Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Sommer i Danmark – 10 fantastiske byer

Sommer i Danmark er bestemt ikke noget at kimse ad. Vi har de naturskønne omgivelser, vi har vejret (oftest), og vi har hyggen. Booking.com har samlet en liste over ti dejlige danske byer, som giver charterferien i Sydeuropa kamp til stregen!

1. Aarhus – sommer i smilets by

Smilets by og én af Danmarks helt store kulturbyer bobler af liv. Her finder du gode muligheder indenfor kultur, shopping, spisesteder og ikke mindst byliv.

Med sine 10 etager er ARoS et af Nordeuropas største kunstmuseer. Her kan du se på alt fra dansk guldalder til dansk modernisme.

Hvad angår shopping i Aarhus, finder du et væld af butikker i byens gågade, samt alle sidegaderne hertil.

Ovenpå en dag med kultur, kunst og shopping er det altid rart at få serveret et godt måltid mad, hvilket der i den grad også er rig mulighed for i Aarhus. Vælg bl.a. mellem en fornem michelin-oplevelse, eller prøv Danmarks næstbedste burger hos Burger Shack.

Du kan her finde mere inspiration til, hvad du skal opleve i Aarhus

Sommer i Danmark - ARos


2. Odense – sommerferie med H.C. Andersen

I selveste H.C. Andersens fødeby, er det oplagt at opleve digterens barndomskvarter i byens gamle bydel. Her kan du slentre gennem de hyggelige brostensbelagte gader og stræder, og selvfølgelig slå et smut forbi forfatterens barndomshjem eller besøge museet til ære for ham.

I midtbyen kan du tage en tur gennem Brandts-området, hvor den gamle fabrik, småcaféer og kunsthandlere danner rammerne.

”Vi sejler op ad åen” har du måske hørt en gang eller to. Teksten omhandler den klassiske sejltur op langs Odense Å, som stadig er et af de helt store sommerhit i Danmarks tredjestørste by.

Bliver du sulten kan du bl.a. tage på Storms Pakhus, som er et stemningsfuldt madmarked. Her bydes du indenfor til både street food og kreative værksteder.


3. København – en moderne sommerferie

Selvom mange forbinder sommer i Danmark med is og solbadning ved stranden, har storbyen København en masse at byde på. København summer af liv om sommeren. Nyhavn, Christianshavn, Islands Brygge Havnebad og ikke mindst Refshaleøen. Her vrimler det bl.a. med lækre restauranter og hyggelige caféer, hvor du kan få et godt måltid og bare nyde tilværelsen. Du kan også tage en tur ind til Kødbyen, hvor der både findes lækker mad, gode drinks og festlig stemning.

Kulturelskere kan nyde godt af klassikere som Rundetårn, Tivoli og selvfølgelig Statens Museum for Kunst.

Andre hits i storbyen er selvfølgelig én af de grønne parker, hvor du kan medbringe et tæppe og nyde omgivelserne.

Sommer i Danmark - Nyhavn i København


4. Skagen – sommerferie i spidsen af Danmark

De velkendte gulkalkede huse med sine røde tage er et af byens kendetegn, men det er ikke det eneste Skagen har at byde på. På Skagen Museum kan du opleve de verdensberømte Skagensmalere, mens du i byens centrum kan slentre gennem de små stier mellem byens hyggelige huse.

De hyggelige omgivelser og store udvalg af restauranter som byen også besidder, lokker hvert år mange tusind danskere til. Fra jetsettere til hr. og fru Danmark.

Husk at besøge Grenen, hvor de to have Skagerrak og Kattegat mødes. Her kan du desuden være heldige at se en sæl der solbader.


5. Kerteminde – ro og idyl på Fyn

Har du bestemt dig for at tilbringe din sommer i Danmark, er Kerteminde en god mulighed for at få pusten fra en ellers travl dagligdag. Gamle købmandsgårde, flotte tegltage og de smalle gader og stræder, er alt sammen med til at danne rammerne for denne fynske købstad. Her finder du vaskeægte idyllisk stemning, lige ud til havnen mod Storebælt.

Udforsk den smukke natur, rejs tilbage i tiden og lær om vikingerne, eller tag på fisketur langs de smukke kyststrækninger. Der er masser at tage sig til i Kerteminde.

Du kan også besøge Fjord & Bælt, hvor du kan opleve de mange marsvin blive fodret hver dag, til stor glæde for de fremmødte.

Én af landets fornemste fiskerestauranter, Rudolf Mathis, ligger desuden i Kerteminde. Her kan du nyde et lækkert måltid med byens havn i baggrunden.


6. Esbjerg – tag på fiskeri i sommerferien

I Danmarks femtestørste by kan du under dit besøg, blandt andet blive klogere på fiskeri, kunst, besættelsestiden og livet under havets overflade.

Fiskeri- og Søfartsmuseet har siden 1968 berettet om de fiskere, som sejlede ud fra Esbjerg, og var med til at sætte Danmark på landkortet som den største fiskerby. Du kan også tage i sælarium, hvor du kan studere livet under havoverfladen, og opleve sælerne blive fodret.

Ved Sædding Strand, lige overfor Fiskeri- og Søfartsmuseet, kan du se Mennesket ved Havet, eller De 4 Hvide Mænd, som er Esbjergs vartegn.

Alt i alt en aldeles seværdig by.


7. Stege – hold din sommerferie på Møn

Midt på Møn kan du besøge Stege, som er endnu en af Danmarks gamle købstæder. Tilbringer du din sommer i Danmark, er Stege og Møn et fantastisk sted at koble fra. Du har mulighed for at spankulere rundt i de mange gamle krogede gader og se den gamle byvold og mølleporten, som er Danmarks bedst bevarede bybefæstning.

Om sommeren er der især meget at give sig til i Stege, når der fra maj til november arrangeres aktiviteter og oplevelser i lange baner. Tag også på tirsdagsmarked og gør en god handel, når de lokale kræmmere og handelsmænd stiller boder op.

Photo credit: visitmoen.dk


8. Faaborg – en sydfynsk perle

Denne sydfynske perle emmer af ro og idyl. Med sine naturskønne omgivelser lige ud til Det Sydfynske Øhav, og Svanninge Bakker i baghaven, er det stort set umuligt at stresse her.

Holder du din sommerferie i Faaborg, skal du holde øje med havnens aktivitetskalender. Her vil programmet være spækket med veteranbil- og knallertudstillinger, loppemarkeder og musikarrangementer.

Har du brug for komplet ro, så tag en tur på sejlads, eller lej din egen kajak og begiv dig ud i de blå bølger.


9. Allinge – Hammershus, Madsebakke og meget mere at opleve i sommerferien

Man kan næsten ikke sige sommer i Danmark, uden at sige Bornholm. Sommerferiebyen Allinge står hver eneste sommer, klar til at modtage tusindvis af danskere, som kommer for at nyde de bornholmske omgivelser.

Se den smukke gule landsbykirke, som oprindelige blev opført som kapel i 1300-tallet, eller besøg Madsebakke midt mellem Allinge og Sandvig, hvor man finder Danmarks største helleristningsfelt, som er dateret helt tilbage til den yngre bronzealder. Her er endda hugget skåltegn og fodspor ind i klippen.

Besøg også middelalderborgen Hammershus som er Nordeuropas største borgruin.

Sommer i Danmark - Hammershus i Allinge


10. Nexø – én af Danmarks ældste købstæder

Nexø er Bornholms næststørste by med omtrent 3.800 indbyggere. Byen startede som et lille fiskerleje, men fik senere hen, i 1346, status som købstad, grundet den trafikerede havn. Siden da har havnen udviklet sig til at være en af Danmarks største.

Får du brug for et afbræk i de naturskønne omgivelser, kan du tage på kulturelt besøg i byens museum. Her kan du lære om fiskeriets historie, byens redningsvæsen, bryggeriet, de bornholmske dampskibsselskaber, og ikke mindst se en udstilling om Nexøs krigshistorie.

Om sommeren er der især gang i Nexø, hvor du kan tage på loppemarkeder og besøge det årlige jazzfestival, Østersøjazz.

Rejsetilbud

Fjordgaarden
Rejse til Indien
Island

I samme kategori

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
påskeferie
Bryllupsrejse drømme-destinationer

Mest læste

troldejagt i Danmark
Travelmore
london-3078109_640
Verdens største lande

Forsiden netop nu

Strande
Gdansk, Polen
Undervurderede byer i Europa
FAFC6541-EA1F-4623-95C2-2A9D71C9248D_1
Verdens 10 mindste lande
Tallin. Billund lufthavn
Smuk landskab på rejse til Vietnam
grønlandske oplevelser

Mest læste

Rejsenyheder & PR

Krydstogter
Vinteraktivitet
Danske hoteller - Tønderhus
Madeiras levadaer
Sri Lanka
Hannover Christmas

Danmark

grønlandske oplevelser
Legoland. Gurli Gris Playground.
Surfguide. Bornholm
Skagen hotel

Skiferie

Livigno Skiområde
Zillertal
Zillertal
Familieferie - Zillertal

Camping

nyt campingunivers
camping
Aktiv ferie
TimeOut fra hverdagen

Rejsetilbud

Maldiverne
Eurpæiske Festivaller. Budapest, Sziget.
græske øer
verdens syv vidundere
Dykkerspots. Belize
Livigno Skiområde
Mauritius (udvalgt billede)

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)