Eventyrrejse til Nordgrækenland
Inkl. fly og hoteller
kr. 17.990,-
pr. person
Det mytiske bjerg Olympos, hvor Zeus og de andre græske guder boede. Klostrene i Meteora, der balancerer på toppen af søjleagtige klipper i et surrealistisk landskab. Og kongegravene, der skruer tiden direkte tilbage til Alexander den Store og de makedonske herskere.
Blot tre højdepunkter på denne eventyrrejse i det nordlige Grækenland. Vi bevæger os på tværs af et landskab, der har mange facetter, og møder historie, der knytter sig til makedonere, apostle, Byzanz, osmanner og selvfølgelig grækere. Nå ja, en lille dansk krølle får vi også med, når vi er i Thessaloniki, hvor den græske kong Georg blev skudt i 1912. Han var oprindelig dansk prins.
Eventyrrejse til Nordgrækenland: Dette er inkluderet i prisen
- Fly København/Thessaloniki retur
- Al transport i bus
- Overnatninger på hotel i delt dobbeltværelse
- Halvpension – dog kvartpension dag 3 og dag 8 og helpension dag 4. Måltiderne indtages gerne på lokale restauranter/taverner
- Vin til maden
- Vinsmagning og ostesmagning
- Entréudgifter
- Bådtur til Thassos
- Bådtur omkring Athos
- Sejlads på Pamvotida søen
- Dansk rejseleder
- Engelsktalende lokalguide
- Drikkepenge til chauffør og lokalguider
- Moms
Rejseplan
- 1. dag: Ankomst til Thessoloniki og kørsel til Kavala
- 2. dag: Sejlads til Thassos
- 3. dag: Bytur i Kvala, besøg ved Philippi
- 4. dag: Sejlads omkring det hellige bjerg Athos
- 5. dag: Thessaloniki
- 6. dag: I Alexander den Stores fodspor ved de kongelige grave i Vergina
- 7. dag: Ioannina – besøg på slottet og sejlads på søen
- 8. dag: Zagori: gamle stenbroer og idylliske bjerglandsbyer
- 9. dag: Metsovo, en bjerglandsby af sten – vinssmagning og ostesmagning
- 10. dag: Meteora klostrene
- 11. dag: Olympus, gudernes bjerg
- 12. dag: Fritid i Thessaloniki og hjemrejse
I alt fra kr. 17.990,- pr. person (ved 2 personer)
En rejse for livet
Mod vest tager vi udgangspunkt i den smukke by Ioannina. En vandring med naturguide bringer os blandt andet forbi en af verdens dybeste kløfter, Vikos Gorge. Landsbyen Metsovo betragtes som et af de mest maleriske steder i Grækenland. Med sin traditionelle stil er byen lige Grækenland, som vi forestiller os det – og mere endnu: Metsovo er kendt for oste og vine. Vi smager selvfølgelig.
Mod øst er vores udgangspunkt den historiske by Kavala. Vi sejler langs kysten af halvøen Athos, der er en munkerepublik med ortodokse klostre og kun adgang for mænd. En anden sejltur bringer os på heldagstur til den skønne ø Thassos. Og arkæologiske Filippi er på UNESCOs liste over verdensarv. Byen var stor allerede under de makedonske konger, den fik betydning for Romerriget, og apostlen Paulus’ brev til filipperne findes i Det Ny Testamente den dag i dag.
Og midt i det hele oplever vi kongegravene i Vergina, der blev fundet så sent som i 1977 og aldrig havde været fundet af gravrøvere. Vi ser resterne af hovedstad og palads for Alexander den Store i Pella.
I Meteora besøger vi blandt andet Great Meteoron klostret. Set nedefra undres man over, hvordan man kommer dertil, men der er hugget 146 trin ind i klippen i nyere tid, så vi kan komme op. Belønningen er, at vi lukkes ind i ikonværkstedet til en forklaring om ikoner, og får utrolige udsigter.
Det nordlige Grækenland er generelt mere upåagtet end de græske øer, og det er synd og skam, for der er eventyr og store oplevelser at hente der.