Costa Rica rummer en biodiversitet, der er større end Europa og USA – tilsammen! En tredjedel af landet er udlagt som vildtreservat, nationalpark eller beskyttet naturområde. Landet er oplagt for vandreferie, og vi stifter bekendtskab med både regnskov, tropisk tørskov og tågeskov.

Vi lægger ud omkring vulkanen Irazú, hvor der på gode dage er udsigt til både Stillehav og Det Caribiske Hav. I det hele taget er der fantastiske udsigter på vores stier. Vi vandrer i mystiske bjergregnskove, ved Stillehavskysten møder vi den typiske regnskov, og helt anderledes bliver oplevelsen af den tropiske tørskov i det nordlige Costa Rica.

Rejse til Costa Rica: Dette er inkluderet i prisen

Rejse til Costa Rica: Rejseplan

Pris fra kr. 31.990,- pr. person

Rejsetilbud

Gå på lavastier og tag et varmt bad

Vi slutter denne fantastiske rejse af med en vandretur i Arenal nationalpark, som rummer to vulkaner – Arenal vulkanen (1657 m) og Chato vulkanen (1140 m).

Vi vandrer ved El Mirador, der er et privatejet område, velegnet til vandring. Vi vandrer en tur langs lavamarker og med udsigt til vulkanen. Vi fortsætter ud på de såkaldte ”lava trails”. Disse vandrestier blev dannet af de store mængder lavastrømme, der flød ned fra vulkanen i det store udbrud i 1968. På slutningen af denne vandretur kommer vi til et udsigtspunkt, som på en klar dag giver et perfekt billede af vulkanen.

Efter vi har nydt udsigten, vandrer vi videre ind i regnskoven i Arenal nationalpark. Her får vi en chance for at se tapirer, aber og tamme næsebjørne. Der er et rigt fugleliv i denne park, og vi kommer forhåbentlig til at se de flotte trogoner, papegøjer osv.

Om eftermiddagen bader vi i de varme kilder, som bliver opvarmet af Arenal vulkanen, mens vi nyder de tropiske haver med palmer, blomster og kaffe træer. Herefter spiser vi rejsens sidste middag sammen.