområder i SalzburgerLand slår Wagrain-Kleinarl sig hverken op på at have de bedste, stejleste eller længste pister. Til gengæld sætter regionen retningen for bæredygtighed i Østrig.

Med sin unikke tilgang til turisme og arbejde for bæredygtig destinationsudvikling udmærker Wagrain- Kleinarl sig nemlig på flere områder. Senest har området modtaget det østrigske miljømærke. Miljømærket har eksisteret siden 1990, men det er første gang i mærkets historie, at det bliver tildelt til en region i sin helhed.

”For os er bæredygtighed en opgave, der indebærer at træde ud på ukendte veje inden for turismen og sætte eksempler, der er bæredygtige og som tager højde for miljøet. Målet med vores arbejde er ikke at være kendt for vores priser og certificeringer, men at accelerere udviklingen, så man også i fremtiden har lyst til at besøge og bo i Wagrain-Kleinarl,” siger Stefan Passrugger, Tourism Director, Wagrain-Kleinarl.

Wagrain-Klainarls første milepæl på regionens bæredygtighedsrejse var certificeringen som ’Green Destination’, som regionen modtog sidste vintersæson. Sidenhen modtog Wagrain-Kleinarl prisen som bedste turismelandsby fra Verdens turismeorganisationen (UNWTO), og nu har regionen altså toppet de to priser ved også at modtage Østrigs miljømærke.

”Bæredygtighed og dét at udvikle turismen på en bæredygtig måde er et vigtigt emne for alle regionerne i SalzburgerLand. Derfor er vi også utrolig stolte over at have Wagrain-Kleinarl som frontløber og inspiration. Ved at lære af andres succeser og erfaring kan vi sammen rykke os hurtigere i den grønne omstilling, hvilket både kommer de lokale beboere til gode og de mange gæster, der hvert år bruger deres ferie her,” siger Johanna Krainer, hos Market Management, SalzburgerLand Tourismus.

Om Østrigs miljømærke

Det østrigske miljømærke ”Das Österreichische Umweltzeichen” har eksisteret siden 1990 og bliver blandt andet tildelt producenter, uddannelsesorganisationer og aktører inden for turismen. Wagrain-Kleinarl har modtaget mærket for sit langsigtede arbejde med den grønne omstilling af regionens turisme. Det er første gang, at mærket bliver tildelt en region i sin helhed, og tildelingen af miljømærket betyder, at Wagrain-Kleinarl nu må bruge miljømærkets genkendelige logo i forbindelse med sit brand.

Om certifikatet ’Green Destination’

Wagrain-Kleinarl er certificeret som en bæredygtig destination af Green Destination Certification Program for sin dedikerede indsats og aktiviteter på bæredygtighedsområdet. Kun et andet område i Europa har opnået samme certificering. Certifikatet ’Green Destination’ er tildelt Wagrain-Kleinarl, efter skisportsstedet har scoret højt på mere end 100 kriterier og indikatorer inden for bæredygtighed, socialøkonomi og kultur. På grund af de høje scorer er certificeringen også anerkendt af Global Sustainable Tourism Council.

Billedtekst: Wagrain-Kleinarl i SalzburgerLand bærer Østrigs miljømærke for sit arbejde med bæredygtighed.

Om SalzburgerLand

SalzburgerLand er danskernes foretrukne skisportsdestination i Østrig. Regionen tæller blandt andet de populære rejsemål Hochkönig, St. Johann in Salzburg, Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn, Obertauern, Zell am See-Kaprun, Wagrain-Kleinarl og Salzburger Saalachtal. SalzburgerLand råder over mere end 2.000 kilometer pister i alle sværhedsgrader og flere end 250.000 hotelsenge. Læs mere om SalzburgerLand her

Rejsetilbud

hotel-jutlandia-promotions-39736039
Den Kinesiske Mur
Rejse til Istanbul

I samme kategori

Fernando de Noronha- Dyk med hajer
Grønland Isbjerge
La Graciosa (kopia)
Ny spa hos Billingehus Hotel Foto Pexels Kseniya kopna web

Mest læste

Verdens bedste hoteller
La Graciosa (kopia)
Det østrigske køkken
Grønland Isbjerge

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)