Hvor skal man tage på storbyferie i efteråret? Hvor er det varmt i oktober? Hvad er den billigste storby i Europa? Det er spørgsmål mange danskere stiller sig selv, allerede første dag efter sommerferien. Selvom det kan være hyggeligt med varm kakao under tæppet, mens regnen siler ned udenfor, er det grå og kolde efterårsvejr i Danmark ikke det mest tiltalende.

Kalenderen viser snart oktober måned, og selvom det ikke er mange måneder siden sommerferien, kan mange danskere godt lide en lille smuttur i efteråret.

Vi giver vores bud på de fem bedste storbyer, til en storbyferie i efteråret.


Budapest – Østeuropas Paris


Termiske bade, gullasch og fantastisk arkitektur. Det er tre ting du næppe kommer udenom, hvis du besøger den ungarske hovedstad. Byen der opdeles af den mægtige Donau, består af hhv. Buda og Pest, der har hver sin charme. Mens Pest-siden er rig på restauranter, kaffehuse og butiksfyldte boulevarder, har Buda-siden flere af byens kulturelle højdepunkter. Gellertbjerget med citadellet, Fiskerbastionen og Matthias-kirken ligger alle på Buda-siden og er alle must-sees, når du besøger byen – og så er udsigten sublim deroppefra.

Fik vi nævnt prisen? At sige Budapest er billigt, ville være en underdrivelse, så hvis du har brugt alle lommepengene på sommerferien, er det stadig til at have med at gøre.

En sidste nævneværdig ting om Budapest er vejret. Rejser du til dertil i oktober kan du stadig se frem til behageligt vejr, da temperaturen snildt kan lægge sig omkring de 20 grader.

Læs mere om Budapest her.

Budapest, det ungarske parlament, storbyferie i efteråret.


Prag – måske den billigste storbyferie i efteråret


Ligesom Budapest er Prag en meget billig storby at besøge. Det er billigt at flyve dertil, det er billigt at bo der, og hos nogle supermarkeder kan du få billigere øl end vand.

Udover den lighed, er Prag også opdelt af en flod. Flere broer krydser floden, men læg særligt mærke til Karlsbroen (Charles Bridge), som er en gangbro, dvs. der er ingen færdsel. Broen er til gengæld propfyldt med gademusikanter, sælgere og turister. På øst-siden har du den gamle og charmerende bydel, som er det optimale sted at bosætte sig. Her er du i gåafstand til alt i Prag. På vest-siden finder du bl.a. The Lennon Wall og Prags borg (Hradčany Castle), som også er på listen over must-sees i Prag.

Tager du til den tjekkiske hovedstad er du, ligesom i Budapest, ofte sikret et bedre vejr end i Danmark. Gennemsnitstemperaturen i oktober ligger omkring de 16-18 grader.

Læs mere om Prag her.

Prag, Karlsbroen.


Edinburgh – Storbritanniens smukkeste by


Edinburgh vandt i 2012 prisen for Europas førende turistdestination, af World Travel Awards, og ikke uden grund. Den skotske hovedstad er udnævnt til Storbritanniens smukkeste by, og foruden ’the looks’ byder Edinburgh på alt fra eksklusiv shopping, til store flotte parker, gode restauranter og sidst, men ikke mindst, kulturarv ad libitum.

Edinburgh Castle, The Royal Mile, Arthur’s Seat og The National Museum of Scotland er nogle af byens brændpunkter, som du må opleve. Bliver du træt undervejs kan du slå et smut forbi Elephant House caféen, hvor forfatteren J. K. Rowling skrev det første udkast til Harry Potter-bøgerne. 

Prismæssigt er Edinburgh ikke helt så billigt som hverken Budapest eller Prag, dog stadig betydelig billigere end Danmark.

På vejrfronten ligger Edinburgh i oktober på en gennemsnitstemperatur på omkring 12-15 grader.

Edinburgh, Edinburgh Castle, storbyferie i efteråret.


Dublin – ”Den grønneste by i Europa”


Hvad skal man opleve i Dublin? De fleste vil nok påstå at den irske hovedstad hovedsageligt er kendt for Guinness-øl, St. Patrick og byens hyggelige gader og stræder. Det er den nok også, og især pubkulturen og de hyggelige gader og stræder er med til at give Dublin en helt speciel sjæl og stemning. I Temple Bar-området ligger de charmerende irske pubs op og ned ad hinanden. Her er det oplagt at få sig en Guinness eller Murphy’s stout.  

Er du mere til natur og grønne områder, så er Dublin også storybyen for dig. Velvet Strand, Lough Tay og Killiney Hill er vores top-3 over naturområder i Dublin.

Læs mere om Dublin her.

Dublin, The Temple Bar.


Rom – lev la dolce vita


Rom har længe været utroligt populær, når danskerne tager på storbyferie i efteråret.

Alle veje fører til Rom. Den har vi alle hørt et par gange før. Ordsproget skulle stamme fra dengang Romerriget strakte sig et godt stykke ud i Europa. Dengang anlagde man kun veje som førte til eller fra Rom.

Dette vidner ligesom så meget andet i historiebøgerne om, at Rom med sin historiske betydning er et visit værd, på alle årstider. Colosseum, Peterskirken og Det Sixtinske Kapel med Michelangelos mesterværker er seværdigheder der bør være på enhver rejselystens ’bucket list’.

Er de 12-15 grader i Edinburgh ikke nok for dig, så vil den italienske hovedstad med sit syditalienske klima, måske virke mere tiltalende. Tager du på storbyferie i Rom i oktober, kan termometeret sagtens ramme de 25 grader. En pizza Margherita, en kold cola og 25 grader – det lyder ikke så dumt.   

Læs mere om Rom her.

Rom, Colosseum, storbyferie i efteråret.

Når du vender hjem fra din storbyferie i efteråret, nærmer skisæsonen sig med hastige skridt. Læs her, om vores bud på de fem bedste offpiste- og freeride-områder i Frankrig.