Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Transport i Dubai

Transport i Dubai er ikke særlig fodgængervenligt, og i mange områder af byen er der hverken fortorve eller gågader. Derimod er der masser af taxaer og en splinterny metro.

Taxa i Dubai

Mange vælger at komme rundt i Dubai med taxa, da det faktisk (nok som det eneste i Dubai) ikke er særlig dyrt. Som noget særligt findes der ligefrem lyserøde taxaer med kvindelige chauffører, som kun er for kvindelige passagerer. En taxa fra lufthavnen til Dubai Marina koster ca. 100 AED (ca. 200 kr) + drikkepenge.

Det er kutyme, at man som kvinde sætter sig ind på bagsædet af en taxa. Som udgangspunkt kan man kun betale med kontakter i taxaerne, så husk at have penge på lommen. Ofte har de heller ikke mange vekselpenge.

Nummeret til Dubai Taxi er +971042080808. Med dette nummer er du sikker på, at det ikke er en ”sort” taxa, du får sat dig ind i. Det koster dog et startgebyr på 8-12 AED, afhængigt af hvilken tid på dagen, det er, hvis du forudbestiller. Hvorimod, hvis du prajer taxaen på gaden, så er startgebyret 5AED.

Metro i Dubai

Dubai har også et splinternyt og velfungerende metrosystem på i alt 75 km. Den kører fra kl. 6.00 til kl. 23.00 fra lørdag til torsdag og fra kl. 14.00 til 24.00 om fredagen.

Der er 2 linjer, den røde med 29 stationer og den grønne med 18 stationer. Man køber nemt sin billet i en automat til enten én eller to zoner, og ved hver automat hænger en oversigt over zonerne.

Læs mere om Dubai:

Transport i Dubai
Transport i Dubai

Rejsetilbud

Amalfikysten_udsigt-1-1024x768
Stammershalle Badehotel
Glamping hos Marsk Camp

I samme kategori

Helsinki
Udforsk Japan
Julestemning i Europa
Leadenhall Market London

Mest læste

troldejagt i Danmark
verdens farligste landingsbaner
De største lufthavne i verden
Travelmore

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)