A Nuciara Park Hotel & Wellness Center har en smuk beliggenhed mellem Siciliens bakker og strande. Her bliver du indkvarteret i afslappende omgivelser med både udendørspool og et moderne Wellnesscenter og SPA (som kun er for voksne). Her kan du se frem til en dejlig ferie i solen med fokus på afslappede stunder, udflugter til spændende byer og flere gode madoplevelser.

A Nuciara Park Hotel & Wellness Center har en god beliggenhed, hvis du gerne vil rundt på Sicilien og opleve nogle af de smukke perler. Hotellet ligger i en rolig, grøn dal lige uden for Fuci Siculos centrum og blot fem minutters bilkørsel fra strandene. Fra hotellet er det let at komme til motorvejen, som fører til både romantiske Taormina og den store, livlige by, Catania, hvor du kan besøge restauranter, markeder og seværdigheder. Hvis du vil være aktiv på rejsen, anbefaler vi et besøg til Etna, som du kan bestige sammen med en uddannet guide.

På A Nuciara Park Hotel & Wellness Center bor du i enkelt indrettede og lyse værelser, som alle har aircondition og eget badeværelse. Nogle værelser har desuden en fin udsigt over havet. Hver morgen er du velkommen til at starte dagen med et godt morgenmåltid, som om sommeren serveres fra en buffet og om vinteren ved bordet. Efter morgenmaden kan du slå dig ned ved den store pool i haven, som er omgivet af liggestole, hvor du kan læne dig tilbage og nyde tilværelsen. Der er også en SPA (kun for voksne), hvor du kan gå i sauna, tyrkisk bad og bestille forskellige behandlinger. Når sulten melder sig, er der en bar, som serverer enklere retter til frokost og aperitivo. Her er ikke nogen middagsrestaurant, og vi anbefaler derfor, at du har lejebil, så du nemt kan komme rundt i området.

Derfor skal du vælge A Nuciara Park Hotel & Wellness Center

  • Nærmeste lufthavn: 81 km
  • Nærmeste strand: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Receptionen er åben alle dage mellem kl. 07.30-09.30. Giv venligst hotellet besked om dit forventede ankomsttidspunkt, da receptionen ikke altid er bemandet. Sen ankomst er på forespørgsel og mod betaling, hvis du ankommer efter kl. 23.00. Da  A Nuciara Park Hotel & Wellness Center ligger lidt afsides, anbefaler vi, at du har bil for at komme til og fra hotellet samt for at kunne tage på udflugter i området. Der er privat parkering på området (eventuelt mod betaling). Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse.

Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Adgang og behandlinger i SPA bestilles og betales på stedet. I lavsæsonen er spa-afdelingen lukket i ugen, men det er som regel alligevel muligt at bestille tid. De er lukket om tirsdagen. Spørg receptionen for flere detaljer.  Eventuel turistskat betales på hotellet.