Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Shopping i Dubai


Lad os få det sagt med det samme. Shopping i Dubai er ikke billigt. I et supermarked koster en bøtte græsk youghurt og en lille bakke blåbær snildt 80-90 kr, og en mango 60 kr.! Og der er heller ikke nogle varer, der kan betale sig at shoppe i Dubai, da det ikke er billigere end i Danmark (det skulle da lige være guld og cigaretter), så det er kun for oplevelsens skyld, at du skal begive dig ud på shopping i Dubai.

Dubai Mall


Selvfølgelig har Dubai også verdens største shoppingcenter. Intet mindre kan da gøre det. Og hold nu fast, for Dubai Mall har nemlig hele 1200 butikker! Og ikke nok med dét, så byder centret også på en indendørs forlystelsespark ved navn Sega Republic, en interaktiv miniby KidZania, et kæmpe akvarium kaldet Dubai Aquarium & Underwater Zoo og skøjtebanen Dubai Ice Rink.

Centret er dog bestemt ikke billigt, og priserne er gerne højere end på en shoppetur på Strøget i Danmark, så det skal ikke være for at spare penge, at du tager på shopping i Dubai Mall, det skal være for oplevelsens skyld. Metroen kører næsten helt dertil. Se mere på thedubaimall.com

Shopping I Dubai

Mall of the Emirates


Mall of the Emirates er med sine 400 butikker det næststørste shoppingcenter i Dubai. Det er også her, at Dubais berømte indendørs skibakke ligger. Der er mode, elektronik, sport- og livsstilsbutikker osv. Byens største Carrefour-supermarked ligger også her. Du finder centret ved Sheikh Zayed Road.

Bazarer


Hovedregel nummer 1: Du skal altid prutte om prisen, når du er i bazar!

Souk Madinat Jumeirah: Dette er en indendørs bazar med mange hyggelige, små butikker. Der er også fere restauranter både indenfor og omkring bazaren.

Bur Dubai Souk: Her finder du også mange hyggelige butikker og boder, der har alt lige fra spændende souvenirs til tøj. Der er en helt særlig autenrisk arabisk stemning her, så hvis du kun har tid til at besøge én bazar, er Bur Dubai Souk et godt valg.

Souk krydderier Dubai

Deira Souk


Endeligt vil vi præsentere dig for Deira Souk, hvor du i de mange boder finder både indisk tøj, krydderier, husholdningsapparater og piratkopierede film. Det ligger i den hyggelige gamle bydel Deira, som du dermed samtidig kan opleve, når du begiver dig mod Deira Souk.

Læs mere om Dubai:

Rejsetilbud

lissabon
munkebo-kro-promotions-media-12-1
Sicilien lille

I samme kategori

Basel
De 9 Straatjes amsterdam
promenade oslo shopping gade
Europas bedste julemarkeder

Mest læste

troldejagt i Danmark
De største lufthavne i verden
Kirsebærtræer
verdens farligste landingsbaner

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)