Spisesteder i Milano
Det kan godt være, at Milano og Italien rimer på Gucci og Versace, men det gør det altså også på pizza og pasta. Her får du 3 af vores ultimative italienske spisesteder i Milano.
Pizza AM – Milano’s bedste pizza!
Det er ikke altid størrelsen, det er gørelsen. Selvom dette lille pizzasted ikke ser ud af så frygtelig meget, så får du her, én af de bedste pizzaer i Milano. Hos Pizza AM får du friske ingredienser fra det sydlige Italien, på en millimetertynd bund. God service og hurtig betjening er en selvfølge her, og er du i fare for at skulle vente lidt, får du stukket et lækkert stykke focaccia og et glas Prosecco i hånden.
Med kun 7 forskellige pizzaer på menuen, virker udvalget måske ikke som det største, men dette er blot endnu én af grundene til, at du skal vælge Pizza AM. En mindre og mere simpel menu, tyder ofte på et bedre håndværk.
Adresse:
- Corso di Porta Romana 83, Milano
Åbningstider:
- Man. – fre.: 12.00 – 14.30 & 19.00 – 23.00
- Lør.: 12.15 – 14.30 & 19.00 – 23.15
- Søn.: 19.00 – 23.15
Ristorante Da Oscar – bedste pasta i Milano
Her får du en autentisk milanesisk spiseoplevelse! Du bliver budt indenfor i en lille hyggelig restaurant der oser af italiensk charme, og sidder ved langborde og nyder din lækre pasta.
Tjenerne er søde og rare, priserne er gode, MEN der er ofte rift om pladserne på Ristorante Da Oscar, så det er en god idé er reservere plads i god tid. Gerne et par dage i forvejen.
Prøv deres husets pasta, eller vælg den sikre vinder: Spaghetti Carbonara. Uanset, hvad du vælger, så er du sikret en madoplevelse du ikke vil fortryde.
Adresse:
- Via Lazzaro Palazzi 4, Milano
Åbningstider:
- Man.: 19.30 – 22.45
- Tirs. – lør.: 12.30 – 14.15 & 19.30 – 22.45
- Søn.: Lukket
Crudité Milano – verdensklasse fisk og skaldyr
I den lidt finere ende, finder du Crudité Milano, som er et nyt sted i Milano. Ikke desto mindre, et virkeligt godt sted! Her kan du nyde en italienskinspireret fisk og skaldyrs-menu, som vil efterlade dine smagsløg i den syvende himmel.
Hos Crudité Milano får du ikke blot et måltid, du får en kulinarisk oplevelse. Priserne er deropad, men er dine madoplevelser lige så vigtige som seværdighederne, så går du ikke galt i byen her.
Adresse:
- Via Eugenio Villoresi 10, Milano
Åbningstider:
- Man.: Lukket
- Tirs. – fre.: 12.30 – 15.00 & 19.30 – 00.00
- Lør.: 19.30 – 00.00
- Søn.: 12.30 – 15.00 & 19.30 – 00.00
Læs mere om Milano: