Harzen
USA

De 10 bedste sommerhusområder i Danmark

Duften af grill, evigt åben terrassedør og badminton og vikingespil i haven. Det er ting, der minder om sommer i Danmark – og i særdeleshed sommerhusferie. Så her får du top 10-listen over de bedste sommerhusområder i Danmark.

Mange danskere er efterhånden blevet glade for at holde ferie i Danmark. Men måske kunne du godt tænke dig at udforske et nyt område af vores dejlige land, som du ikke har set før. Så læs med her.

 

1. Vesterhavet, Vestjylland

Bedste sommerhusområder
Ved Vesterhavet kan man opleve marhalmen i klitterne

 

Vesterhavet skal naturligvis nævnes på listen over de bedste sommerhusområder. Det er nemlig et overordentligt populært sted, når det kommer til sommerhuse, måske fordi man får en særlig fornemmelse af at komme fuldstændig væk fra hverdagen.

Blåvand er det største område ved Vesterhavet, og her er en meget børnevenlig strand, fine butikker med kunsthåndværk og masser af caféer og restauranter. Desuden er der mange storslåede naturoplevelser langs vestkysten. Blåvandshuk Fyr eller bunkerne længere oppe langs kysten.

 

2. Tisvildeleje, Nordsjællands bedste sommerhusområde

Sommerhusområde Danmark
Tisvildeleje er et populært sommerhusområde

 

I Tisvildeleje finder man en kilometerlang fuldstændig hvid og børnevenlig sandstrand, et vrimlende byliv og smuk natur i bakkelandskab. Her er masser af lækre restauranter, forretninger, gallerier og et loppemarked hver lørdag i sommerperioden.

I nærheden er Tibirke Bakker, hvor man kan tage på vandretur – måske en tur rundt om Danmarks største sø Arresø, der ligger i samme område. Man kan også tage en tur til Gribskov, som er en af Danmarks største skove, og som også er på listen over populære sommerhusområder.

 

 

3. Syddjurs

På Syddjurs kan man opleve fantastiske strande, charmerende kystbyer og gamle købstæder. Desuden kan du give dig i kast med både forlystelsesparker, dyreparker, akvarium og en regnskov. Der er altså rigeligt med oplevelser, hvis man lige trænger til en dag med fuld aktivitet væk fra sit dejlige åndehul i sommerhuset.

 

4. Nordfyn – et af de bedste sommerhusområder

Nordfyn er en lille perle, når det kommer til ferie og sommerhuse. Her kan man tage en tur på stranden, hvor der til hvert et lille sommerhusområde er en lille badebro tilknyttet. Du kan også tage til Flyvesandet, som er det største klitområde på Fyn.

Ellers tag til den populære og børnevenlige Hasmark Strand ved Otterup. Hvis du har brug for en naturoplevelse kan du gå til Æbelø uden for Bogense. Her skal man holde øje med tidevandet, for lidt under to kilometer af turen gås nemlig i vand.

 

5. Fanø

Fanøs største seværdighed er den 15 kilometer lange strand, og på visse steder er de én kilometer bred, hvilket gør, at der er plads til alle slags aktiviteter. Kite-buggy, surfing, ravjagt eller bare helt almindelig sol- og vandbadning.

Desuden er øen et paradis for sæler, og der er nærmest sælgaranti, hvis du holder ferie her. Fanø er også en del af Vadehavets Nationalpark, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Så der er altså rige naturmuligheder ved et visit på Fanø.

 

6. Nexø, Bornholm

sommerhusområder i Danmark
På Bornholm er der storslået og helt unik natur.

 

Klippeøen Bornholm er spækket med sommerhusområder, og det kan man godt forstå, når øen er så unik og fantastisk. Der er en kyststrækning på knap 160 kilometer, som tager cirka halvanden time at køre rundt. Oplevelsesværdige byer er Dueodde, Svaneke, Allinge og Rønne. Naturen er helt særegen på Bornholm. Man bør også opleve Den Sorte Gryde, Jons Kapel, Hammershus, Rokkestenen og meget mere.

I Nexø ligger nogle fantastiske sandstrande. Og ved byen Snogebæk er der et charmerende fiskeleje med eget røgeri, hvor man kan købe lækker fisk til frokosten.

 

7. Gribskov har et af de bedste sommerhusområder

Et andet populært sommerhusområde er Gribskov. Og det er nok mest for den natursultne turist. Gribskov er som tidligere nævnt Danmarks største gamle skov, og det er et særligt interessant geologisk område. Der er mange gamle fortidslevn, spændende naturområder og kulturelle mindesmærker.

Man kan finde spor fra vores forfædre som blandt andet jættestuer og landsbyer. Desuden har skoven Danmarks største vildtbestand af dådyr, ørne og mere. Det er et Natura 2000-habitat og en del af Nationalpark Kongerens Nørdsjælland.

 

 

8. Skagen, Nordjyllands bedste sommerhusområde

Sommerhusområder
Er man til endnu mere liv, kan man tage til Skagen i uge 29

 

Skagen indgyder til en særlig ro. Midtbyen er charmerende med dens mange spisesteder, cafeer og restauranter. Det summer af liv og seværdigheder rundt om i byen. Blandt andet Bolcheriet, hvor man kan blande sig en pose med hjemmelavede bolsjer, mums.

Desuden skal man tage et smut til Grenen, hvor de to have møder hinanden. Råbjerg Mile er også et besøg værd. Og så kan man opleve Den Tilsandede Kirke. Der er altså rige muligheder for særlige og anderledes oplevelser.

 

9. Halsnæs

Halsnæs er en hyggelig havneby i Nordsjælland. Her kan du opleve glaskunst i Hundested, eller opleve krudtværk i den nærliggende by eller opleve økosamfundet i Dysseby. En økologisk by, der vil få alle københavnere til at klappe i deres hænder.

Noget andet, man kan klappe, er fisk. Det kan man på Hundested havn, og det tiltrækker mange børnefamilier. Desuden er Liseleje eller Rågeleje strand bestemt et besøg værd med deres smukke, hvide børnevenlige sandstrande.

 

10. Odsherred sommerhusområde

Her kan du få en UNESCO-oplevelse, da Odsherred er udpeget på grund af områdets unikke istidslandskab, som har en kulturhistorisk betydning for livet i området. I Odsherred er der desuden en masse fantastiske flotte badestrande at vælge imellem. Man kan også gå på opdagelse blandt byens mange kunsthåndværkere eller tage en tur på jernhesten i det smukke naturområder.

Rejsetilbud

Glamping hos Marsk Camp
Glamping hos Marsk Camp
Se rejsetilbud
Bandholm Badehotel
Bandholm Badehotel
Se rejsetilbud
Rejse til Jordan
Rejse til Jordan
Se rejsetilbud

I samme kategori

Halloweenoplevelser
Efterår i Danmark
Weekendophold
Hindsgavl slot

Mest læste

troldejagt i Danmark
alicante
Verdens mindste lande
Verdens største lande
USA

Forsiden netop nu

alicante
Halloweenoplevelser
Efterår i Danmark
Diskobugten
Italien
Thailand øer
Harzen
Disneyland Paris

Mest læste

Danmark

Halloweenoplevelser
Efterår i Danmark
Weekendophold
Hindsgavl slot

Skiferie

schladming-travelmore
Østrig
Smukke skiområder i Europar
skisportssteder i Østrig

Camping

Camping i Norge
Ferie i Aarhus
Camping Aarhus
ø-ferie i Danmark
USA

Rejsetilbud

Bucketlist
porto-scaled-e1662661879568
mountains-5732202_640
porto-343487_640
Salzburgerland
Oktoberfest
imgonline-com-ua-CompressToSize-aBa1V0H1SFTwtsw

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s og Vagabond’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)