Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

USA er nu åben for turister

Nu kan du igen rejse til USA! Så hvis du har glædet dig til en tiltrængt ferie, så er det nu, du kan tage afsted.

Siden d. 8. november 2021 har USA nemlig været åben for turister efter 20 måneder, hvor man ikke har kunnet rejse dertil, da landet har været lukket for turister pga. coronapandemien.

 

Sæt dig ind i reglerne

Der er flere ting, du bør sætte dig ind i, inden du rejser. Reglerne er nemlig ikke, ligesom i Danmark. Og reglerne varierer afhængigt af, hvilken stat du rejser til.

Du kan orientere dig om reglerne for hver enkelt stat her og her, så du er bedre klædt på til din rejsedestination.

Helt grundlæggende skal du opfylde følgende:

  • Du skal have en gyldig ESTA eller et gyldigt visum (læs mere her).
  • Du skal være vaccineret med en godkendt vaccine (Pfizer, Johnson & Johnson, Moderna, AstraZeneca, Sinopharm og Sinovac. Krydsvaccination accepteres).
  • Dertil skal du kunne fremvise en negativ coronatest, som max må være 3 dage gammel inden afrejse. Både PCR-test og hurtigtest accepteres.

Kravet om vaccine gælder ikke for børn under 18 år. Her er det dog nødvendigt at fremvise en negativ coronatest under samme vilkår, som det kræves af voksne.

Børn under to år er fritaget for både krav om vaccine og test.

 

Ha’ dit papirarbejde på plads

Ovenstående krav skal kunne dokumenteres, og dette medfølger en del papirarbejde.

Når du booker din flyrejse skal du uploade visse dokumenter for at kunne gennemføre din booking. Det varierer fra selskab til selskab, hvilke og hvor mange dokumenter du skal uploade.

På selve afrejsedagen skal du i lufthavnen fremvise dokumentation for, at du lever op til kravene for vaccination og test.

Mange flyselskaber kræver desuden, at du skal give en række oplysninger for bedre at kunne smitteopspore. Bl.a. telefonnummer, e-mail osv.

 

Hvor skal du rejse hen? Her er vores bud

Med de mange rejsemuligheder som USA byder på, kan det efter 20 måneders nedlukning være svært at beslutte sig for, hvortil rejsen skal gå hen i USA! Vi giver dig her et par gode bud på, hvor du skal rejse hen.

 

USA er nu åben for turister
New York

 

New York: Verdenskendte seværdigheder

Hvad med at tage på storbyferie i New York? Det er den mest folkerige by i hele USA, og den er kendt for sit pulserende gadeliv, kulturelle og kulinariske oplevelser. Det er svært ikke at forelske sig i byen.

New York byder på et hav af oplevelser. Det er en oplevelse blot at vandre ned igennem gaderne, men byen har også nogle absolutte must-see seværdigheder, som du ikke bør gå glip af, bl.a. Frihedsgudinden, Empire State Building, World Trade Center Memorial Museum, Central Park og Times Square. Times Square er i lighed med Empire State Building også kendt fra flere amerikanske film, og det er her turister og New Yorks befolkning samles nytårsaften for at tælle ned til det nye år. De enorme reklameskærme og neonskilte skaber en helt speciel stemning, som man bør opleve.

 

USA er nu åben for turister
Miami

 

Miami: Kombinér storbyferie med hvide sandstrande

Er du på udkig efter en storby med solgaranti, hvide sandstrande, forlystelser, shopping og gode restauranter? Så skal du rette rejseblikket mod Miami. Byen ligger i den sydlige del af solskinsstaten Florida og har et tropisk klima. Dén måned, der har den laveste gennemsnitstemperatur, er januar, men temperaturen ligger stadig på 23 grader.

Stranden i South Beach er bare fantastisk og tiltrækker turister fra hele verden året rundt. Og på Ocean Drive ligger de store natklubber, hvor du kan støde ind i flere kendisser. Der er er en masse barer med god livemusik.

Miami er også et rent shoppingparadis, og udbuddet af designerting, mærkevaretøj, sko og accessoires er uendeligt. Shoppingområderne ligger i gåafstand fra de lækre strande og hoteller, så det bliver ikke nemmere.

 

USA er nu åben for turister
Las Vegas

 

Las Vegas: Underholdning for alle pengene

Prøv noget helt unikt og tag på ferie i Las Vegas.

Las Vegas Strip er hovedgaden i byen, og det er hér, det sker! The Strip er 6,4 kilometer lang og spækket med seværdigheder. Der er kasinoer og hoteller, og ud af verdens 30 største hoteller ligger hele 20 af dem på denne gade. Hvert eneste hotel er mere spektakulært end det andet. Flere steder er der udendørs shows, og ét af dem er hotellet Bellagios store fontæneshow med dansende vandstråler og lysshow.

Der er så mange forskellige underholdningsshows i Las Vegas. Hvad enten du er til musik, dans, cirkus, stand up comedy eller noget helt femte. Der er næsten altid flere store musikstjerner i byen på samme tid. Dertil kommer, at Grand Canyon kun 4-5 timer væk fra Las Vegas. Tag tidligt afsted om morgenen, kør gennem ørkenlandskabet og gør en dagstur ud af det.

 

 

 

Rejsetilbud

Krydstogt på Rhinen
Rejse til Grønland
Kreta lille

I samme kategori

Kyoto
Forårsrejse
Byhotel (udvalgt billede)
Australien

Mest læste

Forårsrejse
troldejagt i Danmark
Verdens største byer
Verdens 10 mindste lande

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)