Den skandinaviske gastronomi er kendt for at være i verdensklasse, og vores svenske naboer er da heller ikke nærige med de gode spisesteder i Stockholm. Travelmore giver dig her, en række af de bedste restauranter i den svenske hovedstad.


Gastrologik


Er du på udkig efter en ægte gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige, skal du besøge den 1-stjernede Michelin-restaurant Gastrologik. Gastrologik er et af de bedste spisesteder i Stockholm. Menuen skifter hver dag, og det er kokken, der bestemmer dagens menu. Menuen hedder nemlig altid ”Let Today’s Produce Decide”, og prisen ligger på 1295 svenske kr.

Råvarerne er friske og lokale, og grøntsagerne stammer fra Stockholms store grøntsagshave lidt udenfor byen, Rosendals Trädgärd. Stilen er enkel og skandinavisk. Man skal være ude i god tid, så husk allerede at bestille bord hjemmefra Danmark. Adressen er Artillerigatan 14, 114 51 Stockholm.


Delikatessen Bistro Bar


Dette skulle efter sigende være Stockholms mest romantiske sted. Om sommeren tilbyder de en kort sommermenu, som man kan nyde enten i baren eller ude foran, og om vinteren er der flere retter at byde på. Der er fx grillet entrecôte, hummus, friterede nye kartofler, grillede grøntsager og lækre cocktails.

Betjeningen er helt i top, og her er virkelig hyggeligt, så man føler sig rigtig godt tilpas, når man har tilbragt sin aften på Delikatessen Bistro Bar. Adressen er Krukmakargatan 22, Södermalm.

Delikatessen Bistro Bar


Lilla Ego


Lilla Ego er en restaurant, der ofte omtales på internettet. Det er en én af Stockholm mest elskede restauranter, der serverer luksuriøse retter til ganske jordnære priser.

Også på denne restaurant skifter menuen dagligt, og den kan fx stå på marineret sild med æggeblomme og majroe, svampe og granskud, selma med gruyére eller sandart med sauce af flodkrebs og øl. En lille gastronomisk perle, og du går ikke skuffet derfra. Adressen er Västmannagatan 69.

Lilla Ego. spisesteder i Stockholm


The Green Queen


Dét her er et af de hyggeligste spisesteder i Stockholm! Der er her tale om en flydende café, som ligger på træflåder i vandet. Dertil kommer, at alt er gluten- og laktosefrit samt økologisk. Du kan fx vælge at bestille de lækreste wraps – eller hvad med en vegansk pulled pork burger med rodfrugt-pomfritter?

De serverer også vin og det lækreste kage. Adressen er Norr Mälarstrand 64, 112 35 Stockholm.


Læs mere om Stockholm:

spisesteder i Stockholm