Det er ingen hemmelighed, at Grækenland er blevet en populær feriedestination for ikke bare danskere men også feriegæster fra hele verden. Grækenland kan nemlig tilbyde en hel del forskellige aktiviteter og oplevelser – alt lige fra smuk natur, ø-hop på kendte og ukendte destinationer til smagfuld mad og skønne kulturelle oplevelser.

Den bedste årstid at sætte kursen mod Grækenland er fra det tidlige forår til sen efterår, og der findes et hav af gode oplevelser. Den evigt skinnende sol, det azurblå hav og den venlige befolkning er nogle af de ting som er værd at nævne hvis man ønsker at tage på ø-hop i Grækenland. Man får lov til at opleve Grækenland fra en helt ny side når der rejses på denne måde.

 

 

Mad og drikke

Når man har sagt Grækenland har man også sagt tzatziki – men Grækenland er meget mere end blot dette. Det græske køkken rummer enkelte retter lavet på friske råvarer, friskfanget fisk og skalddyr samt deres kendte dolmades og musaka. I Grækenland drikkes der ofte Retsina, som en græsk hvidvin, eller brændevinen Ouzo. Det græske køkken er noget for sig og bestemt værd at opleve.

 

Athen og øerne

Athen er hovedstaden som er et must at komme forbi på sin rejse. Athen er indbegrebet af historiske oplevelser og man finder alt lige fra Akropolis klippen til den gamle bydel Pláka. Byen rummer stor kulturarv og har samtidig mange oplevelser til den moderne turist. Man kan komme til de omkringliggende øer fra havnebyen Piræus.

Kreta er den største af de græske øer og her indbydes der til lange dage på stranden, badning, vandsport eller en sejltur i/på det smukke hav eller trekking på Samariá kløften.

Rhodos rummer charmerende landsbyer kombineret med stærke historiske mindemærker, og den gamle bydel i Rhodos by indbyder til at man går på oplevelser. Derudover har man mulighed for at tage til det underjordiske akvarium som ligger helt ude på spidsen af Rhodos.

Santorini er uden sammenligning den smukkeste ø i Grækenland. Her kan der opleves ikoniske kridhvide huse med blå døre, der er mulighed for at se vulkanlandskab og der kan bades i det smukkeste azurblå hav. Derudover byder Santorini på vingårde og smukke solnedgange fra den lille landsby Oia.

På øen Kos finder man lavvandet strande og et livligt natteliv. Derudover er det muligt at leje bil eller cykel for at opleve den smukke natur på øen. Havnepromenaden indbyder til gåture, og er samtidig her hvor man kan tage en båd til de nærliggende øer omkring.

Korfu er kendt for at være en frodig grøn ø med perfekte og smukke strande. Strandene på vestsiden er de fineste sandstrande mens østsiden har stenede strande. Ligesom på Santorini er det muligt at bade i det azurblå hav og derudover er det muligt at se drypstenshuler og frugtplantager.

 

Transportmuligheder i Grækenland og på øerne

Det er nemt at færdes omkring på de forskellige græske øer – dette er muligt via færger som sejler mellem dem. Derudover er det oplagt at leje bil på de forskellige øer eller på fastlandet således at man kan udforske det sted hvor man befinder sig.