Denne vandretur ad Caminoen er for dig, der vil gå få kilometer om dagen og opleve de bedste strækninger på Camino mellem O Cebreiro og Santiago de Compostela. Der er sørget for person-transfer og kørsel den bagage – så du kan gå i dit eget tempo uden hast.

Pilgrimsruten til Santiago kaldes også Jakobsvejen. Ruten er en af de vigtigste kristne pilgrimsruter. Apostlen Jakob menes at ligge begravet i Santiago. Siden middelalderen har pilgrimme vandret til Santiago de Compostela. Ruten er på UNESCOs liste over verdensarv.

Caminoen er en særlig oplevelse. Her har mennesker lige siden vikingetiden vandret til Santiago. Der er mange grunde til at vandre pilgrimsruten. Nogle tiltrækkes af naturen, nogle af kultur, historie og bygningsværker – andre vandrer ruten af personlige grunde.

På denne tur oplever du rutens højdepunkter bl.a. den gamle landsby O Cebreiro, som er opført i keltisk stil, det imponerende kloster i Samos, der tilhører benediktinernes orden kendt for deres gregorianske sange, Portomain, Palads de Rei, Rua og selvfølgelig målet for turen – Santiago de Compostela.

Når man vandrer Caminoen møder man andre vandrere – man mærker fællesskabet, åbenheden og omsorgen når der hilses med et “Bon Camino”.