Guide: De fem bedste campingpladser i Italien
Sommerferien begynder så småt at nærme sig, og der skal styr på årets ferie. Måske har i børn, der skal aktiveres, men budgettet skal ikke sprænges fuldstændigt. Bare rolig – der er muligheder. Vi serverer her en top-fem over de bedste campingpladser i Italien, så der er plads til afslapning med sprøde pizzaer og kold hvidvin. Samtidig med at børnene har det sjovt.
Camping Union Lido – Skøn og mangfoldig campingplads
Tag familien med til Camping Union Lido, som ligger mellem havnebyen Jesolo mod nord og gondol-byen Venedig sydpå. Her finder du én af Italiens bedste campingpladser, hvis du er ude efter afslapning ved poolen eller stranden. Det kan også være, det ældste barn vil lave noget aktivt i en hel. På campingpladsen Union Lido er der noget for alle.
Kort om Camping Union Lido:
- Stort og moderne poolområde med vandrutsjebaner
- Badestrand i baghaven
- Spa-, fitness- og wellnessområde
- Gode muligheder for udflugter til eksempelvis
Venedig
Det store poolområde byder på masser af sjov for både børn og voksne. Der er delt op i to områder – Aqua Park Marino og Aqua Park Laguna – som har hver
deres sjove og spændende aktiviteter. Der er rutsjebaner,
vandfald, vandmassage, tropisk solarium og meget mere.
Har man i stedet behov for sand under og mellem fødderne, så kan campingpladsen også klare den. På den nærligendde Cavalino-kyst er der en kilometer sandstrand udstyret med parasoller, solsenge, beachvolley – udelukkende for campingpladsens gæster.
Camping Norcenni Girasole – Fantastisk campingplads tæt på Firenze
Union Lido har Venedig som trækplaster. Camping Norcenni Girasole har den flotte middelalderby Firenze. Camping Girasole ligger en halv times kørsel fra Firenze – men samtidig midt i det bakkede og blomsterrige toscanske bjerglandskab. Udover en shoppe-og spise tur til Firenze, hvor man sagtens kan bruge en hel dag, arrangerer campingpladsen også ture til Rom og Pisa.
Hvorfor Camping Norcenni Girasole?
- Stort poolområde med gode rutsjebaner
- Gode udflugtsmuligheder (Eks. Firenze, Rom,
Pisa, vinsmagning og mountainbike) - Masser af aktiviteter for børn og voksne
- Udsigt til de toskanske bjerge
Hvis du ikke har en campingvogn, du kan smide bag familiebilen, har du mulighed for at leje et mobilehome. I luksusklassen. Du kan også sove i et safaritelt i Serengetti-stil. Uanset om du vælger det ene eller det andet, får du adgang til en masse aktiviteter: Tennis, fodbold, basketball, minifolf og meget mere. Det er næsten ikke en mulighed at kede sig på Camping Girasole.
Er du taget på ferie for at slappe af har, du også rig mulighed for det. Tag i wellness- og skønhedscenter, prøv deres sauna, dampbade, boblebad og massage. slut af med en manicure eller pedicure. Det er en oase af afslapning.
Camping ved Gardasøen – Velkendte Bella Italia
Gardasøen har i flere årtier været et uhyre populært feriemål for danskere. Og det er ikke underligt. Nogle af de bedste campingpladser i verden ligger ved den store sø. Hvis du er en af dem, der ikke har været ved Gardasøen endnu, er Bella Italia et rigtig godt udgangspunt for dit første besøg.
Camping Bella Italia ligger i rolige og smukke omgivelser. Selve campingpladsen er fyldt med aktiviteter for unge som gamle, og hvis det ikke er nok, ligger Italiens største forlystelsespark, Gardaland, kun en kort køretur væk.
Hvorfor Bella Italia?
- Adgang til Gardasøens 1 kilometerlange strand
- Flere store poolområder med store
vandrutsjebaner - Gardaland inden for kort afstand
Der kan nærmest ikke være tale om en italiensk campingplads uden et kæmpe badeland. Og Bella Italia er ingen undtagelse. Derudover er der adgang til en kilometer privat sandstrand ved Gardasøen. Den er kendt for at være meget børnevenlig, fordi den ikke er så dyb, og der er heller ikke understrøm.
Marina di Venezia – En af Europas bedste!
Vi kan ikke kalde listen fuldkommen uden Marina di Venezia. Campingpladsen er også med på vores liste over de bedste campingpladser i hele Europa. Så den er naturligvis selvskrevet her.
Hvorfor Marina di Venezia?
- Adskillige aktiviteter og gode faciliteter
- Gigantisk vandland med mange poolområder
- Adgang til lækker sandstrand
Den fem-stjernede campingplads er endnu et oplagt valg, hvis i er en familie af vandhunde. Vandlet dækker hele 15.000 kvadratmeter med 10 forskellige poolområder og masser af rutsjebaner.
Stranden, der hører med til campingpladsen, ligger perfekt lige ud til det smukke Adriaterhav, og er udstyret med strandbarer, isbarer og masser af sjove aktiviteter.
Camping Residence Village- Hyggelig campingplads på Cavallino-kysten
Camping Residence Village er endnu en perle ud til Adriaterhavskysten. Den ligger på Cavallino-kysten, som er tildelt det blå flag for sikkerhed og renhed. Campingpladsens strandbred skråner ned mod havet, hvilket giver godt med læ og et godt overblik over dine børn, mens de svømmer og leger i vandet.
Hvorfor Camping Residence Village?
- Lækkert poolområde med vandrutsjebaner
- God sandstrand med skråning ned mod havet
- God underholdning for børn
- Aqualandia inden for kort afstand
Ligesom andre campingpladser på vores liste har Residence Village et bredt udvalg af overnatningsmuligheder. I kan udover en campingvogn blandt andet leje en ferielejlighed, en moderne maxi-caravan med mere.
Der er et lækkert poolområde, som har ansat et hold medarbejdere til at sikre sjove aktiviteter for familien hele dagen. Er der dage, hvor du og resten af familien har brug for at skrue tempoet ned, er der mulighed for en gåtur i pinjeskoven eller et smut til Venedig, som ikke er langt væk.