Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Pelle Hvenegaard anbefaler at opleve Togo: Smuk natur og UNESCO verdensarv

På landkortet er Togo ikke mere end en tynd stribe af Vestafrika. Men landet har faktisk rigtig meget at byde på! Og med lidt forberedelse kan man sagtens rejse dertil.

Togo har fantastiske kulturer, smukke bjerge, sumpe, snoede flodsystemer og mudrede områder, der trædes flade af elefanter.

Landet strækker sig fra det atlantiske ocean til naturskønne Burkina Faso og er godt klemt sammen mellem Ghana og Benin.

Vi har talt med vært, forfatter og skuespiller, Pelle Hvenegaard, som for nylig rejste i landet i forbindelse med Danmarks Indsamling. Og så kan du læse vores anbefalinger til steder og oplevelser i Togo.

 

 

Togo er et smukt land, men det er vigtigt at forberede rejsen

Togo Pelle Hvenegaard
Foto: Pelle Hvenegaard

 

Det er svært at sætte en finger på Togos natur. Dyrelivet langs floderne og de smukke bjergtoppe danner den helt rigtige ramme for en god rejse til Vestafrika.

Men Togo er samtidig et land, der ikke er så turistet som mange andre afrikanske lande. Visse områder er præget af meget fattigdom, og det er heller ikke alle dele af landet, hvor det er en god idé at rejse til.

Det skal dog overhovedet ikke afskrække dig fra at rejse dertil! Hvis man forbereder sig godt hjemmefra, er Togo en smuk rejsedestination, hvor man får mulighed for at opleve de lokale kulturer og den smukke natur som kendetegner landet.

Og spørger man Pelle Hvenegaard, er det også bare et spørgsmål om at kontakte lokale rejseorganisationer og undersøge, hvor det er godt og sikkert at rejse i Togo.

Vores journalist spurgte ham, om han synes det er en god idé at kontakte lokale organisationer og rejse rundt med dem:

Det vil jeg til en hver tid gøre. Sådan synes jeg verden er mest spændende. Find nogen der er lokale og så tag fat i dem, og oplev verden sammen med dem, fortæller Pelle Hvenegaard.

Byerne i Togo byder på kulturelle oplevelser

Man finder ikke store metropoler og gigabyer i Togo. Men landet har flere byer, hvor man bl.a. kan tage på markeder og smage lokale retter, høre musik og møde de lokale indbyggere.

Det er som regel en by som Lome, man lander i, når man flyver til Togo. Da Pelle Hvenegaard rejste til Togo, var det en helt speciel oplevelse at flyve ind over byen.

Jeg lagde mærke til, da jeg fløj ind over byen, at det lignede nærmest en stjernehimmel. For de huse der har elektricitet, har typisk kun én pære der lyser – og ellers er der jo bål. Det er virkelig en anden verden, fortæller han.

Kpalime er en anden af Togos større byer, som er et besøg værd. Byen ligger ved foden af en jungle og bærer på historien fra fortidens tyske kolonier, blandet med lokale voodoo-udsmykninger.

 

Traditionelle landsbyer på UNESCO’s verdensarvsliste

I Togo kan man også besøge regionen Koutammakou i det nordlige Togo. Regionen er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste for dens gamle, rustikke landsbyer.

Her bor de lokale i runde lerhytter og lever efter lokale stammetraditioner. Man kan sagtens besøge regionen som turist, men det er igen en god ide at man planlægger besøget i samarbejde med en lokal organisation og besøger landsbyerne sammen med dem.

Pelle Hvenegaard har også besøgt nogle af Togos landsbyer. For ham var det en særlig oplevelse, da man kommer helt tæt på mennesker, der lever under helt andre vilkår, og med helt andre traditioner og kulturer end os selv.

Vi var ude i en landsby ved floden der deler Togo med Bénin… Der bruger man simpelthen floden. Det er der man vasker sig, det er der man vasker tøj, men det er sådan set også drikkevand. Det betyder, at vandet skal slæbes op til landsbyen i det område. Det er pigernes opgave, så de går 10 kilometer hver morgen med 25 kilo på hovedet, fortæller han.

 

Togo, Pelle Hvenegaard
Foto: Pelle Hvenegaard

 

Det er et klart eksempel på en virkelighed, der er meget langt fra den vi har i Danmark. Men Pelle Hvenegaard understreger, at de lokale har let til grin og ikke mindst dans.

Det er jo også en oplevelse af ekstrem livsglæde på trods. Man oplever smil og dans og rigtig meget humor… Den oplevelse har jeg haft rigtig mange steder ude i verden, men i særdeleshed i Afrika, fortæller han.

Og netop sådan en oplevelse sætter tingene i perspektiv, fortæller Pelle Hvenegaard.

Det der med at komme, og selvfølgelig blive ramt af hvor fattigt det er, og manglen på nogle af de basale ting, som i virkeligheden er lidt livsødelæggende. Men samtidig mærker man også, hvor kort der er til grinene, og hvor kort der er til dansen. Det sætter tingene lidt i perspektiv.

Store naturoplevelser i Togos nationalparker

Nationalpark i Togo

 

Togo har tre nationalparker, hvor turister kan komme på safari og se de vilde dyr på tæt hold. Den største nationalpark hedder Fazao Malfakassa National Park. Her lever bl.a. elefanter, chimpanser, krokodiller og de mange fuglearter i nationalparkens tætte skove og langs de smukke flodbredder.

De to andre nationalparker er henholdsvis Keran National Park, der faktisk er nemmere at komme til fra nabolandet Ghana. Den tredje nationalpark hedder Fosse aux Lions National Park og er den nordligste, men også mest ufremkommelige.

 

Bliv klogere på Togo

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om Pelle Hvenegaards oplevelser i Togo, så udkommer han med rejsepodcasten Med Børn i Bagagen 1. februar.

Her fortæller han sammen med Mascha Vang og Rikke Hørlykke – der begge havde deres piger med i Togo – om deres oplevelser i det vestafrikanske land.

Hvem ved, måske er Togo en rejsedestination for dig? Landet byder i hvert fald på en lidt anderledes turistoplevelse.

Rejsetilbud

Rejse til Indien
Spaophold på Jacy'z
der-er-mange-smukke-kyststrækninger-på-vejen-mod-salalah-foto-esben-gynther

I samme kategori

Zillertal (4)
Zillertal adventure (4)
Kyoto
Forårsrejse

Mest læste

troldejagt i Danmark
london-3078109_640
Travelmore
Verdens 10 mindste lande

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)